Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Aktuelt
3 - Oversigt
4 - Søg

23.07.10   |   kl. 11:02   |   Aktuelt

Skab et Frankenkamera ud af din Nokia N900

Stanford-forskere har frigivet software, som anvender det indbyggede kamera i Nokias smartphone som sandkasse for nye algoritmer til eksperimenterende digitalfotografering.

Det er ikke producenter af digitalkameraer, der via præinstallation skal begrænse mulighederne for at udnytte digitalkameraer. Det er holdningen bag et forskerteam, som Stanford-manden Marc Levoy har dannet. Kamerasoftwaren, som nu er frigivet til download, er det aktuelle resultat af et forskningsprojekt kaldet Frankenkamera.

Hjemmebygget monsterkamera

Frankenkamera er bygget af forskellige standardkomponenter sat sammen i en uskøn blanding til det vanskabte kamera, hvor stort set alle funktioner er implementeret i software: Fokussystem, blændestyring, belysningsautomatik og blitz-håndtering kan alle styres via et API.

Det er et tilskud på cirka syv millioner kroner fra amerikanske National Science Foundation samt bidrag fra Adobe, Kodak, HP og Walt Disney, som har gjort projektet muligt. Frankenkameraer vil blive distribueret frit til forskere. Derudover er det planen, at kameraet også skal gøres tilgængeligt for kostprisen til glæde for andre end forskere.

Hent gratis software

 Med Nokias hjælp er Frankenkamera-softwaren Fcam nu tilgængelig i en version til Nokia N900. Firmwaren er baseret på Linux og tilbyder den samme API som bliver anvendt i Frankenkameraet.

Nokia Research har allerede et antal applikationer klar til N900's kamera: Lucky Imaging, Low Light Imaging.

Se Youtube video om projektet.

PRINT

Kommentarer

Der er endnu ikke skrevet kommentarer til artiklen

God tone i debatten

Deltag i debatten

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse

Relevante links

 

Skrevet af:

Kurt Westh Nielsen

Kurt Westh Nielsen

Kommenter artiklen

 

Relaterede artikler