15.10.07 | kl. 12:12 | PROSA internt
Svar på Martins Lindboes opfordring til Steen Andersen om at trække sig fra at opstille som faglig sekretær.
De primære grunde til dette er:
1. Steen nyder stor tillid hos tillidsrepræsentanterne i PROSA/STAT.
2. Steen har stor viden om vore overenskomster.
3. Steen er en meget god forhandler, der kan opnå resultater med vore forhandlingsparter.
4. Steens visioner for udvikling af PROSA/STAT svarer til tillidsrepræsentanternes og bestyrelsens visioner.
Forskellige holdninger
I en politisk organisation som PROSA, der består af flere lokalafdelinger, vil og skal der være forskellige holdninger til, hvordan vi bedst støtter vores medlemmers behov. Det er en af de primære grunde til, at vi har lokalafdelingerne og ikke udelukkende en central organisation med en direktion, der på billigste måde sælger forsikringer.
Netop den lokale forankring i afdelingerne er vores styrke. Vi skal derfor styrke os gennem de aktiviteter, vi kan udføre fælles - og ikke centralt forsøge at behandle alle ens. Jeg ser det på den måde, at vi har seks mængder, der har et vist fælles overlap (fællesmængden af aktiviteter som f.eks. medlemsregistrering og arbejdsmarkedspolitik) og hver især en mængde aktiviter, der karakteriserer den enkelte lokalafdeling (f.eks. arbejdsgiverorienteringen). Det er ikke meningen, at forbundet skal dække foreningsmængden af aktiviteter, det har vi ikke ressourcer til. Hvis vi forsøger, kommer vi i den situation, at vi forsøger at tilrette foreningsmængden af aktiviteter til de politisk stærkeste.
Så jeg har det synspunkt, at hver lokalafdeling skal sørge for det bedst mulige for sine medlemmer, og at lokalafdelingerne i fællesskab, gennem forbundet, skal løfte de opgaver, der med fordel kan udføres fælles. Og jeg er klippefast i troen på, at Steen Andersen som faglig sekretær, er bedst for PROSA/STAT.
PRINT

For at sikre en god og sober debat på hjemmesiden, har vi nogle helt simple regler.
Du må ikke poste ulovligt, stødende, anonymiseret, reklamerende, repeterende, irrelevant, skadeligt eller på anden måde upassende materiale.
PROSA overvåger ikke aktivt alle dele af prosa.dk, men vi forbeholder os enhver ret, ikke pligt, til at fjerne eller censurere materiale. Endvidere forbeholder vi os ret til at udelukke brugere permanent eller midlertidigt ved brud på disse retningslinier.
Du må ikke poste ved hjælp af automatiserede programmer (robots) eller lignende.
Hvis du støder på materiale, der ikke overholder ovenstående retningslinier, kan du gøre PROSA opmærksom på det, ved at sende en mail til webmaster@prosa.dk med tydelig angivelse af
1. Hvilken kommentar, der er tale om.
2. Hvori du mener, bruddet på retningslinierne består
God tone i debatten