27.12.09 | kl. 08:20 | Aktuelt
It-infrastruktur-leverandører kan ikke tilbyde 100 procents oppetid. Men der er alligevel enkle og billige måder at holde infrastrukturen kørende på. To driftsfolk deler ud af erfaringerne.
Hosting-leverandører tilbyder ofte 99,9 procents oppetid, og hvis de ikke holder, hvad de lover, siger de bare undskyld. Men er det godt nok, hvis din it-infrastruktur er nede? De fine ord og løfter skygger ofte for en praktisk hverdag, hvor driften bare stadig skal udføres. Her er nogle eksempler på virkelige driftsproblemer, som vi er stødt på, samt billige og enkle løsninger på disse problemer, baseret på vores erfaringer.
De to forfattere er ansvarlige for at holde netværket og serverne kørende hos Ange Optimization.
Hvis du ikke har oplevet, at en disk går itu, så har du ikke været længe nok i faget. Hardwarefejl kan også være andre ting: En kondensator på bundkortet tørrer ud efter to år og eksploderer, en ram-klods får bitfejl en gang om dagen eller en cpu overopheder, fordi en blæser eller et køleanlæg er gået i stykker. Der er med andre ord udsigt til, at systemet går ned, hvis du ikke har taget højde for hardwarefejl. Fejl kan dukke op mange steder fra. I maj 2008 gik Internexions hostingcenter i sort, da strømmen fra Dong udeblev, fordi transformatorstationen brændte.
Fullrate leverer vores internetforbindelse. Den er nede indimellem. Fullrate er ret god til at informere om sine netværksproblemer, men vi har alligevel oplevet, at vores forbindelse har været nede flere dage i træk. Vi har prøvet andre udbydere, men med samme resultat, så det ser ud til, at nedetid ikke kan undgås.
Stofas hovedkabel blev i marts 2009 gravet over. Stofas kunder i Horsens mistede deres internetforbindelse. TDC kabel-tv havde samme oplevelse i Roskilde i oktober 2008.
Som følge af en fejl på Oskarshamn atomkraftværk blev strømmen i 2003 afbrudt til Sjælland i tre timer. De færreste backupløsninger i form af UPS'er kunne klare så lang tid, og det danske internetknudepunkt, DIX'en, var heller ikke forberedt på det, så hele det danske internet var nede – også hos dem, der selv havde dieselgeneratorer og kunne køre i flere dage.
Vores servere står hos hostingfirmaet Broadcom. Broadcom havde i maj 2009 to netværksnedbrud, og i flere timer kunne hverken vi eller vore kunder få adgang til vore servere. Vi kunne ikke ringe til Broadcom, for firmaet benyttede IP-telefoni.
JP/Politikens Hus fik sig en slem forskrækkelse i slutningen af juni måned i år: De havde valgt en enkelt internetleverandør, Nianet. Nianets internetforbindelse forsvandt, da begge core-routere hos Nianet blev stjålet ved et indbrud.
JP/Politiken Hus’ aviser ville ikke været udkommet, hvis et af virksomhedens serverrum samtidigt havde været ramt af fejl. Som kunde kan man ikke vide, hvordan ens internetudbyders infrastruktur er opbygget – og den ændrer sig iøvrigt løbende.
Jaynet er flere gange blevet dømt for selvtægt: Firmaet har ulovligt tilbageholdt og afbrudt kunders udstyr. Kunderne havde derved hverken mulighed for at kopiere data til et andet sted eller at hente udstyret.
Verinet fik internet via Jaynet, og da MMManager i oktober 2006 flyttede fra Jaynet til Verinet, truede Jaynet med at lukke for internetforbindelsen. Det fik Verinet til at slukke for serveren.
Netgroup har også tilbageholdt og afbrudt udstyr: En af kunderne (Piratgruppen.org) blev dog tilbudt, at den kunne komme ud til Netgroup og kopiere sine data fra udstyret.
Under EU-topmødet i 2002 blev hostingfirmaet CatPipe stormet af politiet. Politiet havde en dommerkendelse til at konfiskere alt it-udstyr. CatPipe fik efter længere forhandling overtalt politiet til blot at få en kopi af de relevante data. MyUpload havde en server i Holland. To gange i foråret 2009 blev firmaets server konfiskeret af det hollandske politi med hollandsk dommerkendelse. Begge gange fik firmaet efter få dage serveren tilbage.
Arbejdspladser i dag bliver mere og mere afhængige af internettet. Ved at have to forbindelser til internettet løser du netværksproblemet. Reserveforbindelsen skal du teste indimellem for at sikre, at den fungerer, når der er brug for den.
Hvis du vælger to internetleverandører og sikrer, at den ene er trådløs, løser du både netværks- og gravemaskine-problemet. Vi har valgt Fullrate og Clearwire som leverandører, så da vores Fullrate-forbindelse var nede, flyttede vi simpelthen kablet fra den ene router til den anden. Simpelt og billigt. Selv til hjemmearbejdspladser kan det være en god ide at have en backuplinje, for eksempel ved at have ADSL og en reserveforbindelse via 3G. Den trådløse forbindelse skal du også teste, så den faktisk virker, den dag der er brug for den.
Nogle hostingvirksomheder har to serverrum med nogle kilometers afstand. Ved at have en maskine i hvert af disse kan du undgå, at hardwarefejl, stjålne routere og transformatorbrand påvirker driften.
Serverne kan du holde opdateret på mange måder: Backup om natten, konstant synkronisering af databasen og konstant replikering af skrivninger til disken. Virtuelle maskiner kan gøre det nemmere at flytte en server fra en fysisk maskine til en anden. Hvis en af maskinerne falder ud, kan overtagelsen ske manuelt, for eksempel ved at rette dns-oplysninger, eller automatisk.
Vælger du i stedet to helt separate hostingvirksomheder, sikrer du dig mod konsekvenserne af hardwarefejl, stjålne routere, dårligt informationsniveau ved problemer som i Broadcom-eksemplet, andre sure hostingcentre og fysiske svigt som transformatorbrand.
Jylland og Sjælland er ikke på samme elnet: Jylland er forbundet til Norge og Tyskland, mens Sjælland er forbundet til Sverige. Hvis dine servere står på to forskellige elnet, løser du problemer som hardwarefejl, svigtende elforsyning som ved Oskarshamn-episoden og transformatorbrand.
Havde CatPipe og MyUpload haft maskiner i to lande, kunne de køre videre, hvis maskinerne i et af landene blev beslaglagt. Hvis det skete, skulle de blot se sig om efter endnu et land at have maskiner hostet i – måske med fordel uden for EU og USA.
Ved at kombinere de tre sidste løsninger løser du virkelig effektivt problemerne.
Det er dyrt at outsource ansvaret for it-infrastrukturen, og vi har ikke set nogen leverandører, der kan leve op til ansvaret. Du er langt bedre stillet ved at tage ansvaret selv, men du kan billigt oursource mange af funktionerne.
Husk at teste, hvis du har to alternativer, hvad enten det er hostingcentre eller internetforbindelser.
2
06.01.10 | kl.23:30 | Claus Bobjerg Juul
CITAT : Det er dyrt at outsource ansvaret for it-infrastrukturen.
Nej, det er ikke muligt at outsource et ansvar, det vil altid være virksomhedens eget ansvar, hvis en outsourcing partner fejler.
Er det IT-chef/direktør der har valgt at outsource, vil ledelsen altid stille denne til ansvar for at outsource eller valg af partner, skulle det være ledelsen der har valgt at outsource, står det til ansvar over for bestyrelse/ejere mv.
1
06.01.10 | kl.09:29 | Peter Rosenberg
Jeg syntes artiklen simplificerer emnet lidt rigeligt !
Lad mig prøve at forklare ved at tage udtalelserne fra starten af.
"It-infrastruktur-leverandører kan ikke tilbyde 100% oppetid"
Nej, det kan ingen, heller ikke hvis man drifter alt selv.
"Hosting-leverandører tilbyder ofte 99.9% oppetid"
Nej, det er ikke ofte man lover dette. Til gengæld er der ofte en gradueret garanteret oppetid, som afspejles i prisen på ydelsen. Jo højere oppetidsgaranti, jo dyrere bliver det.
"Hardwarefejl"
Serviceleverandører i en mere bred forstand (og ikke kun Facility Management som "kun" omfatter hosting), bør i sin ydelse tage højde for hardwarefejl, også selvom oppetidsgarantien er i den lave ende. Det skyldes at Serviceleverandører selv udliciterer Fejlrettelse og Service på Hardware hos eksempelvis Hardware leverandører, hvormed garantiforpligtelsen på re-etablering af service ved sådanne fejl, overgår til denne underleverandør. Det er så vigtigt at følge op på effektiviteten af denne undeleverandørs ydelser. Man kan ikke (kun i ekstreme specielle tilfælde) opretholde et reservedelslager til evt. brug ved Hardwarefejl, men meget kan omgås ved at have de mest alm. genbrugbare komponenter i et hurtiglager.
"Netværksproblemer"
Der peges på at få denne leverance delt mellem flere leverandører, hvilket jo er meget rigtigt, men det er ikke altid nok ! Eksempelvis kan selv Internettet være nede hvorved man må tage 'gammelkendte' teknologier i anvendelse såsom MPLS ("faste linier"), eget Fiber og lign. Ønsker man flere leverandører til ens 'faste linier' er det en kendt sag at det er vanskeligt selvom TDC har afleveret monopolet de havde på kobber.
Kabelnedbrud og lign. kan således kun omgås ved at betale dobbelt for et fejltolerant netværk som skal være såpas kapacitetssikret, at det kan køre selvom dele falder ud.
"Strømafbrydelser"
Ja, det er noget der forekommer - også i den vestlige verden. Og måske vil der forekomme hyppigere udfald såfremt vejrforhold og magnetiske storme bliver mere ekstreme. Man vil fra Servicelvererandører typisk kunne købe sig "Disaster Capabilities" såfremt der er Site Disaster såsom strømafbrydelser. Dette har undertegnede selv observeret netop i 2003 på Sjælland og der kunne Serverparken på alle Datacentrene køre videre. Men, Desktops (for ikke-drift personale) blev da ramt, og her kan man lære at Desktop Disaster Services måske bør indgå i visse firmaers overvejelser hvis de virkelig ønsker at sikre arbejdet ikke bliver ramt unødigt.
"Router Stjålet"
Ja, men så har man ikke beskyttet sine Assets godt nok. En professionel Service Leverandør, har 24 x 7 spærring i flere 'sikkerhedslag' og med vagtpersonale der sikrer imod tyveri.
"To hostingvirksomheder"
Dette, ser undertegnede, som meget vanskeligt især hvis man ønsker at den ene skal fungere som Disaster site. Dette pgra. den meget komplekse infrastruktur (som disse centre ikke vil have kunderner piller i) der skal være tilstede for at synkronisere Databaser og Filsystemer. Så dette anser jeg ikke at være en løsning.
Virksomheder der tænker i Outsourcing (og offshoring) skal med sig selv først dokumentere hvad de forstår ved Services førend de kaster sig ud i et udbudsræs for drift. Dernæst skal de omsætte sine Strategier til IT strategi og stille kravene frem - een for een. Der er ikke nogen genvej !
"To Lande"
Jo da, det er en god ide, men så skal dette ind i sin Service Level Objetives (kravspecifkationen) for driftsydelsen man vil ha.
På denne måde kan man også få designet sig uden om 'el-net' problematikken som jeg anser for at være marginal (hvis man har en Service Leverandør med veltestet UPS-anlæg i Tier 4-kategorien).
Se evt. mere her om TCO Datacentre beregning: http://uptimeinstitute.org/content/view/21/55/
"Tag ansvaret selv"
Ja, men så skal du først overveje om du kan standardisere din drift (og applikationer) til det mest simple ! Det er ikke altid muligt, mange virksomheder, mellemstore til store, har en broget palette af applikationer som ofte dikterer den underliggende infrastruktur. Du kan ikke "bare" vælge OpenSource du er nødt til at høre 'forretningen" om dens Strategi (på lang sigt) og dermed udlede en IT-strategi der er en følge af den.
De store IT Service Leverandører har primært været til stede for de mere komplekse leverancer og skal da også se at oppe sig for de mere 'ydmyge" af slagsen. Så der må påses at når Service Katalogerne udvikler og modner sig (i de ITIL-styrede virksomheder), så vil man måske kunne se simplere leverance modeller for også de mellemstore og sågar mindre virksomheder.