27.01.12   |   kl. 07:59   |   Aktuelt, Prosabladet, Mainframe

Usynlig kæmpe savner ungt blod

Teknologisk er mainframen fulgt med tiden, men det har de færreste opdaget. Danmark bruger stadig flere datakræfter fra mainframes, men en generationskrise lurer forude.

Et Danmark uden mainframes ville se meget anderledes ud. Næsten alle bankerne kører mainframe. Hovedparten af de kommunale it-systemer er afhængige af mainframes. Staten bruger mainframe i stor stil. Uden mainframes ville vi hverken have dankort, CPR, Skat, Betalingsservice, E-boks eller netbank.

Alligevel hører offentligheden meget lidt om mainframen. Den klassiske computer er blevet den usynlige kæmpe, som ingen taler om. Og det har givet mastodonten et problem: Et generationsskifte blandt driftsfolkene er på vej, men der er ingen til at tage over. Den kommende generation af mainframe-medarbejdere er svær at få øje på. Derfor er virksomheder som KMD nu gået i gang med at oplære unge it-folk i at betjene de traditionsrige maskiner.

At betjene en mainframe kræver nogle særlige færdigheder. Det hænger sammen med, at platformen bygger videre på en teknologi, der har over 40 år på bagen. Men samtidig er den ikke stået stille teknologisk. En mainframe i dag er meget anderledes end den maskine, man kendte for 15-20 år siden. Den har fået en række åbne teknologier, der supplerer de gamle og velkendte: Linux, Java, TCP/IP og web er kommet til, og integrationen med andre serverplatforme er gjort tættere.

Eksperterne har spået mainframen død i mange år. Antallet af mainframekunder i Danmark er da også faldet i flere år. Men de, der er tilbage, køber stigende mængder af datakraft.

På de følgende sider går Prosabladet bag om it-Danmarks usynlige kæmpe: Mainframen.

PRINT