Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Aktuelt
3 - Oversigt
4 - Søg

Sorter efter emne

24.11.11   |   kl. 12:05   |   Aktuelt, Prosabladet, PROSA internt

Værktøj til fremtiden

Hvad kræver det af PROSA i fremtiden at sikre anstændige arbejdsvilkår for it-professionelle? Det var omdrejningspunktet i workshoppen "Fremtidens fagforening" på De it-professionelles dag i lørdags.

Foto: Lizette Kabré.

I et lyst mødelokale med gråt i gråt-mønstret gulvtæppe på et hotel på Amager går vi i gang med en diskussion om PROSA. Formålet med workshoppen er at sætte fokus på PROSA – dels i forhold til EU og verden, dels i forhold til dens betingelser i dag og i fremtiden.

Først bliver vi kastet ud i en SWOT-analyse af PROSA og omverdenen: Hvad ser vi som styrker, svagheder, muligheder og trusler? Hver kategori har sin farve post-it-blok. Det er gule plusord som 'høj løn' og 'god social infrastruktur' (børnepasning, dagpenge, uddannelse), vi sætter på væggen om Danmark, mens minusord er 'selvtilfredshed' og 'høje omkostninger'. 

De lyserøde sedler konkretiserer trusler udefra som 'anden global fordeling' og 'ulande', der kommer i toppen af værdikæden, mens 'globalisering' og 'fælles EU-regler' får en orange post-it, som er dagens farve for mulighed.

Verden, vilkår og værdier

Tavlen er fyldt med ord, og der er gang i diskussionen blandt workshoppens deltagere, om den danske model duer, når arbejdspladsen er global. Et PROSA-medlem efterlyser, at vi nytænker den.

Tiden går hurtigt, når så stort et emne er på banen, og vi også lige skal nå at sætte ord på PROSAs fremtid. På de gule lapper står ord som 'nærværende', 'aktuel og attraktiv', 'profilering og synlighed', 'individuel fagforening', 'PROSA har 14.149 fagforeningsformænd', 'karriereudvikling', 'uddannelse', 'it-faglig identitet' samt et konkret ønske om et månedligt fagligt medlems-nyhedsbrev.

Det er deltagernes bud på en "Værdi Værktøjskasse Anno 2012" til sikring af PROSAs del i fagforbunds-fødekæden globalt som lokalt fremover.

  • 2020-udvalg

    Forslagene fra workshoppen om fremtidens fagforening bliver viderebragt til PROSAs 2020-udvalg, der er en tænketank, som skal komme med bud på, hvordan PROSA bedst ruster sig til fremtiden i en stadig mere globaliseret verden, hvor vi ser flytning af arbejdspladser, pres på overenskomster og stigende krav til uddannelsesniveau.

PRINT

Kommentarer

Der er endnu ikke skrevet kommentarer til artiklen

God tone i debatten

Deltag i debatten

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse

Relevante links