15.06.03   |   kl. 13:06  

Angst æder sjæle op

"Jens" er en fiktiv person, en it-professionel, som pludselig rammes af angst. Såvel privat som professionelt bliver han opfattet som en succes. Alligevel går han ned med flaget. It-folk kan nemt komme ud i værdikonflikter, som kan udløse angst.

"Angst æder sjæle op" er titlen på en af den tyske instruktør Fassbinders fremragende film. Meget tyder på, at angst er et stigende problem i samfundet som helhed. Samtidig er der tegn på, at problemet også gør sig gældende på arbejdsmarkedet, ikke mindst og måske primært inden for de nye jobs, de jobs, der bliver betegnet med ord som "grænseløs", "fleksibilitetskrævende" og "vidensintensive".

Angsten sætter dagsordenen

Vores historie starter en dag, hvor Jens er kommet hjem fra arbejde. Det har været en ganske normal arbejdsdag, og derhjemme er tingene, som de plejer. Men ud på aftenen begynder Jens at få det dårligt. Han oplever svimmelhed, svigtende balance og kraftesløshed. Jens bliver tvunget til, som han beskriver det, "at kravle i seng", og de næste dage er han svimmel og har koncentrationsbesvær. Resten af ugen er han sygemeldt. Jens har lige oplevet et "mindre" angstanfald.

Det har Jens aldrig oplevet før. Han vedtager med sig selv, at der nok er tale om en eller anden form for influenza, og når han får det lidt bedre, går han på arbejde igen.Men nu tager sagerne fart. Jens oplever underlige ryk i kroppen, en oplevelse af udtalt træthed og en uvirkelighedsfølelse. Jens har det som om, han befinder sig i gråzonen mellem vågen og sovende tilstand. På vejen hjem er Jens bange for at besvime og føler sig meget svag og utryg.

Om aftenen går det helt galt. Jens' arme og ben snurrer. Han har en uro i kroppen, der ikke vil væk, prikken ved hjertet og en ubestemmelig frygt.De følgende dage bliver Jens hjemme. Han går til sin læge, som ikke finder noget. Jens er træt og oplever krampelignende tilstande i mellemgulvet.

Jens forsøger så igen at gå på arbejde, men dog ikke på fuld tid. Lige meget hjælper det, og langt om længe erkender Jens, at det her ikke går væk af sig selv og bliver sygemeldt, denne gang med en anmærkning om, at det nok varer nogen tid, inden han kommer på arbejde igen.

Hvor kommer angsten fra?

Angsten kan have mange årsager.

For eksempel kan angstsymptomer optræde som reaktion på betydningsfulde livsændringer, ofte når der er tale om belastende omstændigheder som dødsfald i den nærmeste familie.Angstreaktioner ses dog også i forbindelse med andre former for ændringer i forhold til arbejde eller (tabt) social status.

Ingen af disse omstændigheder gør sig gældende hos Jens. På arbejde er han en højt respekteret medarbejder, som i løbet af det seneste år har fået flere vigtige ansvarsområder. Derhjemme fungerer forholdene meget fint. Der har ganske kort ikke været tale om nogen markante ændringer i negativ retning.For at forstå baggrunden for det problem, Jens oplever, må vi kigge i en helt anden retning. Det handler om værdier og værdikonflikter. Værdikonflikt handler ikke om modsætninger i vores egen bevidsthed. De fleste af os har en række holdninger, der står helt eller delvist i modsætning til hinanden. Dette faktum er ikke noget problem, men en normal ressource, som vi kan trække på i skiftende situationer. Når det kommer til stykket, sætter vi ikke selv en række af de dagsordener, vi møder. Ofte handler det om at kunne ind- og underordne sig, og det gør vi blandt andet ved at trække på snart det ene sæt, snart det andet sæt holdninger. For at leve med modsætningsfulde holdninger eller værdier stilles altså kun et krav - de må ikke være i spil samtidig.

I en situation, hvor vi enten bringes til at foretage os noget, vi ikke kan stå inde for, eller står i en situation, hvor to lige centrale og modsatte værdier bringes i spil, aktiveres en indre følelsesmæssig mekanisme, der kommer til udtryk ved intenst ubehag."Formålet" med denne følelsesmæssige mekanisme er at sikre en overensstemmelse mellem handling og holdning. Ud fra et mere overordnet perspektiv handler dette om, at vi har en indre tilskyndelse til at tilpasse os forskellige sociale omstændigheder. Det er denne mekanisme, der sikrer, at mennesker kan virke sammen under mange forskellige forhold, som handlekraftige fællesskaber. Når vi ønsker at beskrive denne mekanisme ud fra et positivt standpunkt, kalder vi den for samarbejdsvillighed. Hvis vi mener, at fællesskabets mål er tvivlsomme og vil tage afstand til denne mekanisme, vil vi typisk kalde denne inklination for konformitet. Der er grundlæggende blot tale om to sider af samme sag:

Hvordan kan denne grundmenneskelige egenskab forårsage invaliderende angst? Svaret er: en konflikt hvor modsatrettede værdier bringes i spil, uden at man kan vælge den ene frem for den anden. I en sådan situation bringes vi i en vedvarende konflikt med os selv. Symptomerne vil i første omgang være vedvarende ubehag, derefter psykisk stress og til sidst svage, men efterhånden klarere tegn på ængstelighed, der kan udvikle sig til egentlig angst.

Uløselig konflikt

Denne situation er almindelig i it-branchen. Det problem Jens oplever er godt eksempel på denne situation.

Jens er en værdifuld ansat i sin organisation, fordi han har en sjældent veludviklet evne til at opbygge et godt forhold til organisationens kunder. Han forstår dem og har deres interesser på hjerte. Intet et for godt til kunden. Det fornemmer kunderne. Jens er en garanti for, at opgaverne laves, som det er blevet aftalt og ikke alene lever op til de kvalitetsmål, der er sat, men som regel også overgår dem.Hvis og i så fald at det ikke er muligt at levere en vare, der lever op til de aftale mål, spiller Jens altid åbent og ærligt ud.

Nogen tid inden den episode, der er blevet beskrevet her, har Jens påtaget sig ansvaret for den økonomiske administration af kunderelationen. Jens er ikke særlig glad for det, men har fået et løfte om, at der er tale om en midlertidig ordning. Imidlertid er Jens også på det område en succes.Direktøren er derfor ikke særlig interesseret i at ændre på forholdene. Så sker det, at virksomheden får økonomiske problemer. For at løse problemerne sker der det, mange it-folk kender alt for godt. Man skærer ned på projekterne (kvalitetsforringelse), og samtidig skriver man stadig flere fiktive timer på regningen til kunderne.

Dette bringer Jens i en uløselig konflikt. På den ene side bunder hans forhold til kunderne i tillid, og det forudsætter ærlighed. På den anden side er Jens stærkt loyal over for virksomheden. Uanset hvad Jens kunne ønske sig, er der ingen løsning på problemet. Hvis han vælger at svigte kunderne, går det gode forhold fløjten. Hvis han afviser direktørens ønsker om kunstig opskruning af timetallene på regningerne, får virksomheden støre problemer, end det allerede er tilfældet.Derfor går Jens til sidst ned. Hans historie ender forså vidt godt nok. Han forlader virksomheden og bliver gennem den behandling, han modtager, klar over, hvad der var i spil. Jens ved, at risikoen for, at han igen kommer i samme situation, er meget begrænset. Angsten for angsten; der ofte er en følgevirkning af disse episoder er således ud af spil.

Angsten i it-branchen

Jens´s problem er blot en specifik version af et velkendt problem i it-branchen. For at lave et godt produkt må man være højt motiveret. Alene på den måde kan de ressourcer sættes i spil, som et sådant arbejde kræver. Men samtidig befinder mange af it-branchens medarbejdere sig i den konflikt, at de må acceptere, at økonomiske overvejelser gør, at de løsninger, der leveres til kunderne, er af utilstrækkelig kvalitet til for høj en pris. Denne situation indebærer en yderst uheldig dynamik. Ens selvværd bliver mindre og dermed forringes et af de vigtigste værn mod psykisk stress og belastninger. Ængsteligheden indebærer mindre tiltro til egen dømmekraft og øget frygt for at begå fejl. Denne frygt medfører øget stress. Når denne situation har kørt tilstrækkelig længe er ressourcerne helt i bund. Det er i den situation, at selv ubetydelige hændelser kan udløse en psykisk krise. Ofte i form af angst, men også i form af stressrelaterede sammenbrud eller depression.

Hvis man kommer i behandling, er det muligt at løse problemet. Men hvis man gennemgår et større eller mindre sammenbrud uden en sådan behandling, er grundlaget lagt for en gentagelse. For hver gang stiger prisen.

Forebyggelse af angst

Angst er et overset problem i arbejdsmiljøet. Dette hænger nøje sammen med, at problemet forekommer primært i de nye grænseløse vidensintensive jobs. Dette betyder også, at man i de brancher og virksomheder, hvor disse jobs forekommer, slet ikke er opmærksom på, de problemer værdikonflikter indebærer. Problemet forværres af den ledelsesstil, der typisk forekommer i sådanne virksomheder, hvor ledelsen glædeligt uddelegerer ansvar uden at uddelegere den tilhørende kompetence. Dermed overlades den enkelte medarbejder til sig selv. Angsten, frygten og de daglige stressbelastninger bliver et individuelt anliggende, ofte forbundet med såvel skam som skyld.

Forebyggelsen af disse problemer handler i høj grad om langt større åbenhed om såvel grundlaget og konsekvenserne af de beslutninger, der træffes, en mere hensigtsmæssig sammenhæng mellem ansvar og kompetence samt fælles åbenhed og opmærksomhed omkring de belastninger, der er karakteristiske for disse jobs.