01.05.12   |   kl. 08:18  

Er PROSA blevet mere gul end rød?

PROSA har i kølvandet på CSC-konflikten ikke mange kollektive overenskomster tilbage. Men er man så overhovedet en rigtig fagforening?

Selvom tabet af de to overenskomster på CSC var en kæberasler, mener arbejdsmarkedsforsker Anna Ilsøe ikke, at PROSA er sendt til tælling. Spørgsmålet er, hvorvidt der er nok på hylderne til, at it-professionelle fortsat vælger PROSA frem for det gule alternativ. Foto: Lizette Kabré.

Et flagskib for hele it-branchen blev PROSAs overenskomster på CSC kaldt.
De to overenskomster satte standarden for forhandling af løn- og ansættelsesvilkår på andre danske it-virksomheder. Men efter CSC-konflikten er de tabt, og det betyder, at PROSA nu kun forhandler kollektive overenskomster i begrænset omfang.

– Spørgsmålet er, hvad det kan komme til at betyde for PROSA som fagforening på lidt længere sigt, siger arbejdsmarkedsforsker Anna Ilsøe, der i en rapport har analyseret den omfattende CSC-konflikt.

For, påpeger hun, det betyder meget for en fagforening, om den er overenskomstbærende eller ej.

– Er man det, bidrager man nemlig til den kollektive regulering af løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked og for større organisationers vedkommende også til trepartssamarbejde med regeringen. Den indflydelse har de gule fagforeninger ikke, forklarer Anna Ilsøe.

Gul eller rød

En anonym HK-repræsentant vil da også gerne så tvivl om, hvorvidt PROSA i kølvandet på konflikten fortsat er en rigtig fagforening:

– Jeg ser ikke noget til hinder for, at PROSA vil kunne køre videre. Men det afgørende er, om de kører videre som en forening, der baserer sin indsats på kollektive overenskomster, eller om man ender som en organisation, der ikke har en rød fane i spidsen. Altså en organisation, der kun hjælper folk med lidt retshjælp. (…) En forening, hvis medlemmer arbejder på en anden faglig foreningsoverenskomst, det er jo en gul organisation, er HK'eren citeret for at sige i Anna Ilsøes rapport.

Næstformand i PROSA Hanne Lykke Jespersen mener bestemt ikke, at PROSA skulle være gået hen og være blevet bare tilnærmelsesvis gul efter CSC-konflikten.

– Vi ønsker fortsat overenskomster, og vi udfører arbejde, der ligger langt ud over det forsikringsmæssige og juridiske område, slår hun fast.

Hun mener, at det ER vigtigt for en fagforening at have overenskomster.

– Det er også vigtigt faktisk at repræsentere dem, man laver overenskomst for, og at de har indflydelse på overenskomsterne. Det er vigtigt at repræsentere faget, herunder at påvirke faget og dets udvikling, også samfundsmæssigt, og det er vigtigt, at medlemmerne let kan få indflydelse på foreningen, siger hun med slet skjult adresse til HK, der 'vandt' overenskomsterne for PROSAs medlemmer på CSC.

– Jeg tror ikke, det i længden holder, at arbejdsgiverne i realiteten skal bestemme, hvilken fagforening deres ansatte skal være medlem af. Forstået på den måde, at de vælger, hvem de vil tegne overenskomst med, og hvis de vælger en anden end der, hvor deres ansatte er medlem, skal de ansatte bare flytte efter arbejdsgiverens valg. Det tror jeg ganske enkelt ikke, at lønmodtagerne i dagens Danmark vil finde sig i, siger Hanne Lykke Jespersen.

Mere end bare billig

Ifølge Anna Ilsøe er det helt afgørende for en fagforening, hvordan medlemmerne – og ikke mindst potentielle medlemmer – opfatter den. Mange af PROSAs medlemmer arbejder i forvejen på individuel kontrakt, så for dem har det ikke umiddelbart betydning, hvis PROSA ikke forhandler kollektive overenskomster, påpeger hun.

– I sidste ende handler det om, hvorvidt det faglige fællesskab trækker så meget, at it-professionelle vil betale det højere kontingent hos PROSA end det lavere kontingent hos de gule fagforeninger.

Spørgsmålet er også, om kontingentets størrelse overhovedet er den afgørende faktor, når det gælder mobilisering og rekruttering af medlemmer. Måske kan kontakten med medlemmerne og fællesskabet medlemmerne imellem spille en større rolle end kontingentkronerne, når de it-professionelle skal vælge fagforening.

– Og netop i kontakten til det enkelte medlem står PROSA stærkt på grund af sin meget decentrale opbygning og aktivistiske tradition. Den decentrale struktur kan være en ulempe i forbindelse med forhandling og konflikt, men rekrutteringsmæssigt kan det være en fordel, siger Anna Ilsøe.