15.12.04   |   kl. 10:32  

Et lille lys i mørket

EUs Arbejdstidsdirektiv har været til debat i Folketinget den 3. december. Som jeg skrev i forrige nummer af PROSAbladet er der lagt op til en række forringelser - så store forringelse, at man kan spørge sig selv: Hvad skal vi med det.

Den gode nyhed er, at Folketinget pålagde regeringen at stemme nej til forslaget og at arbejde imod de forringelser, som direktivetforslaget indebærer. Oppositionen og Dansk Folkeparti stemte imod, mens de øvrige partier stemte for at Danmark i EU skal gå ind for ændringerne i direktivet.

Bliver udkastet vedtaget i sin nuværende form, så kan man på nationalt plan, på overenskomstplan og på den enkelte virksomhed stort set forhandle sig ud af alle de minimumsforeskrifter, der er i direktivet.

Der er også et par forringelser, der kan få stor betydning for PROSAs medlemmer.

Desuden skal referenceperioden for 48 timers reglen ændres fra 4 måneder til 1 år, så man i gennemsnit må arbejde 48 timer om ugen målt over et år.

I dag har man krav på et hviledøgn, når man har rådighedsvagter. Det er også væk i det nye direktivforslag. Vi får ind imellem henvendelser fra medlemmer, der bliver stillet overfor krav om rådighedsvagt døgnet rundt, ugen igennem, året rundt. Til dem kan vi sige, at er ikke tilladt, for man skal have et hviledøgn om ugen og rådighedsvagt tæller ikke som hviledøgn - heller ikke selv om man ikke bliver kaldt.

Det kan ikke komme bag på nogen, at arbejdsgiverne er begejstrede for direktivforslaget. Større mulighed for fleksibilitet er jo deres evige mantra.

Så Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen blev heller ikke glad, da et flertal i Folketinget stemte imod, at Danmark i EU skal gå ind for forslaget.

Han gik faktisk så vidt, så han svang sig op til at sige, at det var imod den danske model ikke at gå ind for forslaget. Hermed siger han, at al minimumsbeskyttelse, der bliver vedtaget i EU er imod den danske model. Jeg har ellers ikke hørt, at han var imod EU.

Hans begrundelse var, at nu er 48 timers reglen implementeret i de fleste danske overenskomster med en referenceperiode på 4 måneder - og så kan man bare beholde dette i overenskomsterne - det er så den danske model.

Nu har 48 timers reglen altid været et fremmedelement i overenskomsterne, hvor der i rigtig mange overenskomster står eller tidligere har stået, at overarbejde så vidt muligt skal undgås. 48 timers reglens implementering har således været en forringelse af en del overenskomster. At det så skulle være den danske model at bevare paragraffen i sin nuværende form er temmelig søgt.

Desuden er næsten halvdelen af de danske lønmodtagere ikke omfattet af nogen overenskomst og her er minimumsregler særligt interessante.

På samme måde har man fremhævet, at det ikke var nødvendigt at ændre i den danske lovgivning i forhold til hviletid og fridøgn, fordi det er muligt i en vis udstrækning at aftale sig ud af disse regler. Det er for så vidt sandt. Men dels er der intet, der forhindrer, at regeringen ændrer lovgivningen, dels vil det næste uundgåeligt rykke på de grænser, man kan forhandle aftaler inden for.

PROSA må derfor opfordre kraftigt til, at Danmark i EU skal holde fast i, at skal der ske ændringer i minimumsbeskyttelsesreglerne, så skal det være i retning af øget beskyttelse af lønmodtagerne. Der er i dag ikke noget problem i, at det er umuligt for arbejdsgiverne at tilrettelægge arbejdet fleksibelt. Vi har derimod et stort problem i, at en del arbejder alt for meget - og ikke med loven i hånden kan kræve deres arbejdstid inden for en grænse, der ikke er sundhedsskadelig. Fleksibiliteten er i forvejen alt for stor for arbejdsgiverne, så de ikke behøver at udføre en ordentlig planlægning.

Hvis man vil have en reel beskyttelse i dag, så skal man sørge for det i fællesskab i overenskomsterne og på den enkelte arbejdsplads.