20.01.09   |   kl. 13:26  

Finanskrisen er blid ved it-branchen

Prosabladets brugerpanel er mere bekymrede for deres privatøkonomi end deres arbejdsplads, indikerer en ny rundspørge. Der er usikkerhed om, hvor hårdt it-branchen vil blive ramt af finanskrisen, men ingen tror, den går helt fri.

Der er delte meninger om, hvor hårdt it-branchen vil blive ramt af finanskrisen, i Prosabladets brugerpanel. Det viser en rundspørge foretaget mellem jul og nytår, som 72 medlemmer af brugerpanelet svarede på.
Kun 25 procent af brugerpanelets deltagere siger, at de indtil videre er blevet påvirket negativt af finanskrisen i høj eller nogen grad, mens lidt flere, 66 procent, tror, at it-branchen generelt vil blive påvirket af krisen i 2009. Der er delte meninger om, hvor slemt det vil blive, men ingen af de adspurgte mener, at it-branchen vil gå helt fri.
Det bekræftes af Henrik Egede, underdirektør i IT-Branchen. Han fortæller, at foreningens medlemmer indtil videre er ramt meget ujævnt af finanskrisen. Nogle virksomheder er hårdt ramt, mens andre it-firmaer beretter om deres bedste halvår nogensinde. Nogle virksomheder fortæller for eksempel om mere salg til byggeriet, der har mere tid til innovation nu, end dengang der var travlhed i branchen.
Ifølge Henrik Egede er det især virksomheder med mange små kunder og korte kontrakter inden for den private sektor, som er udsat for krisen.
– Den store udfordring er likviditet. Jo mindre afhængig man er af nye investorer, som er tilbageholdende lige nu, jo længere bremselængde har man, siger Henrik Egede.
IT-Branchen har også lavet en ikke-repræsentativ rundspørge blandt 200 medlemsvirksomheder, der viser, at 58 procent tror på mere vækst i 2009. Det afspejler delte meninger om krisens effekt.
– Jeg er også i tvivl. Finanskrisen er den værste siden 1929. Jeg kan ikke garantere, vi har set enden af fyringer og kedelige nyheder. Men der er ikke tale om en it-boble, og de finansielle virksomheder synes langt hårdere ramt end it-branchen, påpeger Henrik Egede.
Han vælger dog at være optimistisk og tror, at netop it-branchen har en fordel i finanskrisen.
– Et moderne samfund kan ikke klare sig uden it og investeringer i it. Og en krise som den, vi skal igennem i 2009, kan ikke løses, uden at it er en del af løsningen. It kan være den medicin, finanskrisen har brug for, siger Henrik Egede.

Ramt på privatøkonomien
Det tyder på, at brugerpanelet generelt har mærket finanskrisen mere på deres privatøkonomi end i deres jobsituation og på arbejdspladsen. 44 procent har mærket krisen på deres privatøkonomi, og her nævner brugerpanelets deltagere især, at deres aktier er faldet. Nogle har også haft sværere ved at sælge deres bolig, optage lån, eller har kunnet mærke rentestigningerne.
Kun 26 procent har mærket krisen på arbejdspladsen, hvor de blandt andet har oplevet fyringer, mindre lønstigninger og generel tilbageholdenhed og begrænsning af udgifter. Rundspørgen indikerer, at der er flere privatansatte på individuel kontrakt end offentligt ansatte og dem på overenskomst, der er blevet påvirket eller tror, de vil blive det.
Nogle nævner, at vi befinder os i en svær situation for jobsøgende, og en enkelt nævner, at han eller hun har fået stress over at gå og frygte at blive fyret.
Brugerpanelet er generelt mere bekymrede for andre og branchen som helhed, end at krisen vil ramme dem selv. En del kommenterer, at finanskrisen kan betyde færre nye investeringer, tilbageholdenhed med nye it-projekter, generel begrænsning af udgifter i virksomhederne og mindre optimisme.

Færre jobmuligheder
Mange mener, at finanskrisen vil betyde færre nye jobmuligheder og mindre fleksibilitet på arbejdsmarkedet, men kun ganske få i brugerpanelet er bange for at blive fyret. Kun 11 procent frygter det i høj eller nogen grad, og næsten 55 procent frygter det slet ikke.
PROSA har endnu ikke oplevet nogen nævneværdig forandring i ledigheden blandt medlemmerne, oplyser Gert Knudsen fra PROSAs a-kasse.
Hver femte i brugerpanelet siger, at de har gjort noget særligt for at ruste sig til en økonomisk krise. Disse er tilsyneladende meget fornuftige mennesker, der prøver at holde sig fra impulskøb, sørger for at afvikle deres gæld, sparer op og vil være i stand til at klare sig økonomisk, selvom de skulle komme på understøttelse. Omkring en tredjedel siger, at de ikke ville være i stand til at klare at gå ned fra deres løn til dagpengeniveauet, som ligger på maksimum 15.708 kroner om måneden.
Flere mener, at PROSAs rolle i krisen, ud over at sikre medlemmerne med a-kasse, blandt andet er at sørge for efteruddannelse og it-relevante kurser for medlemmerne.

Lønsikring for dyr
PROSAs lønsikring, der er et ekstra forsikringstilbud mod lønnedgang ved arbejdsløshed, får en del kritik af brugerpanelet. Flere mener, at den er for dyr til, at det er det værd at forsikre sig.
Forsikringsmægler for PROSA Birgitte Rønne medgiver, at lønsikringen ikke er helt billig, men påpeger, at det afspejler risikoen. Det er heller ikke en af de dyreste lønsikringer på markedet, men den sjettebilligste af de 26 a-kasser, der tilbyder lønsikring.
– Med PROSAs lønsikring får du dækket op til 80 procent af din nuværende løn, hvis du bliver arbejdsløs. Det er klart, at det koster penge. Til gengæld er det en af de mest attraktive forsikringer på markedet, idet du kan få første udbetaling allerede efter 30 ledighedsdage, siger Birgitte Rønne.
Der er ikke nogen i brugerpanelet, som har tilmeldt sig PROSAs lønsikring for at ruste sig til finanskrisen. Hver femte har dog overvejet at tilmelde sig ordningen, mens langt de fleste ikke vil overveje det. PROSA har imidlertid oplevet et boom i antallet af henvendelser om lønsikringen siden nytår.
Nogle i brugerpanelet har ikke overvejet lønsikringen, fordi de mener, at de vil kunne klare sig på dagpenge, mens andre ikke regner med at blive fyret. En del har ikke tænkt over lønsikringen eller kendte ikke til den, mens et par stykker påpeger, at lønsikringen ikke dækker folk i fleksjob, eller at de er for langt oppe i årene til, at det er relevant for dem.