Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Aktuelt
3 - Oversigt
4 - Søg

28.05.08   |   kl. 10:35  

Ikke alle ledige skal søge fire job om ugen

Der er - siden sagen om "søg fire job per uge" blev rejst af Rigsrevisionen og beskæftigelsesministeren i januar måned i år - blevet skrevet og sagt meget om lediges jobsøgning.

Her i a-kassen har vi prøvet at holde hovedet koldt, holde loven og arbejde ud fra den situation, vores ledige er i.

Der er ingen tvivl om, at Arbejdsdirektoratet med Claus Hjort Frederiksen i spidsen strammer vurderingerne. Det blev meldt meget bombastisk ud i februar måned: Alle skal søge fire
job om ugen. Det er efterfølgende blødt lidt op, således at alle, der har mulighed for det, skal søge fire job om ugen, og at jobsøgningen er et tungt element i direktoratets vurdering af rådigheden.

I øjeblikket er jobmarkedet gunstigt for os, og derfor vil det også være helt naturligt, at vores ledige søger fire job om ugen. Men naturligvis vil vi også have enkelte ledige, som enten på grund af uddannelse, bopæl eller alder ikke har samme mulighed. Disse medlemmer vil vi naturligvis have særligt fokus på og hjælpe til at opfylde de strenge rådighedskrav trods de færre ansøgninger.

Derfor er mit råd i skrivende stund, at hvis du som ledig har problemer med at søge et tilstrækkeligt antal job, så ring til os, aftal en tid og kom til en samtale, hvor vi kan tale din situation igennem.

Du skal også søge job, når du er i job med løntilskud eller anden aktivering.

Du skal også søge job, selvom du allerede har skrevet under på en ansættelseskontrakt eller har meddelt os, at du går på efterløn om en til to måneder.

At du skal søge job i disse situationer kan virke helt ude i hampen, men her er loven meget klar. Derfor vil det være en god ide, at du aftaler med os, hvordan og hvilke job, der kan være mulige for dig i den givne situation.