Peter Birch
15.12.04 | kl. 10:32
Kaos eller ej
Årets formandsberetning var ligesom kassererens beretning præget af foreningens stramme økonomiske situation. Heldigvis er den værste krise nu overstået, og formænd og kasserer ser frem til lysere tider.
Både formandens og kassererens beretninger på årets DF bar præg af, at PROSA gennem det sidste par år har gennemlevet en periode med store økonomiske vanskeligheder. Peter Ussing brugte ligefrem ordet kaotisk om den tilstand, han havde overtaget forbundet i, da han for to år siden tiltrådte som forbundsformand. På den baggrund valgte den nye forbundsledelse at prioritere den interne oprydning på bekostning af det arbejde med at synliggøre PROSA i offentligheden, som Peter Ussing ellers havde set frem til som en af den væsentlige opgaver i den forgangne periode.
Muligheden for at øge indtægterne ved at lade kontingenterne stige, har ikke været til stede, da provenuet formentlig ville ædes op at et tilsvarende fald i tilgangen af nye medlemmer, eller måske endda af medlemsfrafald. Så ledelsen indså hurtigt, at der desværre ikke var nogen vej uden om afskedigelser blandt de ansatte. Økonomisk smalhans og stærkt arbejdspres på de ansatte har således kendetegnet de to år, beretningerne omhandlede. Men situationen er nu ved at være under kontrol, og for året 2004 tegner der sig nu konturerne af et mindre overskud.
- Det er en rigtig dejlig fornemmelse, kunne en tilfreds formand konstatere.
Formand, organisatorisk næstformand og kasserer angav til sammen en række årsager til, at økonomien har været så anstrengt. For det første viste det sig hurtigt, at medlemssituationen blev anslået alt for optimistisk, da man lagde budgetterne på sidste DF. Medlemstilgangen har været mindre end forventet, og antallet af arbejdsløse medlemmer har været væsentligt større, end selv den mest pessimistiske kunne frygte. Navnlig den stigende arbejdsløshed blandt medlemmerne har kostet PROSA dyrt. Det er arbejdskrævende og dyrt for a-kassen at servicere et stigende antal arbejdsløse, og dertil kommer, at de arbejdsløse får en væsentlig rabat i kontingentet. Der er altså en direkte sammenhæng mellem arbejdsløsheden og PROSAs indtægtsgrundlag, samtidig med at administrationsudgifterne i a-kassen vil være stigende i takt med den voksende arbejdsløshed. Derudover har PROSA haft tab på aktiviteterne i ITK, tab på manglende udlejning af lokaler i Århus, tab på et lejemål i København, berettede forbundsledelsen.
A-kasse med problemer
Den største interne udfordring for PROSA i den kommende tid vil ifølge Peter Ussing være at få bragt a-kassen tilbage på en kurs, hvor den kan konkurrere med andre a-kasser på it-arbejdsmarkedet både på pris og kvalitet. I 2003 kom a-kassen rigtigt dårligt ud af den officielle benchmark med de øvrige a-kasser. Faktisk blev PROSAs a-kasse stemplet som en af de dårligste og dyreste a-kasse i hele Danmark - naturligvis til stor ærgrelse for alle implicerede.
- Vi vidste godt, at vi var dyre, men det samlede billede så ikke godt ud for os. Det gav os en del dårlig presse og en negativ effekt, kunne Peter Ussing konstatere.
For umiddelbart at genskabe konkurrencedygtigheden var det nødvendigt straks at sænke administrationsbidraget, så PROSA nu ligger på samme niveau som f.eks. HK's a-kasse.
- Det har været nødvendigt, fordi prisen faktisk har betydning for folk, når de skal vælge hvilken a-kasse, de ønsker at være medlem af, forklarede Peter Ussing, der også er formand for PROSAs a-kasse.
Udover besparelserne er der sat et arbejde i gang for at få lavet en handlingsplan for, hvordan kvaliteten af a-kassens arbejde kan hæves, og allerede ved benchmarken i 2004 har der været bedring at spore. Ganske vist er PROSAs a-kasse stadig blandt de dyreste, men nu ligger den dog i den gode ende med hensyn til kvaliteten. A-kassens strategiske satsninger handler om at effektivisere arbejdsgangen og forbedre servicen over for medlemmerne. I første omgang indføres et system med elektroniske dagpengekort, så det bliver muligt for medlemmerne at udfylde og indsende dagpengekort over nettet. Det vil blive en mulighed i 2005. A-kassen er desuden ved at indføre et elektronisk sagsbehandlingssystem, Membership Relations System, som i længden vil gøre det muligt at frigøre ressourcer til den mere faglige service. Det system vil efter planen kunne tages i brug i 2006.
Indviklet regnskab
I debatten kritiserede Ingrid Nødvig, PROSA/Øst, at formanden lige frem kaldte den økonomiske situation kaotisk. Helt så galt mente hun dog ikke, at det stod til. Men formanden var ikke parat til at slække på ordvalget.
- Kaos er det rette ord, når man er så langt ude, at man endog bliver nødt til at fyre forretningsføreren, mente formanden.
Spørgsmålet om kaos eller ej blev uddybet, da hovedkasserer Peter Gulstad skulle fremlægge regnskabet for de foregående to år. Indledningsvist måtte han indrømme, at regnskaberne nok var lidt uoverskuelige. Årsagen er, at PROSA gik over til den to-årige DF-frekvens uden retningslinjer for, hvordan regnskabet skulle se ud. Kassereren valgte på den baggrund at få revisorerne til at kulegrave regnskaberne til bunds og inddrage alle bevægelserne mellem de forskellige pengekasser, som PROSA benytter sig af, således at de særligt indviede - heriblandt kassereren, revisorerne og forbundets ansvarlige ledelse - kunne få det fulde overblik over, hvor PROSA står rent økonomisk.
Fremlæggelsen af regn-skabet var derfor en ganske kompliceret forestilling, og kassereren havde ingen forventninger om, at folk i salen umiddelbart ville kunne følge med.
To-årig DF fungerer godt
Det virker som om, det var en rigtig beslutning kun at holde DF hvert andet år. I hvert fald var der kun tilfredshedserklæringer at høre fra de delegerede, da formand Ussing efterlyste kommentarer til, hvordan det havde fungeret, nu da dette var den første DF efter, at den to-årige DF-frekvens var blevet indført. Tidligere forbundsformand Henrik Kroos mente, at det havde været en rigtig god ting med det to-årige forløb. Specielt fremhævede han, at det midtvejsmøde, der er sat i stedet for hvert andet DF, gav mulighed for at få en god, politisk debat. Faglig sekretær Eva Birch Christensen mente, at midtvejsmødet havde været godt. Hun mener, der mangler en overordnet diskussion om, hvor PROSA skal være henne om ti år, og foreslår, at næste midtvejsmøde kommer til at handle om den retning, man ønsker at PROSA skal udvikle sig i. Mette Gulstad, CSC, var lidt mere skeptisk.
- Vi har sparet en del arbejde, men vi har ikke fået de længeresigtede planer, som var formålet med det to-årige frekvens, syntes hun.
Det var Mads Kellermann, faglig sekretær i Århus ikke enig i. På uddannelsesområdet har det netop givet den fornødne arbejdsro til at få udformet en længeresigtet strategi for, hvordan man arbejder med opkvalificering af de arbejdsløse og udvikler uddannelserne inden for it-branchen
- Det to-årige DF-forløb har netop givet os muligheden for at tænke langsigtet, mente han.









