
Kurt Westh Nielsen
29.06.10 | kl. 08:04
SWIFT-aftalen opfylder ikke de europæiske mindstekrav til databeskyttelse, mener ekspert.
Peter Schaar, lederen af den tyske nationale datasikkerhedsmyndighed, Datenschutz, retter nu kritik mod den genforhandling af SWIFT-aftalen, som EU-Kommissionen har aftalt med USA.
SWIFT-aftalen, som skal sikre fortsat udlevering af passagerdata for at bekæmpe terrorisme og økonomisk kriminalitet, opfylder ikke de europæiske mindstekrav til databeskyttelse, vurderer Peter Schaar ifølge Frankfuter Rundschau.
Også Peter Hustinx, lederen af den Europæiske Databeskyttelse, er bekymret over aftaleforslaget.
Han efterlyser uafhængig kontrol af, om EU-borgeres databeskyttelsesrettigheder bliver respekteret, og tager afstand fra mulighederne for at overføre store datamængder om bankdata til de amerikanske myndigheder.