Eva Birch Christensen
15.06.03 | kl. 13:06
Kvalitet i arbejdet - men hvilken kvalitet?
Modsætningen mellem den kvalitet man selv ønsker at levere, og den kvalitet, som det faktisk er muligt at udføre arbejdet i, kan føre til angst, som beskrevet i Einar Baldurssons artikel. Det behøver heldigvis ikke at gå så galt. Men der er ingen tvivl om, at kvaliteten i arbejdet i høj grad er i fokus for mange af PROSAs medlemmer, og at det fører til mange konflikter såvel med ledelsen, kollegaerne som med én selv.
Hvad betyder det?
I og med, at mange it-folk lægger så meget sjæl og engagement i arbejdet, betyder det meget, at man kan stå inde for det arbejde, man leverer til kunden eller brugeren. It-faget er i stort omfang et servicefag, og derfor er servicen selvfølgelig i fokus.
Frustrationen over ikke at have den fornødne tid til at udvikle et program, så det når en grad af overskuelighed, der gør, at andre kan læse det, kender de fleste programmører til, tror jeg.I vores psykiske arbejdsmiljøundersøgelse stillede vi spørgsmålet: " Må du somme tider gøre noget, der egentlig skulle have været gjort anderledes?" Sammenligner vi hvad PROSAs medlemmer svarer på dette spørgsmål med, hvad et repræsentativt udsnit af alle lønmodtagere svarer, kan vi se, at det er et problem, alt for mange it-folk kender til.
Selvom mange kender til det problem, fører det ikke nødvendigvis til angstreaktioner, men det er under alle omstændigheder med til at give et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Netop modstridende krav i arbejdet, ved man, fører til dårligt psykisk arbejdsmiljø. Et andet problem i denne forbindelse er, når kundens forventninger ikke lever op til den ydelse, han har købt. Ofte kan ledelsen have en forventning til medarbejderne om at levere et halvfærdigt produkt, som sikrer et vist eftersalg. Hvis kunden har en forventning om, at produktet er færdigt, vil mange it-folk føle deres redelighed krænket.
Hvad kan man gøre?
Man kommer ikke uden om at få fastsat en kvalitet i arbejdet - somme tider forskellig fra opgave til opgave på den samme arbejdsplads. Men det er væsentligt at få afklaret, hvor niveauet skal ligge. Kan det afklares, og er der sammenhæng mellem den kvalitet, som bliver meldt ud til brugerne eller kunderne, og den kvalitet, som det er muligt at løfte, behøver der ikke at være det store problem i det. Man kan som ansat være enig eller uenig, men det er dog til at forholde sig til, og man bliver ikke pålagt ansvaret for kvaliteten.
Med mindre at man skal gå alt for meget på kompromis med sin egen kvalitetsnorm, vil man sjældent opleve det som problem.Når man oplever, at kvaliteten bliver sænket på virksomheden, vil alle føle det som et problem.
Men ofte er kvalitetsnormen ikke defineret eller defineret forskelligt i forskellige led i organisationen.I den situation må man tage kvalitetsnormen op til fælles diskussion, hvordan kvalitetsnormen skal være. Ellers risikerer man konflikter indbyrdes i projektgrupper, og de konflikter mellem brugere/kunder og ledelsen, hvor man selv står i klemme i midten og bærer rundt på konflikten.
Ingen snyd
Endelig må vi kræve, at det er muligt at arbejde på en måde, så man ikke kommer i konflikt med normer, som er gængse i samfundet, og som man kan forvente, at it-ansatte har, f.eks. at man ikke bliver sat til at „snyde" kunden eller at udføre direkte ulovlige handlinger.
Man skal være opmærksom på, at man, selv om man får pålæg om at udføre en ulovlig handling, ikke vil blive betragtet som uden for ansvar. Under alle omstændigheder skal man altid sikre sig bevis på, at man har fortalt arbejdsgiveren, hvad konsekvenserne af handlingen kan føre til.Med andre ord er det også et spørgsmål at opbygge en etik i it-faget.







