13.05.05   |   kl. 12:38  

Sygefraværet skal ned!

Alle arbejdspladser skal nu til at registrere sygefraværet. Især det lange fravær er farligt, da mange aldrig kommer tilbage i job igen. I it-faget er det dårligt psykisk arbejdsmiljø og musen der giver det meste fravær.

Sygefraværet skal ned, er udmeldingen fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Især det lange, som øger risikoen for at man varigt må forlade arbejdsmarkedet. I sig selv en glimrende ting - hvis det bliver gjort på den rigtige måde. Der er såvel gode, som dårlige takter i regeringens udspil samt i kommunernes opfølgning.

Sygestatistik skal være en del af arbejdspladsvurderingen
Fra 1. januar i år skal sikkerhedsorganisationen sørge for, at sygefraværsstatistikken skal være en del af den arbejdspladsvurdering, der skal være på alle arbejdspladser i Danmark. Hvis det bliver brugt rigtigt, kan det faktisk være et rigtigt godt redskab til at se, hvor det for alvor brænder på. Det må dog ikke blive en sovepude: "Her er sygefraværet ikke så slemt, så her går det sikkert meget godt". Når først vi er ude i langvarige sygemeldinger, så er der stor risiko for varige mén. Under alle omstændigheder har de, det går ud over, haft en ubehagelig oplevelse af den slags, som der ingen grund er til at samle på. Så der skal forebygges og ikke bare ventes.

Mus og psykisk arbejdsmiljø
I forhold til sygefravær er de to store syndere inden for it-faget musen og dårligt psykisk arbejdsmiljø. For begge dele er arbejdspres en væsentlig faktor for at udvikle skader, der kan føre til stort sygefravær. Arbejdspresset er oftest betinget af dårlig ledelse, så skal sygefraværet ned indenfor it-branchen, skal der sættes fokus på dette. Højt sygefravær i en afdeling eller blandt de med en bestemt arbejdsfunktion skal føre til, at der gøres noget ved problemet. Det er vigtigt både at se på ledelsen af afdelingen og på arbejdspresset. Handler det om museskader, selvfølgelig man også se på, hvordan belastningen af musen kan sænkes eller fjernes.

Der skal være plads til dødsfald i familien
For nogle af de sygdomsramte kan der være problemer ud over arbejdet - fx et dødsfald i familien. Men på en sund arbejdsplads er der plads til, at den slags sker, det skal ikke medføre, at man er nødt til at være sygemeldt i længere tid. Dødsfald, skilsmisser, problemer med børnene osv. er nu engang livsbetingelser for mennesker, det kan vi ikke lave om på eller gardere os imod. Men er arbejdspresset i forvejen hårdt, kan det være dråben, der får bægeret til at flyde over - hvis der ikke i dagligdagen er plads til at gennemleve det der nu skal gennemleves i en sådan situation. Derfor er det ikke realistisk, når arbejdsgiveren regner med at alle yder 100% året rundt, det vil helt sikkert resultere i sygdom på et eller andet tidspunkt.

Ledelsen
En god ledelse skal være i stand til at have overblikket over afdelingen, hvilke krav der vil blive stillet i fremtiden og skal kunne "sælge" afdelingen og de ansatte opad i systemet. Med andre ord sørge for at rammerne er i orden for, at afdelingen kan trives - også fysisk. Derudover skal ledelsen også sørge for, at arbejdsgrupperne er godt sammensat med folk, som kan lide at arbejde sammen, at arbejdsmængden er tilpas og at der er udfordringer i arbejdet - dog uden at det bliver en belastning. Ledelsen skal sørge for at fremme samarbejdet i afdelingen. Derudover skal ledelsen støtte den enkelte i karriereudvikling. Ledelsen skal også sørge for, at afdelingen når de fastlagte produktionsmål. Det væsentligste er, at ledelsen er i stand til at inddrage de ansatte i beslutningerne og giver informationer videre. Det er desværre meget langt fra alle ledere beskåret at have egenskaber, der rækker til disse roller. Mindre kan gøre det, men når der bliver stillet krav til ledelsen, fx i forbindelse med økonomisk trange vilkår i virksomheden, træder de manglende egenskaber frem i lyset og får meget negative konsekvenser for de, der bliver ledet.

Vent ikke på sygdommene - Få hjælp i PROSA til at måle arbejdsmiljøet

Det er ikke godt at vente på sygemeldingerne. Derfor har PROSA lavet et mindre spørgeskema, som kan besvares over nettet. Vi hjælper gerne med at rette spørgeskemaet, til jeres arbejdsplads samt med at bearbejde og fortolke resultaterne.

Arbejdspresset kan måles på flere måder - fx kan antallet af overarbejdstimer være et mål for hvor stresset en arbejdsplads er. Men også uden overarbejde på virksomheden kan arbejdspresset være for højt, så det er nødvendigt at vide, hvordan de ansatte har det. For selv om man kan være "druknet" så meget i arbejdet, at man ikke selv har overskud til at se, at man er stresset, så ved de fleste dog alligevel hvordan de har det.
Spørgeskemaet er også egnet til at sige noget om kvaliteten i ledelsen. Det kan både bruges selvstændigt og som del af en arbejdspladsvurdering.

Ønsker du hjælp til at inddrage sygefravær i sikkerhedsorganisationens arbejde er du også meget velkommen til at kontakte PROSA enten faglig sekretær Eva Birch Christensen eller Allan Pleman.