
Kurt Westh Nielsen
21.07.10 | kl. 08:20
Ip-telefoni er rykket ind på mit skrivebord. Det er sjovt, brugerfjendsk og en lille smule sikkerhedsbekymrende.
En plastickæk ip-telefon, hvor røret knejser stolt i venstre side. Det er en af mine kontordetaljer hos det nye PROSA i København. Min telefon er en såkaldt business phone med mange softkeys, som tillader programmering af et stort antal funktioner. Et blik på telefonen og jeg fornemmer, at der her er tale om en kompleks telefon. Taster som Conference, DND, Transfer, snom og Record peger i retning af helt nye muligheder her på kanten til en ny æra med ip-telefoni.
Den udleverede guide til telefonen er dog både gådefuld og rudimentær. Den henviser i vage vendinger til et "medfølgende web administrationssystem. Her kan alle detaljer omkring opkaldshåndtering, telefonsvarer og meget andet indstilles af brugeren".
Og lige netop den formulering blev indgangen til en lille skjult ip-telefoni-verden
for mig.
For ip-telefonen lader sig styre fra din skærm. "Web administrationssystem" dækker over, at telefonen har en lille webserver indlejret, som man kan tilgå ved at kalde ip-nummeret på sin egen og andres telefoner via en vanlig webbrowser. Og på alle telefoner er ip-nummeret blot to tastetryk væk.
Dermed kræver det ikke store færdigheder at kunne logge sig på en kollegas telefon og eksempelvis få den til at ringe op til et helt tredje telefonnummer. Da jeg gjorde den opdagelse for et par dage siden, kriblede det en anelse i fingrene. Jeg tænkte på gammeldags telefonfis.
Jeg aktiverede nogle få andre ansattes telefoner her på kontorgangen via de indbyggede webservere, og et enkelt privat grin blev det til, da jeg hørte forvirringen over fantomopkald i de nærliggende kontorer midt i flytterodet.
Når min indre latter så er stilnet af, kan jeg undre mig over de dynger af funktionaliteter, som er indbygget i den slags moderne telefoner, uden at det
bliver understøttet af reel brugervenlighed. Jeg vil hævde, at de fleste brugere nemt bliver tabt bag af vognen, når de forsøger at navigere mellem telefonens mængder af taster og sprogligt gebrækkelige quickguide og brugervejledning. Lægger man dertil et webinterface, som rummer en blanding af tilbud til slutbrugere om at få programmeret funktionstaster og værktøjer rettet mod systemadministratorer til fejlsporing, så er der lagt op til et miskmask af brugergrænseflader, som i bedste fald er forvirrende. Og en anelse bekymrende i forhold til, at alle opkaldslister nu kan deles med alle, og store dele af indholdet på den lille webserver frit kan tilgås.
Så giv mig en ip-telefon, som er sikker, transparent og totalintegreret med min pc og it-systemer generelt. Drop vanetænkning og præsenter den i en fysisk form, som er frigjort for arven fra den klassiske telefon, men som medtænker de visuelle muligheder i den pc-skærm, som befinder sig 25 centimeter fra telefonen. Så dropper jeg telefonfis og tager et nyttigt værktøj til mig.