22.01.09   |   kl. 08:40  

TYPO3-kongen fra Vanløse

Manden bag et af verdens mest udbredte systemer til webpublicering kunne i starten ikke fordrage at programmere. Det var stædighed og det meningsfulde i open source-fællesskabet, der drev Kasper Skårhøj i udviklingen af TYPO3.

– Idealisme er bare et krydderi. Open source er ikke et eller andet romantisk hippieshow, men drives af folks personlige motivation. Sat på spidsen, har jeg ikke skrevet en eneste linje kode, fordi jeg er et godt menneske, men fordi det gav mig noget.

Sådan karakteriserer Kasper Skårhøj open source-miljøet. Han er manden bag TYPO3, der er et af verdens mest udbredte open source Content Management-systemer (CMS) til publicering af hjemmesider.

Kasper Skårhøjs open source-karriere startede med, at han droppede ud af DTU, hvor han læste til elektronikingeniør, for at starte sit eget firma, der lavede hjemmesider. 11 år og et af de mest benyttede Content Management-systemer senere har han trukket sig delvis ud af open source-verdenen og er vendt tilbage til DTU, hvor han nu læser til bygningsingeniør.

Historien om begyndelsen og enden på Kasper Skårhøjs personlige TYPO3-eventyr er historien om en mand, der hadede at programmere, fordi han ikke syntes, det var kreativt nok, og det tog hans tid fra de vigtigere grafiske opgaver.

Samarbejdsproblemer med den programmerende partner og stædighed fik ham dog til at begynde at programmere selv, og efterhånden fandt han ud af, at programmering også er kreativt.

Efter flere års arbejde alene med TYPO3 mente han endelig, det var færdigt, og lagde det ud på nettet som open source i 2000. Og han havde aldrig forestillet sig, hvor meget feedback han ville få.

– På det tidspunkt var det en nem måde at komme af med programmet på, men den feedback, der kom, gav mig lysten tilbage til at arbejde med det. Folk syntes, det var et cool system, og tit ville de sige: Kan det også det og det? Og jeg kan jo godt lide at lave seje ting, siger Kasper Skårhøj.

Det viste sig altså, at programmet langtfra var færdigt alligevel, og han fandt ud af, at han kunne tjene penge på at udvikle de programtilføjelser, folk manglede.

Derfra er TYPO3 vokset med eksponentiel hast og ligger i dag på anslået mere end 220.000 servere verden over, er oversat til 45 sprog, og over 40.000 mennesker i 50 lande udvikler websites med programmet. Omkring 300 mennesker er så tæt knyttet til udviklingen af projektet, at de mødes som venner til blandt andet snowboard-ture og konferencer.

En positiv forskel
Den største succes ved TYPO3 er ifølge Kasper Skårhøj de menneskelige relationer, der er kommet ud af open source-fællesskabet.

– Det er fantastisk at se, hvor mange mennesker der er blevet forbundet af det her projekt. Der er folk, der har mødt hinanden, er blevet gift og har fået børn sammen, så det har virkelig gjort en positiv forskel for nogle mennesker.

Han har selvfølgelig også en mere egoistisk motivation og lægger ikke skjul på, at han er stolt af at have startet et program, der indtil videre er blevet skrevet over 30 bøger om og gør, at hans egne ydelser bliver efterspurgt.

– Jeg er stolt af mit eget arbejde i projektet og føler, at jeg har ydet mit bedste hver dag og været tro mod mine egne principper, siger Kasper Skårhøj.

De principper er, at hans arbejde skal give mening og gøre en positiv forskel for andre. Penge har han dog også tjent på projektet, som han har kunnet leve af siden 2002, hvor han forlod et stabilt freelancejob som edb-underviser. Det har ikke gjort ham stenrig, men har dog givet ham råd til et hus i Vanløse, hvor han bor med sin kone og datter.

Open source-samarbejdet med TYPO3 har dog ikke været problemfrit, fortæller Kasper Skårhøj.

Da projektet voksede, blev der udpeget en kerne af udviklere på cirka 20 mennesker, som skulle styre udviklingen, som de mente kunne organiseres efter traditionelle virksomhedsprincipper, hvor folk fik tildelt opgaver, der skulle fremtidssikre softwaren. Men det fungerede slet ikke.

– Det stod ikke klart for os, at den personlige motivation i open source-udvikling var supervigtig. Man kan ikke fortælle folk, hvad deres job er, når de er drevet af egne behov og ikke løn. Vi opdagede, at vi ikke kunne organisere os til den udvikling, vi ville have, men var nødt til at forstå, respektere og så vidt muligt udnytte folks indre drivkraft.

Så udviklingen af TYPO3 vendte delvist tilbage til de gode gamle open source-principper, hvor folks forskellige personlige behov driver værket og alligevel skaber en helhed, der fungerer.

Farvel til TYPO3
Men efterhånden som udviklingen tog fart og bevægede sig i helt nye retninger, mistede Kasper Skårhøj selv sin personlige motivation for projektet.

Han følte, at hans eget arbejde var afsluttet, og der begyndte at komme krav til, at softwarearkitekturen skulle moderniseres.

– Det var ikke længere min måde at udvikle på, der var brug for, og jeg måtte overveje, om det var noget, jeg orkede, eller om jeg hellere skulle give stafetten videre til nogen, der havde energien. Det ville have været forkert af mig at sige nej, vi gør tingene på min måde, siger Kasper Skårhøj.

Han var ikke længere komfortabel med sin kongerolle i projektet, hvor han er blevet en berømthed, folk kan være ligefrem nervøse for at møde.

– I slutningen af min tid med TYPO3 var jeg virkelig udbrændt og mistede interessen for it. Folk sagde: ”tænk hvis Kasper døde, hvad sker der så?” men jeg tænkte selv: ”hvad hvis jeg mister interessen?”.

I 2007 sagde han farvel til TYPO3 og begyndte at læse byggeteknologi på DTU, som han ikke aner, hvad han skal bruge til.

– Jeg tænker ikke så meget over fremtiden. Tiden med TYPO3 har givet mig seriøse underskud på nogle mentale konti, og jeg har brug for at lære noget nyt og blive inspireret. Desuden er jeg kristen, så Gud er også inde over. Jeg synes, det er spændende, og jeg tror på, at Gud har en plan med mig, som jeg ikke behøver at kende til fulde lige nu, siger Kasper Skårhøj.

– TYPO3 har også gjort mig dybt miljøskadet med hensyn til at foretage mig noget meningsfuldt. Jeg kan ikke gå tilbage til noget almindeligt og kedeligt, men må gå efter det, der fanger mig.