15.10.04   |   kl. 10:56  

Hvilken it-uddannelse er den bedste?

I mit daglige arbejde med at vejlede og rådgive dels uddannelsessøgende, men også vores medlemmer i arbejde - eller for den sags skyld arbejdsgivere - bliver jeg ind imellem præsenteret for spørgsmålet, "hvilken it-uddannelse er den bedste?".

Sidst i denne artikel vil jeg prøve, at give nogle betragtninger over det indledende spørgsmål. Men inden vi kommer dertil, vil jeg starte med lidt baggrundsviden. Denne viden er nødvendig for at kunne tage stilling til ovenstående spørgsmål.

Uddannelsessystemet
Vi starter helt overordnet ved det danske uddannelsessystem generelt. Systemet er skematisk vist i Figur 1. Venstre halvdel handler om det danske efter- og videreuddannelsessystem, højre halvdel handler om det vi i daglig tale kalder det ordinære uddannelsessystem. Systemet er delt op i det der kaldes ungdomsuddannelser og grunduddannelser. Denne artikel vil udelukkende handle om de ordinære uddannelser, altså den højre halvdel af skemaet.
Ungdomsuddannelserne har deres navn udfra, at målgruppen her er unge, dvs. de kommer typisk direkte fra folkeskolen og, består dels af de gymnasiale uddannelser, EUD uddannelserne eller erhvervsuddannelserne som de også hedder. De gymnasiale uddannelser burde være de fleste bekendt, men de består af det ordinære gymnasium, HF og Handelsgymnasiet. Erhvervsuddannelserne er også det som tidligere populært blev kaldt lærlingeuddannelserne. Erhvervsuddannelserne er atypiske i forhold til de gymnasiale uddannelser, idet de fungerer efter det princip der hedder vekseluddannelse. Det vil sige, at de skifter imellem skoleperioder, og perioder hvor man er ude i sin virksomhed og lærer sit fag i praksis.
Grunduddannelserne, eller de videregående uddannelser som de også kaldes, består grundlæggende at tre trin. De korte videregående uddannelser (KVU), de mellemlange videregående uddannelser (MVU), og de lange videregående uddannelser (LVU). KVU'erne tager typisk 2 år, og adgangskravet er en gymnasial uddannelse, eller en relevant erhvervsfaglig uddannelse. Ønsker man at læse videre efter at have gennemført en KVU vil man typisk kunne få en vis mængde merit ind i en relevant MVU. MVU'erne varer 3 eller 3½ år, og adgangskravet her er en gymnasial uddannelse. Hvis man ønsker at læse videre efter at have gennemført sin MVU, har man direkte adgang til en relevant LVU, altså enten en universitær kandidatuddannelse, eller en civilingeniøruddannelse. LVU'erne varer typisk 2 år, adgangskravet er en gennemført relevant MVU.
Endelig kan man - og dette er ikke med i skemaet efter en gennemført LVU vælge at tage en forskeruddannelse, en Ph.d. uddannelse som de mere populært hedder.

De danske it-uddannelser
Når vi snakker it-uddannelser, er det nødvendigt at tænke dem ind i ovenstående kontekst, da de ovenfor skitserede strukturer og rammer gælder alle danske uddannelser, og dermed også it-uddannelserne. Lad os starte med at slå fast, at der findes danske it-uddannelser på alle niveauer indenfor alle ovenstående "kasser". Det vil sige, at indenfor Erhvervsuddannelser, KVU, MVU og LVU'erne findes der it-uddannelser. De er forskellige, ikke bare i forhold til deres rent systemmæssige niveau, men i særdeleshed i forhold til deres indhold, dybde og bredde samt sidst men ikke mindst, deres formål. It-faget er meget bredt, og der er ikke nogen it-uddannelse der i sig selv kan dække det hele. Dette er selve årsagen til, at der findes så mange it-uddannelser som der gør. Hver især skal de dække deres delmængde af it-faget. Dette medfører selvfølgelig, at der er områder af it-faget hvor der er flere af uddannelserne der dækker, idet der jo er overlappende elementer i de forskellige uddannelser. I Figur 2, kan man få en lille fornemmelse af, hvor bredt faget dækker, og hvor mange forskellige uddannelser der egentlig skal til for at dække hele spektret, både i bredden og dybden. I figuren, der stammer fra www.ikt-uddannelser.dk, er de enkelte uddannelser forsøgt delt op i nogle forskellige søjler, alt efter uddannelsens indgangsvinkel til it-faget. Opdelingen skal selvfølgelig tages med en vis gran salt, da det ganske enkelt ikke er muligt at lave en stringent opdeling. Uddannelserne har overlappende elementer og uddannelserne skal ikke have ret meget bredde, førend de vil lappe ind over flere af søjlerne.
Ydermere - bare for at det ikke skal være helt let - kan uddannelserne også være temmelig forskellige alt efter hvilken uddannelsesinstitution der er udbyderen. Det forholder sig nemlig således, at alle uddannelser har en eller anden form for rammebekendtgørelse som skal overholdes, altså en national vedtagelse af hvordan denne uddannelse skal være skruet sammen samt hvad den skal indeholde. Indenfor rammebekendtgørelsen vil der oftest være en eller anden frihedsgrad for nogle uddannelser større end andre. Det betyder, at den enkelte uddannelsesinstitution har et råderum, således at de efter egen vurdering selv kan fylde ud, og dermed give - dem de uddanner - deres helt egen profil. Som eksempel kan nævnes datalogi, der står opført som en uddannelse. Virkeligheden er, at der er 5 relativt forskellige udbydere af datalogiuddannelser, Københavns Universitet, Roskilde Universitetscenter, Syddansk Universitet, Århus Universitet og Ålborg Universitet, disse har selv friheden til at give lige netop deres datalogiuddannelse sin helt egen profil. Dette er et forhold der i større eller mindre grad gælder for alle it-uddannelserne.

Hvilken IT-uddannelse er bedst?
Tilbage til spørgsmålet i indledningen, hvilken af it-uddannelserne er så bedst? Over for dette spørgsmål, tvinges jeg hver gang til at stille modspørgsmålet, til hvad? Sandheden er nemlig, at alle uddannelserne er bedst, til det der er deres formål og til den del af it-faget, som lige netop deres uddannelse er målrettet imod. Det relevante spørgsmål er derfor ikke hvilken uddannelse der er bedst, men derimod hvad er det for et problem der skal løses - således at, der også en uddannelse som er målrettet imod netop dette problem.

Kommentarer fra træf deltagere:

Christian Ibsen, 21 år, studerer til datamatiker på Erhvervsakademi Midtjylland på 5. semester

Jeg fik meritoverført mit datamatikerstudie, så jeg skal fx ikke udarbejde bachelorprojekt på datalogi. Herudover slipper jeg for det fælles naturvidenskabelige basisår. I alt får jeg godtgjort to år. Det har hele tiden været min plan at læse datalogi. For at finde ud af om it var noget, startede jeg med datamatiker. Så havde jeg da en uddannelse ret hurtigt, selvom det skulle vise sig ikke at være lige mig. Det høje teoretiske niveau har ikke afskrækket mig, selvom vi kun er seks studerende og ikke nødvendigvis "timer" sammen, så det er svært at blive integreret på datalogi.


Jens Kattenhøj, 22 år, studerer til datamatiker på Erhvervsakademi
Midtjylland på 3. semester

Jeg er glad for mit studie, det er helt sikkert det rigtige valg. Min plan er at finde arbejde bagefter. Helst som selvstændig eller programmør. Hvis det ikke lykkes vil jeg læse Datalogi i Aarhus. Det skal nok blive meget mere teoretisk, men det afskrækker mig ikke.


Morten Nielsen, 27 år, læser datalogi i København, er bachelor

Jeg er glad for studiet, selvom jeg ikke er helt tilfreds med kursusudbuddet. Jeg savner noget med netværk og sikkerhed. Jeg følger også nogle kurser på datalogi i Aarhus, ide min kæreste læser universitetet. Jeg synes ikke der kan sætte en finger på den forskel der er på Aarhus og Københavns datalogi-studier.


Erik Søe Sørensen, 25 år,
studerer datalogi i Aarhus på 5. år

Studiet er spændende. Det er bedst, når der er et kursus som man rigtigt kan gå op i, og som man har tid til at fordybe sig i. Det er ikke altid muligt på grund af det store pensum. Jeg overvejer at søge en 4-årig ph.d.


Claus Skovgaard, 23 år,
datamatiker, studerer datalogi på
Syddansk Universitet på 1. semester


Jeg er godt tilfreds med mit studie, hvor der bliver arrangeret mange foredrag og arrangementer og gjort meget for miljøet på skolen. Men man kan tydeligt mærke den dalende interesse for datamatikere. Vi er kun ét hold på skolen, ud af 26 er der ni studerende tilbage. Så der er ikke de bedste muligheder for valgfag. Hvis jeg ikke kan få et job, vil jeg nok læse videre på Datalogi i Aarhus.


Ramovic, 31 år, datamatiker, studerer på DTU på 2. år

Efter at have læst til datamatiker gik jeg direkte videre til DTU, hvor jeg nu læser teknisk fysik. Det er mere teoretisk funderet og kan føre i flere forskellige retninger. Det må jeg se senere, alt efter hvordan jobmarkedet ser ud. Jeg er gammel i forhold til mine medstuderende, men det er ikke noget problem, hvis jeg kunne gøre det om, ville jeg have begyndt direkte på DTU, fordi det er den langt uddannede arbejdskraft der efterspørges.