23.11.04   |   kl. 09:57  

Sådan fik vi job

PROSIT har opsøgt den internationale klasse fra Roskilde, der afsluttede datamatikeruddannelsen i november 2003. Otte ud af 22 elever har i dag arbejde og seks læser videre. Vi har talt med tre, der har fundet arbejde, og spurgt Dorthe, Jake og Anders, hvordan det lykkedes.

Lærer gav mig job

13-taller og et hav af ansøgninger kan ikke altid gøre det. Dorthe gik ledig i et år inden netværk og tilfældigheder endelig skaffede hende drømmejobbet: en tidligere programmeringslærer ringede til hende.

Dorthe Wimett, 35 år, kan endelig kalde sig projektmanager efter et års ledighed og forfatter til så mange ansøgninger, at hun ikke har tal på det. Efter hun blev færdig som datamatiker i 2003 fra Roskilde Erhvervsakademi skulle der gå næsten 12 måneder, inden en opringning fra hendes gamle programmeringslærer sikrede hende drømmejobbet.

<b<Ikke tænkt jeg kunne blive ledig</b<<br />- Jeg havde tabt modet. Og var så småt begyndt på min plan B: at ansøge kontorjobs og alle slags it-jobs - også dem der ikke var mig. Jeg ville helst arbejde med systemudvikling og projektledelse og det er svært uden erfaring, fortæller Dorthe, der tidligere arbejdede som over-assistent i Gundsø Kommune og dagligt oplevede irritationen over it-systemer, hvor slutbrugeren ikke var tænkt ordentligt ind. Det ansporede hende til datamatikerstudiet. Og det der med den høje ledighed?
- Den havde jeg egentlig ikke tænkt på. Jeg tænkte, at jeg nok skulle få job uden for meget besvær, siger Dorthe, der også havde grund til at føle sig på nogenlunde sikker grund efter et rigtig godt studieforløb, et gennemsnit på over 10, og et 13-tal i både 2. og 5. semesters hovedopgave. Men gode karakterer åbner ikke altid døre, erfarede Dorthe, selvom tilbagemeldingerne fra virksomhederne dog var positive. De kunne ikke tilbyde hende noget, desværre, økonomien er ikke til det - men din profil er god, skriv evt. igen senere. Den besked var Dorthe tilfreds med at få i de første måneder efter hun var færdiguddannet. Studiet havde været hårdt og som enlig mor til to børn, var det dejligt endelig at have lidt tid til at være sammen med familien igen. Men hvedebrødsdagene var hurtigt ovre, og virkeligheden trængte sig på.

Kæmpede for kursus
- Jeg er ikke typen, der gider gå ret længe uden at lave noget. Jeg blev egentlig trist - der var ikke udsigt til job, men noget måtte der ske.
Dorthe valgte at bruge noget af al den ufrivillige fritid på at kaste sig over spirituel udvikling og tog en uddannelse som Reiki-healer. Men hun skrev stadig oceaner af ansøgninger og pressede på hos AF for at komme med på et 6 ugers kursus om Projektledelse - hendes drømmejob.
- Det var svært at få lov til. Jeg måtte selv tage initiativ og kæmpe for at få det igennem. Roskilde AF har det princip, at de ikke bruger penge på uddannelse, men det lykkedes altså.

Job i nystartet virksomhed
Det blev indirekte kursets fortjeneste, at Dorthe siden oktober har haft arbejde. Ikke så meget på grund af kursets faglige indhold, men mere fordi det foregik i Symbion Sciencepark på Østerbro - en forskerpark med ca. 80 små virksomheder, primært indenfor it. Her arbejder Dorthes tidligere programmeringslærer i Epista, en lille virksomhed, han selv har startet op. Epista havde på det tidspunkt en af Dorthes tidligere klassekammerater som eneste ansatte. De mødtes i løbet af Dorthes kursus til en kop kaffe og snakkede. Nogle måneder efter kurset ringede telefonen så. Det var den tidligere lærer, der godt kunne bruge Dorthe som projektmanager. Lønnen i den nystartede virksomhed kunne ikke blive højere end 23.000 kr., men det var slet ikke vigtigt for Dorthe.
- Det er vigtigt for mig at få noget erfaring og at komme i gang, og det er et rigtig dejligt sted at være. Jeg synes lige, jeg er mødt, når jeg skal hjem, fortæller Dorthe begejstret om arbejdet i Epista, som består i at præsentere firmaets produkt: et softwareprogram til at opstille beregningsmodeller, særligt til større finansielle virksomheder, hvor Excel ikke slår til. Selvom hun siger, at der er mange, der er meget bedre til at programmere end hende, drager hun stor nytte af hele den tekniske forståelse, studiet har givet hende:
- Det er vigtigt, at jeg ved, hvad programmørerne sidder med - jeg kender til det og ved fx hvor lang tid det tager. Men ellers trækker jeg meget på de kundskaber, jeg fik i faget Management og de mange præsentationer, vi lavede på skolen. Der er rigtig, rigtig meget fra studiet, som jeg kan bruge i dag i mit job, fortæller Dorthe.

Støt hinanden og kæmp
- Hvis jeg skal give et godt råd til andre nyuddannede, der søger arbejde, er det, at de ikke skal give op. De skal blive ved med at holde fast i netværket - lærere og klassekammerater, både dem med og uden job. I starten var vi fire, der mødtes en gang om ugen og opdaterede os selv og hinanden på it. Det er en rigtig god idé, så man holder sig i gang og støtter hinanden. Og så skal man ikke tage et nej for gode varer - hvis der er noget man vil, som fx mit projektleder-kursus, så skal man kæmpe for det.

Fik job på fræk målrettethed

Trods 10,6 i gennemsnit nåede Jake at være ledig i et halvt år, inden en telefonopringning skaffede ham et godt job i Maersk Data.

Jake Wimett, 34 år, kommer fra USA, men har boet 10 år i Danmark - og med bl.a. et datamatikerstudie bag sig, som han kalder "the best experience in my life" og efterfølgende fantastisk job hos Mærsk Data, har han ingen planer om at rejse nogen steder. Alligevel stod det bestemt ikke i kortene, at det var it, Jake skulle kaste sig over. Men efter 10 år med restaurations- og fabriksarbejde viste den internationale klasse på Roskilde Erhvervsakademi sig at være svaret på Jakes bønner om intellektuelle udfordringer.

Flot finale
- Jeg havde ingen erfaring med it, men vi havde det fantastisk godt socialt i vores klasse, hvor vi støttede hinanden og man fik hjælp af de andre til det, man havde svært ved, fortæller Jake. Et gennemsnit på 10,6 beviser også, at han kom efter det. Men ikke uden hårdt arbejde. Som han med et smil beskriver det, så arbejdede han sin "butt off" under studiet, klarede sig rigtig godt, og kronen på værket var et 13-tal i det afsluttende projekt. Men boblerne i champagneglasset var knap forsvundet, før det viste sig, at der ikke rigtig ventede noget på den anden side af det flotte eksamensbevis.
- Det var så frustrerende. Efter nogle måneder uden arbejde gav jeg næsten op og overvejede om jeg blev nødt til at tage tilbage til restaurationsbranchen. Det kræver virkelig selvtillid og selvdisciplin ikke at gå ned med flaget.

Telefonopringning var afgørende
30 ansøgninger bar ikke frugt. Jake holdt særligt øje med stillingsopslag fra Mærsk Data. Under studiet havde han skrevet projekt hos Maersk Air Cargo og havde fået indsigt i transportområdet. Det skulle vise sig at være guld værd. I dag sidder han som konsulent i Maersk Data Transport og Application Development. Men vejen til jobbet krævede et krumspring: Han reagerede på et stillingsopslag, der var helt over målet for en nyuddannet og som krævede årevis af erfaring. Men han ringede alligevel til kontaktpersonen - officielt for at stille nogle spørgsmål og høre om hvad Mærsk fx leder efter, når de ansætter folk. Uofficielt naturligvis for at gøre reklame for sig selv, efterlade et godt indtryk og dermed få et forspring. Jake fik ikke bare et forspring. Hans ansøgning blev fisket frem af bunken med frasorterede ansøgninger og han blev indkaldt til samtale. En samtale der gik rigtig godt og sikrede ham et job.

Ti stille til din samtale
- Jeg sagde ikke særlig meget til den samtale; jeg lyttede interesseret og stillede spørgsmål 70% af tiden. Det er et spørgsmål om at lytte intelligent og vise, at du forstår, hvad de siger. Som nyuddannet uden erfaring er din mening alligevel uinteressant for en leder.
Inden for samme uge var han til to samtaler og blev tilbudt begge job. Begge ansøgninger havde han fulgt op med et telefonopkald og det anbefaler han alle at gøre.
- Ring altid op, og ikke nødvendigvis bare en, men også to-tre gange. Gør et godt indtryk, stil gode spørgsmål og vis, at du kan lytte. Jeg fandt først ud af at ringe op til sidst, men så gav det også pote hver gang, fortæller Jake.
Jake befinder sig rigtig godt hos Mærsk, og kan afkræfte hans egne og andres fordomme om, at det skulle være et stift slips-og-skjorte sted.
- Alle er virkelig dygtige herinde. Det kan godt være afskrækkende, når du føler alle omkring dig er meget klogere. Men det kommer med erfaringen og de er altid klar til at hjælpe.
Jakes konsulent-titel skal med tiden skiftes ud med projektleder. I første omgang skal han - sideløbende med arbejde som .NET udvikler - i gang med et enormt internt SAP-projekt. Her skal han assistere projektlederne med at overvåge og kontrollere den iterativt prototypebaserede udvikling. Desuden er han ansvarlig for test på projektet.

Bruger alt fra studiet
Jake er overrasket over, at det er alt fra studiet, som han i dag trækker på i sit job. Studiets viden om de tre hovedemner: programmering, systemudvikling og management bliver flittigt brugt.
- På skolen kunne man sige, at "man bare ville programmere", hvis man ikke var så god til systemudvikling. Men virkeligheden viser, at de tre elementer er dybt forbundet og du skal kunne det hele, fortæller Jake. Er der noget, han synes uddannelsen ikke gjorde godt nok, er det orientering om konkrete produkter:
- På skolen lærte vi at bygge et system op fra bunden. Men de fleste løsninger i Mærsk Data involverer eksisterende produkter og der var jeg slet ikke klædt på. Så når mine kolleger fx talte om SAP, lignede jeg bare et stort spørgsmålstegn, husker Jake med et smil.

21-årig fik drømmejob med det samme

Anders nåede ikke at gå ledig, før han blev ansat som teknisk konsulent. En del af æren giver han et semester i Australien og gode karakterer.

Der har ikke været meget slinger i valsen for Anders Jørgensen, nu 22 år. Allerede som folkeskoleelev vidste han, at han ville læse til datamatiker, så turen gik direkte fra gymnasiet til Roskilde Erhvervsakademi. Og turen er gået direkte fra skolen ud på arbejdsmarkedet. Selvom Anders ikke troede, det skulle gå så let.
- Jeg var indstillet på, at der nok ville gå noget tid og at jeg måske blev nødt til at starte på datalogi-studiet.
Men efter fem ansøgninger var der gevinst. Anders røg til samtale i CDRator, hvor han i dag sidder som technical consultant, hvor han primært programmerer og arbejder med databaser.
- Jeg var rigtig nervøs til samtalen og troede ikke, jeg ville få jobbet. Til anden samtale mødte jeg programmørerne og jeg tænkte "det her kan de ikke bruge mig til". Det lød meget svært og omfattende, husker Anders.
Så det var med en vis bæven, han sagde ja til jobbet. Hans tvivl er i dag gjort til skamme efter nogle hårde måneder i begyndelsen.
- Der var meget nyt og jeg sad da om aftenen og kunne tænke "Taler de andre om mig? Er jeg for langsom?". Men i dag er det mit drømmejob. Anders fortsætter:
- Jeg bruger meget fra studiet i mit job i dag. Mest programmering. Også selve arbejdsformen fra skolen bruger jeg- det at der ikke kun er én måde at arbejde på og én mening der gælder. Da jeg læste computer science et semester i Australien på universitet var det helt anderledes, der tjekkede de, at man ikke havde lavet opgaverne sammen med andre. Herhjemme må vi dårligt lave noget selv, bemærker Anders med et smil. Hvis han mangler noget viden i sit arbejde er det om databaser og SQL, som studiet ikke gik meget i dybden med.
- I det hele taget kunne studiet med fordel være et år længere. Man når lige at berøre en masse uden at komme i dybden, siger Anders.