29.11.07   |   kl. 09:46  

Træf for it-studerende Logning til heftig debat

Det er ikke så ofte, at logfiler er genstand for stor debat. Men hvis man samler lidt over 40 it-studerende, to folketingsmedlemmer, en håbefuld folketingskandidat samt en ekspert i privacy, så går det ikke stille af sig.

PROSA/STUDs årlige træf for it-studerende i Vejle lagde ud med en debat om terrorpakkens konsekvenser på it-området og for privatlivets fred i anledning af, at logningsbekendtgørelsen er trådt i kraft.

Virker logning mod terror?

Michael Aastrup, Venstre
- Terror er kommet for at blive. Vi er ikke bare overvågningsfreaks. Vi synes, terrorpakken og logningsbekendtgørelsen er som den skal være. Vi mener, tiltagene er velvalgte. I de to kørende sager om terror har der været brugt digitale spor.

Line Barfod, Enhedslisten
- Det tog jo fem år fra terrorpakken til man kom frem til logningsbekendtgørelsen. De to terrorsager, der kører, er fra før logningsbekendtgørelsen. Vi kan ikke have et demokrati uden retssikkerhed. Vi kan ikke have en retsstat uden, at man kan have et privatliv. Vi har næsten ikke noget privat i dag. Hvor lidt tid er der i dag, hvor vi ikke er overvåget? Hvordan kan vi få mere frihed? Det burde være spørgsmålet. Vi har et stærkt demokrati, som ikke er truet af terror. USA havde alle oplysninger om den 11. september - de havde bare så mange, at de ikke kunne overskue, hvilke de skulle bruge.

Julie Rademacher, Socialdemokraterne
- Jeg ret ny inden for det her, så jeg er også kommet for at lytte. En af priserne er at hastigheder på bredbånd bliver nedsat med 10-20%. Jeg glæder mig til debatten og vil lytte til jeres holdninger.

Allan Bo Rasmussen, Privacy Forum
- Jeg er rådgiver, ikke politiker. Jeg har arbejdet med privacy i fem år, blandt andet med rådgivning af embedsmænd i videnskabsministeriet. Er det en balanceakt? Nej, der findes måder at skelne! Man har ikke altid brug for at identificere personen. Hvordan forhindrer vi misbrug? Ved ikke at kræve oplysningerne! Ja, der skal bruges nogle informationer. Man kunne godt i det offentlige indrette systemer på, at man ikke skal bruge et cpr-nummer. Jeg tror snart, der kommer klubber, hvor man kan bytte cpr-nummer, så man kan tage en andens identitet. Hvis man kører det her alt for stramt, risikerer man, at mange vil gribe til sabotage.

Logger man de rigtige?
Alexander, datamatiker studerende på BEC-Ballerup, ville gerne vide, hvad Michael havde forstillet sig, at borgerne selv kan finde ud af.

- Der er hvor jeg bor, kan jeg gå på 10 forskellige trådløse netværk. Hvor kommer borgeren ind? Man kommer til at logge de forkerte personer.

Michael Aastrup, Venstre
- Der vil altid være nogen som PROSA eller andre, som vil finde huller. Skal vi så bare stoppe op, eller skal vi lukke hullerne? Jeg er tilhænger af det sidste

Line Barfod, Enhedslisten
- Jeg giver heller ikke op. Jeg vil også bekæmpe terror. Brevposten kan jo også registreres. Det er jo også teknisk muligt at affotografere breve, men det betyder jo ikke, at vi så skal gøre det!

Michael Aastrup, Venstre
- Vi har valgt ikke at logge alt.

Hvor går grænsen?
Torsten fra TietgenSkolen ville gerne vide om man kunne være så sikker på, at alle de mange loggede oplysninger nu også kun bruges til at bekæmpe terror eller om alle mulige lovovertrædelser kunne give anledning til, at borgeren blev kigget over skulderen, fx i sager om snyd med sociale ydelser:

- I taler om terror i logningsbekendtgørelsen, men hvor går grænsen for efterforskning af strafbare forhold?

Michael Aastrup, Venstre
- Nej, man kan ikke bruge det i kommunerne i sociale sager. Kun grove sager som vold og voldtægt.

Line Barfod, Enhedslisten
- Socialbedrageri kan godt give flere års fængsel!

Michael Aastrup, Venstre
- Ja, men kommunen kan jo ikke bare få adgang.

Line Barfod, Enhedslisten
- Jo, hvis der er en konkret mistanke!

Allan Bo Rasmussen, Privacy Forum
­- Det er jo ikke bare data, som politiet har liggende. Disse data ligger ude i lokalt. Man har en masse data spredt over hele landet. Hvem ejer alle disse data?

Michael Aastrup
- Men det ville strafbart at bruge disse data. Jeg tror ikke, alle er halv-kriminelle.

Hvad er terror?
Socialdemokraternes Julie Rademacher fik en mindre debat i gang om, hvad terror egentlig er - kunne den danske modstandsbevægelse under anden verdenskrig få prædikatet terror?

- Det er utroligt interessant - hvad er er terror? Det spørger jurister om. Har vi en klar definition af terror?

Michael Aastrup, Venstre
- Jeg vil godt lige huske på, at Socialdemokratiet er jo med i flertallet for terrorpakken!

Julie Rademacher, Socialdemokraterne
- Jeg tager også ansvar for det, vi gennemfører i Folketinget. Men jeg vil gerne diskutere det. Man kan godt være lidt selvkritisk

Janni Gottlieb, multimediedesigner:
- Folk der er kriminelle, vil godt kunne finde ud af at omgå de her tiltag. Det er enormt ressourcekrævende at skulle overvåge alle almindelige mennesker.

Line Barfod, Enhedslisten
- Det er ikke PET som har bedt om disse tiltag. Politiet vil have folk at analysere. Til Julie vil jeg sige: Definition som EU kom igennem med fik nogle undtagelser, fordi deres definition af terror også passede på modstandsbevægelsen.

Julie Rademacher, Socialdemokraterne
- Det er vigtigt, at vi har samme definitioner. Modstandsbevægelsen falder ikke ind under definitionen af terror.

Line Barfod, Enhedslisten
- Men det var netop fordi, man lavede nogle undtagelser.

Plastikposer og anonyme sites
Efter den megen debat om logning og terror, blev der også diskuteret om det gav mening med de små fine plastikposer til væsker ved flyrejser og hvorfor man ikke kan eje et domæne og være anonym samtidigt. Debatten endte igen med at handle om, hvordan vi sikrer, at de mange data, som lagres, ikke bliver misbrugt

Line Barfod, Enhedslisten
- Vi vil have et "Råd for It-sikkerhed" ligesom Rådet for Større Færdselssikkerhed. Vi er meget sårbare, hvis man fx hacker styringen af elværkerne.

Siemen Baader, fra RUC
- Hvis vi nu forudsætter, at alle bare bruger internettet, så man kan følge folk. Hvordan sikrer vi, at det ikke kan bruges om 50 år? Vi kender ikke det politiske klima om 50 år.

Allan Bo Rasmussen gav spørgeren ret i at problemet med at opbevare så mange data og problematiserede særligt at ansvaret for at opbevare alle disse data ligger hos private aktører:

- Vi har ingen mekanik, der kan suge oplysninger tilbage igen. Vi har ikke noget teknisk værktøj, der kan sikre det. Hvem kan man stole på kan opbevare alle disse data og sikre at de behandler dem professionelt og overholder loven mange år ud i fremtiden

Julie Rademacher, Socialdemokraterne
- Ja, I er en flok it-nørder. Men det er rigtig godt at høre jeres holdninger i dag . Vi vil godt have lov skyde lidt tilbage. Det har været utroligt spændende.

Einar, BEC- Ballerup
- Hvad vil I gøre når køleskabet selv kan bestille varer over nettet? Hvad gør vi når alle mulige devices går på nettet?

Michael Aastrup, Venstre
- Jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer. Der vil være huller.

Line Barfod, Enhedslisten
- Jeg kunne godt tænke mig at Venstre gik lidt tilbage til deres rødder. Hvor man oprindeligt ville afskaffe censur, sikre ytringsfriheden og sikre retten til privatliv.

Og her sluttede den officielle debat, men specielt Venstres Michael Aastrup måtte fortsætte debatten i gangen omringet af studerende, der krævede svar på flere spørgsmål. Men debatten vil få mulighed for at fortsætte de kommende år. Ingen på PROSA/STUDs træf vidste at et folketingsvalg var lige på trapperne, men det skulle vise sig og ved valget blev Michael Aastrup og Line Barfod genvalgt til Folketinget og Julie Rademacher blev valgt ind i Folketinget for første gang.