Robert Andreasen
15.10.04 | kl. 10:17
Vi vil gerne støtte STOP NU
Jeg vil gerne give en kommentar, set ud fra en it-studerendes synsvinkel.
Stop-Nu-initiativet stiller følgende punkter:
• Vores uddannelse - alles velfærd
• Stop alle nedskæringerne
• Start investeringerne max 28 i klasserne
• Praktikplads til alle
• Elever og studerende skal under arbejdsmiljøloven
• Fjern al brugerbetaling.
Regeringen snakker om at styrke det højteknologiske! Her er nogle af deres bud: En fond til finansiering af forskning i ny teknologi samt bedre mulighed for at gennemføre dele af udannelsen i udlandet.
Til dette må jeg sige,hvad med fødekæden? Den kan jeg ikke se nogen investering i!
Man kan ikke nå sit mål, hvis man ikke investerer. Hvis man blot putter flere elev/studerende ind i lokalerne - med den tanke at de dårlige vil falde fra! Kan det jo lige så godt tænkes, at det er de kloge hoveder der falder fra på grund af hovedpine i det "dårlige" miljø.
Manglen på praktikpladser fatter jeg ikke? Hele erhvervsmarkedet efterspørger højteknologisk arbejdskraft, de burde jo stå i kø for at få lov til at uddanne de unge. I stedet sidder de som gamle tanter og klynker over, at de ikke kan få den nødvendige arbejdskraft. Erhvervslivet burde i stedet være med til at sikre den nødvendig arbejdskraft, ved at oprette flere praktikpladser!
"Bedre mulighed for at gennemføre dele af udannelsen i udlandet" - således lyder et af regeringens slogans. Det lyder jo godt, men man kan jo godt få den tanke, at det drejer sig om at lade udlandet uddanne til højteknologi. Det har jo også den "fordel" at de studerende selv betaler. Gad vide om de har tænkt over den fare, der kan ligge i, at de bliver i udlandet!
De to sidste punkter ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal sige til, måske kan jeg godt acceptere at betale lidt, hvis uddannelserne blev styrket og ikke svækket.
Jeg har her tilføjet nogle af mine egne punkter. Vi skal have:
• Bedre leve- og uddannelses-vilkår for studerende
• Styrk de højteknologiske uddannelser og fødekæden til dem.
Hvis man vil styrke højteknologien - er det afgørende, at man investerer i uddannelserne - og det gælder hele vejen.







