Marie Krüger Friborg, 29 år, har studeret informationsvidenskab på Århus Universitet og startede kort efter i et graduate forløb hos it-konsulentfirmaet NNIT. Efter forløbet fik hun fastansættelse som it-management-konsulent. Marie er netop gået på barselsorlov.

Hvad var dine forventningertil arbejdslivet?

Jeg havde gjort mig masser af tanker. Men jeg havde bare ikke meget konkret at hænge det op på. Jeg havde det faktisk sådan, at mens jeg skrev speciale, var der ikke andet end specialet. Tiden efter var sådan lidt en mystisk tid, som man ikke rigtig vidste om fandtes eller ej.

Hvordan fik du dit første job?

Jeg havde sådan set ikke søgt noget job, før efter jeg havde afleveret specialet. Jeg opdagede graduate-stillingen via et link, som en studiekammerat sendte til mig over messenger. Og så søgte jeg den og fik den. Jeg gik efter noget, der føltes helt rigtigt. Jeg kom jo lige fra universitetet og vidste ikke rigtigt, hvad der skete ude i det dér erhvervsliv. En graduate-stilling gav mig mulighed for at  afprøve nogle ting og gav mig lov til netop at være ny og nytænkende.

Hvordan har det været at komme ud på en arbejdsplads?

Det var nyt for mig, at jeg ikke længere skulle redegøre for alt, hvad jeg talte om. Fokus er udelukkende på resultater og konklusioner. Man går ud fra, at metoden er i orden. Det var en kæmpe omvæltning for mig. Ellers har jeg oplevet, at kollegaer har taget godt imod mig. Folk er generelt rare og imødekommende. Det er helt ok at være ny, og spørgsmål er velkomne. De er ofte med til at vende tingene på hovedet og få alle parter til at se nye vinkler.

Hvad kræver du af en arbejdsplads?

Udvikling og udfordringer. Men også respekt. Kollegaerne og chefen skal  respektere én. Jeg er også meget opmærksom på, hvilke opgaver, der kan give mig noget. Hvor kan jeg udnytte mit talent og mine ressourcer? Jeg skal nemlig føle, mit potentiale bliver udnyttet.

Hvorfor valgte du at melde dig ind i en fagforening?

En fagforening giver adgang til et fagligt perspektiv. Verden er større end lige den virksomhed, som jeg arbejder for nu. Man bør have et bredere syn på, hvordan det fungerer andre steder f.eks. i forhold til problematikker og
udfordringer. Jeg mener også, at det er vigtigt for lønmodtagere at holde sammen på tværs af de forskellige arbejdspladser. Også selvom vores
individuelle baggrunde og konkrete opgaver naturligvis er mangeartede og spænder vidt. Reelt set har vi mere til fælles end det, der skiller os ad.

Hvad er dit billede af PROSA?

Det er godt. Jeg oplever faktisk, at jeg bare kan ringe og spørge om et eller andet f.eks. i forbindelse med lønforhandling. Da jeg første gang skulle ansættes, fik jeg PROSA til at se min ansættelseskontrakt igennem. For jeg anede jo ikke noget om, hvad jeg skulle være opmærksom på. Det gav en følelse af tryghed.

Hvordan kan PROSA spille en rolle for dig i fremtiden?

Jeg er selvfølgelig medlem af a-kassen, men det håber jeg ikke, at jeg får brug for. Men tiderne er jo kendt for at skifte. Lige nu spiller PROSA sådan set den rolle, jeg kunne tænke mig. Der kommer spændende tilbud og arrangementer ind i min mailbox, som jeg kan melde mig til, hvis jeg synes. Jeg kan få faglig sparring og netværk med andre medlemmer, som måske oplever helt andre
ting og udfordringer