08.11.11   |   kl. 08:40   |   Prosabladet, Aktuelt

Dansk it-klenodie summer igen

Danmarks første serieproducerede computer, Regnecentralens GIER, fylder 50 år. Dataarkæologer har gjort en af dem køreklar i en kælder i Ballerup.

Kærligheden til den første danske serieproducerede computer lyser ud af medlemmerne i Dansk Datahistorisk Forening. Her ses Henrik Jacobsen (t.v.), Mogens Kjær og Thorkil Naur sammen med GIER, der er blevet vakt til live i en kælder i Ballerup. Foto: Lars Bertelsen.

Fire fyre med interesse for datahistorie har bragt liv i en computer, der blev bygget, før de blev født.

I en kælder i Ballerup, hvor Dansk Datahistorisk Forening holder til, har de sat strøm til en ægte GIER (Geodætisk Instituts Elektroniske Regnemaskine). Men det skete ikke uden en vis ærefrygt, fortæller Poul-Henning Kamp fra foreningens såkaldte ungdomsafdeling:

– GIER har op til 50 år gamle transistorer, og vi var bange for, at der ville komme røg ud af den, fortæller han.

Maskinen består af et kabinet på størrelse med et par garderobeskabe. Inde i dem finder man brune printplader bestykket med transistorer og andre elektroniske komponenter.

Poul-Henning Kamp fik ideen under et af foreningens torsdagsmøder: Hvorfor ikke prøve at starte en af de GIER-maskiner fra Regnecentralen, som stod i foreningens store samling?

Som sagt, så gjort: Ungdomsafdelingen læssede maskinen på en palleløfter og flyttede den hen i værkstedshjørnet. Men angsten for at brænde noget af var ikke den eneste udfordring:

– Hvordan kunne vi overhovedet vide, om den virkede, hvis vi fik den tændt? Den har ikke en skærm, man kan kigge på, siger han.

Der gik et års tid fra den første aften, til maskinen var vakt til live igen.

Blev eksportsucces

GIER er et stykke dansk it-historie. Det er den første serieproducerede danske computer – og den første danske computer, der er baseret på transistorteknologi. Dens forgænger, DASK, var bygget af radiorør. Det menes, at Regnecentralen fremstillede et halvt hundrede stykker af maskinen, der blev solgt i både ind- og udland.

Oprettelsen af NATO i 1949 var indirekte årsag til, at GIER blev til. Den nye forsvarsalliance havde brug for militærkort, der anvendte et fælles koordinatsystem. Derfor skulle alle de danske korts koordinater regnes om. Den regneopgave indebar, at man skulle løse 104 lineære ligninger med lige så mange ubekendte.

I samarbejde med Geodætisk Institut udviklede Regnecentralen en maskine til at hjælpe med at løse opgaven: GIER.

Dokumenterer trådning

Under arbejdet med at få liv i en GIER har Poul-Henning Kamp indtastet indholdet af fire ringbind med trådningslister i en ny database. Listerne viser, hvordan alle enhederne i computeren er forbundet med hinanden. Andre medlemmer tog sig af strømforsyningen, softwaren og den skrivemaskine, som man bruger til at kommunikere med GIER.

– En aften blev strømforsyningen meldt klar, og så satte vi strøm til. Men den virkede ikke. Det skyldes forbindelsen til en udvidelsesenhed, som ikke var tilsluttet. Da vi trak de kort ud, kom den op at køre, fortæller han.

GIER er en computer helt uden mikroprocessorer eller andre chips. Den arbejder med 42 bit ad gangen. Skal Poul-Henning Kamp sammenligne den med en moderne computer, er det ikke en Intel-baseret pc, han først tænker på:

– Se den som en programmerbar lommeregner. Det er en regnemaskine, ikke en generelt anvendelig computer. Den har næsten flydende kommatal i mikrokoden, mens den er helt uegnet til at behandle tekster, forklarer Poul-Henning Kamp.

GIER får USB

En ting er det endnu ikke lykkedes at få til at fungere ordentligt:

Skrivemaskinen, der er bygget over en gammeldags manuel skrivemaskine forsynet med relæer, kontakter og motorkraft. Det er et stykke kompliceret elektromekanik, og trods god hjælp fra et par gamle IBM-folk er forbindelsen ikke pålidelig.

– Det har vi løst ved at tilføje et USB-interface til GIER. Så kan vi sætte en pc på, der emulerer skrivemaskinen eller en hulstrimmel, siger han.

Derimod fungerer tromlelageret, datidens udgave af harddisken. Det er en tromle med magnetisk belægning, som er udstyret med læse-skrivehoveder i hele tromlens længde.

Teknikken til at lave printplader udviklede Tage Vejlø fra Regnecentralen efter at have læst en bog fra 1872 om teknikken bag stentryk. Han eksperimenterede med metoden på badeværelset hjemme i sin lejlighed.

Status i dag er, at GIER kører. Den kan afvikle programmer, og man kan programmere den i sproget ALGOL – et af verdens første højniveausprog, som Regnecentralen var med til at udvikle.

– Kodning har ikke ændret sig siden dengang: Skriv programmet i en editor, kompilér og kør det. Editoren var godt nok en skrivemaskine med hulstrimmel. Man gemmer ikke det kompilerede program på GIER. I stedet gemmer man hulstrimlen med kildekoden – så kompilerer man det igen, næste gang det skal køres, forklarer Poul-Henning Kamp.

Hver GIER er sin egen

Under arbejdet med at bringe liv i GIER igen har han gjort sig nogle tanker om, hvad man kan lære af den:

– Vi kan vel lære, hvordan man ikke skal gøre, når man laver et hardware-startup. Regnecentralen blev ved med at lave om på GIER gennem dens levetid. Der findes ikke to GIER-maskiner, der er helt ens. For mig at se skulle man være startet med at lave de otte, som man begyndte med. Men derefter skulle man have lagt sig fast på et standardlayout, så den kunne masseproduceres, bemærker han.

En ting har overrasket ham: Han har ikke fundet et eneste testprogram.

– Det ser ud til, at de bare regnede med, at den virkede. Når den var færdig, blev den leveret til kunden. Øjensynlig havde de ikke en fast testsuite, som de kørte før levering, siger han.

Opmålte stjernehimmel

GIER-maskinerne kom til at udføre mange forskellige regneopgaver. Haldor Topsøe brugte en til at optimere ammoniakkatalysatorer. En astronom tog en GIER med til Australien og brugte den til opmålinger af den sydlige stjernehimmel. Og en fodnote i logbog tyder på, at Risø og Meteorologisk Institut har brugt en GIER til at beregne spredningen af radioaktivt affald.

Næste mål for dataarkæologerne er at koble udvidelsesmodulet med 4.000 ords ekstra lager til GIER. Det står klar, men er ikke blevet testet igennem endnu.

• GIER
  

  Den første GIER blev leveret til Geodætisk Institut i sommeren 1961.
  Der blev fremstillet omkring 50 GIER-maskiner. Prisen lå i starten på omkring 600.000 kroner. Udvikling af ALGOL til GIER blev påbegyndt i 1962, den første definitive version var færdig i februar 1963. Den sidste GIER blev fremstillet omkring 1970. GIER arbejder med 42 bit-enheder, såkaldte ord. Dens arbejdslager rummer 1.024 ord. En GIER kan udvides med et kabinet med yderligere 4.000 ord.

  Man kan hente en GIER-simulator på Dansk Datahistorisk Forenings webside, www.datamuseum.dk

PRINT