Download som pdf:
Højreklik og vælg "Gem link som" eller tilsvarende.

Ændringen kommer efter lang tids pres fra fagforeningerne om ikke blot at lade de mange a-kassemedlemmer i stikken. Holdningen i regeringen og de fleste partier i Folketinget har ellers været, at når blot man bliver truet på brødet, skal man nok finde arbejde. Når Werner Sand Kirk fra A-kassernes Samvirke har advaret om problemets alvorlighed, er han blevet kaldt for Mørkemanden. Men desværre havde han ret. 16.200 ledige har allerede mistet dagpengene i de fire første måneder af 2013, og tallet forventes at være over 30.000 ved årets udgang.

Indsatsen i form af akutpakker har været helt utilstrækkelig. Selv på områder som it-faget, hvor der faktisk er mange jobåbninger, har mulighederne i akutpakkerne været så ringe, at det ikke har givet mange muligheder for at få et job. Det er desuden klart, at inden for de ufaglærte områder er der ganske enkelt ikke job at få.

Derfor havde det været naturligt, at regeringen havde valgt at lytte til kravene fra fagbevægelsen, senest i form af underskriftsindsamlingen fra HK, som støttes af store dele af fagbevægelsen, herunder PROSA.

Her er kravene, vi har stillet:

1. Uddannelse skal forlænge dagpengeperioden
   
   
2. Jobrotation og løntilskudsjob skal tælle som arbejde til genoptjening af dagpengerettighederne
   
   
3. 26 ugers arbejde skal udløse en ny dagpengeret (ikke 52 uger som i dag)

Statsministeren fortalte i dag på sit pressemøde, at hun finder det rimelig, at det er a-kassemedlemmerne, der skal betale. Logikken er, at trygheden øges, og det skal der betales for. Det kan man godt forstå isoleret set. Men når man ser på, at dagpengeperioden er blevet halveret fra 4 til 2 år, uden at kontingentet blev sat ned af den grund, bliver argumentet ret hult.

Samtidig stiller regeringen krav om, at folk, der er faldet ud af dagpengesystemet, skal arbejde i såkaldte nyttejob – ikke til en anstændig løn, men til 60 eller 80 procent af dagpengesatsen afhængigt af, om man er forsørger eller ej. Kravet vil medføre, at endnu flere bliver arbejdsløse, fordi nyttejobbene kommer til at erstatte ordinære arbejdspladser. Nyttejobbene kommer ikke til at kvalificere vores medlemmer til at finde arbejde. Når it-manden og akademikeren skal være gartner, fratager det dem muligheden for at holde fast i deres fag. Det kan samfundsmæssigt blive en dyr løsning, når der igen er gang i beskæftigelsen. Så kan vi ikke forvente, at de ledige bare er klar til at tage de krævende jobs, som de ellers i dag har kompetencen til.

Vi mangler fortsat en anstændig løsning for de mange mennesker, som uforskyldt står uden job. Dels en bedre mulighed for at genoptjene retten til dagpenge, men også mulighed for ordninger, som kan bringe dem i arbejde.

Justitsministeriet har nu meddelt, at etableringen af patentdomstolen vil være an afgivelse af dansk suverænitet, som der skal en folkeafstemning til at vedtage, såfremt der ikke kan opnås et 5/6 flertal i Folketinget. Som det ser i øjeblikket, vil Enhedslisten og Dansk Folkeparti stemme imod, og dermed er det lagt op til en folkeafstemning om emnet.

Som udgangspunkt syntes PROSA, at der er en god idé, at der oprettes et enkelt, billigt og effektivt patentsystem i Europa, og at muligheden for at retshåndhæve patentet forbedres. Men den foreslåede løsning kan betyde en glidebane hen imod, at det bliver muligt at få godkendt softwarepatenter. Selvom det ikke er tilladt i dag at patentere softwareløsninger, har den europæiske patentorganisation (EPO) godkendt mange softwarepatenter på uklar basis.

Da den nye patentdomstol skal placeres sammen med EPO, kan det frygtes, at der på europæisk plan vil ske en glidning, som kommer til at medføre, at det bliver muligt at få godkendt softwarepatenter.

PROSA er af mange grunde imod, at software kan patenteres. Patenter kan bremse den teknologiske udvikling, besværliggøre open source-projekter og favorisere store virksomheder, der har de nødvendige ressourcer til at forfølge et patent, og det gør det sværere at etablere innovative små og mellemstore virksomheder.

Softwarepatenter er ikke nødvendige for at kunne udvikle en forretningsidé. Meget af den udvikling, nettet er undergået, skyldes, at folk har stået på skuldrene af hinanden og udviklet videre på andres idéer. Hvis softwarepatenter indføres, vil det blive langt dyrere og mere besværligt at udvikle nye systemer og funktionaliteter, og det vil derfor hæmme innovationen og væksten.

Et nyt patentsystem skal derfor sikre, at der ikke indføres patenter på software, hverken direkte eller indirekte. Det er derfor vigtigt, at en ny domstol er uafhængig af EPO, og at den danske patentlovs forbud mod softwarepatenter opretholdes.

En af de helt store internet-trusler er de såkaldte DDOS-angreb. DDOS er en forkortelse for Distributed Denial of Service, og angrebet går i korte træk ud på bevidst at overbelaste en internetserver i en sådan grad, at reelle forespørgsler til serveren ikke kan besvares i tide. Bagmændene bruger et program, som er spredt til adskillige maskiner på nettet, hvor de alle på én gang i én uendelighed forespørger den samme internetadresse.

En håndfuld deltagere i Prosabladets brugerpanel har faktisk oplevet et DDOS-angreb. En enkelt derhjemme:
"En person kunne ikke lide, at jeg havde et bestemt navn på en chat. Min ellers high-end consumer router kunne ikke holde til presset og måtte genstartes."
Flere paneldeltagere arbejder steder, der har været udsat for DDOS-angreb.
"Vores kunder kunne ikke benytte vores SaaS-produkt i to og en halv dag. Information via vores hjemmeside var også blokeret, da den på daværende tidspunkt lå på samme navneserver," fortæller en paneldeltager om oplevelsen.

I de fleste tilfælde er angrebene resulteret i nye beskyttelsesinitiativer.
"Da vi blev angrebet, var vores services fuldt tilgængelige via IP-nummer. Så nu har vi garderet os med en ekstra navneserver samt et reservedomæne hos en helt anden udbyder," skriver en, mens en anden kort noterer:
"Vi har blokeret for alle forbindelser til Kina."

Større tilgængelighed

Der er nok ingen, der vil bestride, at trusler mod it-sikkerheden er et livsvilkår, men er det et stigende problem? Det mener langt de fleste brugerpaneldeltagere - dog med nogle forbehold.

"At lægge ting i skyen og gøre net med følsomme data potentielt tilgængelige vil til alle tider udgøre en sikkerhedstrussel; men om den er voksende, eller om det er trangen til at gøre alt tilgængeligt, og dermed gøre de truede områder større, er måske et spørgsmål om anskuelse," skriver en.

Det er også et faktum, peger flere paneldeltagere på, at vi helt af os selv lægger flere og flere af vores arbejds- og fritidsting på vores it-enheder, og samtidig er det blevet nemmere for selv ikke-it-kyndige at udfordre sikkerheden. Som en paneldeltager beskriver det, så opstår der flere og flere snedige måder at snyde folk på, enten via apps eller plugins, e-mails og tilsvarende. En enkelt paneldeltager mener også, at flere stater ligefrem benytter cyberangreb for at opnå magt, og at der er større interesse i at udvikle malware i kraft af stigende international e-handel.

Samtidig er det blevet forholdsvis ukompliceret at rette angreb mod servere eller pc’en derhjemme. Det skyldes automatiserede og brugervenlige programmer, som kan benyttes af forudsætningsløse angribere – de såkaldte script-kiddies.
"Der er flere og flere amatørvenlige værktøjer, som gør det simpelt for helt almindelige mennesker at udøve hærværk uden noget specifikt mål," skriver en, mens en anden tilføjer:
"De mere og mere automatiserede angreb gør, at selv små virksomheder med en lille infrastruktur er lette og interessante at angribe."

Fornuft er ikke nok

Men selv om mange it-professionelle ser en stigende sikkerhedstrussel, er brugerpanelet bestemt ikke blindt for, at mange spinder guld på frygten for vira og andre angreb. Men at nogle tjener penge på det, er i og for sig okay, mener flere.
"Det er vel for så vidt i orden, hvis det produkt, de leverer, alt i alt sparer brugerne for ærgrelser og omkostninger, som kan værdisættes meget lavere end antivirus-leverandørernes fortjeneste," lyder ét ræsonnement.

At alle med sund fornuft sagtens kan undgå problemer, er en påstand, som et flertal i brugerpanelet skyder ned. For selvom man kan nå langt med at tænke sig om, er panelet overbevist om, at specialviden i mange tilfælde er nødvendig.
"Det er klart, at man kan komme ret langt med almindelig fornuft, men sund fornuft er også baseret på blandt andet viden og erfaring. Og det er nok ikke alle, der kan kæde et stykke cracket software sammen med hackere og industrispionage," svarer en, mens en anden konkluderer:
"Avancerede angreb kan være svære at gennemskue uden avanceret computerviden – og så er mennesker sløve af natur. Så medmindre det interesserer dem, gider de ikke beskæftige sig med det og trykker bare på en knap for at få det til at gå væk.  

Men, understreger en paneldeltager, det er ikke alene den enkelte brugers ansvar:
"Forsvaret mod angreb ligger alt for tæt på offeret/ofrene. Man skal tage fat om nældens rod. Den nuværende hackerbeskyttelse svarer til, at man bekæmper støj i en stor produktionsvirksomhed alene ved at uddele hørepropper."

Der er nogle helt specifikke regler, som studerende skal være opmærksomme på i forbindelse med medlemskab af en a-kasse. Læs videre, hvis du vil sikre dig optimalt:
Er du ikke medlem af a-kassen nu, men ønsker at forsikre dig, skal du udfylde en optagelse som nyuddannet.

Du finder optagelsesproceduren på www.prosa.dk/blivmedlem. Den skal du følge uanset du går i arbejde umiddelbart efter din uddannelse, eller du er ledig.
Er du allerede medlem af a-kassen, skal du også udfylde blanketten om optagelse og her oplyse, at du er nyuddannet. Dermed gør du os opmærksomme på, at du ønsker at blive registreret som nyuddannet.
Ansøgningen om optagelse skal være hos os inden for 14 dage efter endt uddannelse.
Når du husker denne optagelse, betragter vi dig i a-kassen som nyuddannet (dimittend). Det betyder, at du får ret til dagpenge på mere lempelige vilkår end almindelige medlemmer.

Denne ret har du - også, selvom du går direkte i job. Når det er så vigtigt at blive registreret med denne ret, er det fordi, man aldrig kan vide, om arbejdspladsen pludselig går konkurs, eller om du af andre årsager bliver ledig, inden du har optjent den almindelige ret til dagpenge.
De lempeligere regler for dagpenge for nyuddannede betyder, at du vil få ret til dagpenge fra første dag som ledig,hvis du har været medlem af a-kassen i mindst et år.

På http://www.prosa.dk/1maj/ kan du læse meget mere om, hvor og hvordan du og din familie samt venner har mulighed for at fejre dagen under PROSAs faner.

Vi har sendt et spørgeskema ud til de mellem 200 og 300 it-professionnelle, som allerede deltager i Prosabladets brugerpanel, og der er stadig åbent for tilmelding til vores undersøgelse, som du kan læse mere om på disse sider.

Du kan deltage i den aktuelle undersøgelse her: www.prosa.dk/link/785

Vi respekterer anonymitet, men hvis du oplyser din e-mailadresse, vil vi gerne kontakte dig for at høre mere om dine konkrete fritidsprojekter. Hensigten er at lave en serie besøgsartikler, hvor vi fortæller om, hvordan it kan fylde alle aspekter af fritiden ud.

Hvis du ønsker at blive en del af Prosabladets brugerpanel og få tilsendt en månedlig invitation om et aktuelt emne, så send en mail til brugerpanel@remove-this.prosa.dk.

Hvis du bare vil sende et tip om fede fritidsprojekter,  så er du også velkommen til at skrive til prosabladet@remove-this.prosa.dk

Eksempler på fritidsprojekter

• Bygger du apps eller programmerer du i din fritid
• Eksperimenterer du med 3D-printere
• Har du Arduino-projekter i støbeskeen
• Arbejder du med Raspberry-Pi
• Hacker du støvsugere og andet isenkram
• Tweaker du dit grafikkort
• Skifter du firmware på din router
• Er du bidt af geocaching
• Bidrager du til openstreetmap.org
• Er du datafunderet flyspotter
• Skriver du din egen dataprotokol
• Flyver du med RF-styrede droner
• Styrer du hjemmets elapparater
• Har du bygget den ondeste (og billigste) multimedie-pc
• Visualiserer du data fra kattelemmen

Men prisen var ikke i smartphone-klassen -  godt 700 kroner - og softwareudbuddet er ganske stort, for der er tale om en Android-baseret, præ-rooted pc med direkte adgang til Googles app-shop, Play.

Android-baseret schweizerkniv

Nu er mini-pc'en med det stolte navn Rikomagic mkiii2 monteret med noget selvklæbende velcrobånd bag på et af husstandens tv'er sammen med en harddisk, som den deler med fjernsynets optagemulighed. Det er reelt smart i forhold til fjernsynets indbyggede og særdeles sløve "smart tv"-internetbrowser og mediecenter. Rikomagic-sticken er decideret spas, fordi du til discountpris får adgang til at installere mange gode Android-apps, og dermed kan du reelt forvandle dit tv til en medieserver (xbmc's Android-app er et fremragende bud med mange gode danske plugins), tekstbehandler, superbrowser og e-mailklient efter behov.

Netflix' streaming video-app kører knirkefrit, især efter at jeg har hentet en "tweaket" udgave, som tilpasser de tisgule undertekster til et velvoksent skærmformat i stedet for en mobiltelefon. HBO-app'en kører dog ikke, fordi den afvikles på en rooted enhed. Suk.

Understrøm går mainstream

Så selvom det er spas med den lille Android-pc, er alt selvfølgelig ikke fryd og
gammen; jeg kunne drømme om en lille pc med et regulært kabinet - gerne med indbygget strømforsyning eller, som minimum, udstyret med en tænd/sluk-knap. Som et brugbart produkt med gode indbyggede muligheder for eksperimenter med diverse firmware-versioner henvender Rikomagic'en sig nok mest til brugere med lyst til eksperimenter. Men kernen i den understrøm af produkter, der udfordrer de store leverandører, er bemærkelsesværdig.

De små enheder har nemlig en mobilitet, fleksibilitet og ikke mindst et overkommeligt prisleje, der viser vej til en verden af valgmuligheder, de færreste forbrugere har oplevet før - og som store leverandører som Apple forsøger at negligere for at kunne kontrollere fødekæden. Her er teknologi, som blot flikker eksisterende hardware sammen med en let adgang til funktionalitet i forhold til et bugnende app-marked. Det er en reel fornyelse. Den kommer fra understrømmen og har gode chancer for at hugge en velkommen del af mainstream-markedet.

  

Samtidig melder Folketingets ombudsmand, at det virker som om, at regeringen og Kommunernes Landsforening har aftalt forløbet omkring lærernes overenskomst, samtidig med at de har gjort sig stor umage for at skjule disse aftaler for offentligheden.

Det virker klart som et aftalt forløb mellem regeringen og KL. Både de hemmeligholdte møder og dokumenter og indgrebet tyder på det. Indgrebet imødekommer KL’s hovedkrav om at afskaffe lærernes arbejdstidsaftale og underbygger ombudsmandens mistanke om urent trav.

Vi vil som faglig organisation protestere over for den måde at misbruge det danske aftalesystem på. Forløbet er et klokkeklart overgreb mod undervisernes organisationer, hvor KL med regeringen i ryggen har kunnet lockoute lærerne, stå stejlt på sine krav og bare vente på, at regeringen lavede et indgreb i KL’s favør under henvisning til, at ”parterne ikke ville give sig.” Det er ikke i tråd med den danske model, at arbejdsgiversiden har en match-fixed aftale med regeringen.

Flere PROSA-medlemmer ved fra lockouten på CSC i 2011, hvor hårdt det er at blive lockoutet. Det er det mest aggressive træk fra en arbejdsgiver, og vi må spørge, om det er rimeligt at ty til lockout, når udfaldet på konflikten virker til at være afgjort på forhånd. Hele forløbet virker som et iscenesat skuespil med det formål at knække en stærk faggruppe.

Forløbet kan få konsekvenser for andre fagområder, hvis det danner skole, at arbejdsgiversiden og regeringen allierer sig. Det tager vi klart afstand fra.
Vi opfordrer til at deltage i demonstration arrangeret af Københavns Lærerforening i dag. Det er kl. 16 på Christiansborg.

Fakta (taget fra Politikens hjemmeside):

•    Lærerne får samme arbejdstidsregler som de fleste andre offentlige ansatte. Skolelederne får ret til at lede og fordele arbejdet. Skolelederen får suverænt ansvaret for, hvad lærerne skal lave, og hvordan opgaverne bliver fordelt bedst muligt. Dette er KL's hovedkrav, som regeringen har imødekommet.

•    Lærernes arbejdstid er ikke jævnt fordelt over et skoleår. De arbejdet typisk i 38-40 uger, hvor den ugentlige arbejdstid er over 37 timer. Andre uger holder de fri. Derfor har lærerne en årsnorm for, hvor mange timer de arbejder på hele året. Lærernes Centralorganisation har ønsket dette ændret til en månedsnorm, men det sker ikke. Regeringen følger KL's krav om en årsnorm. Med en månedsnorm ville det være svært at udnytte lærernes arbejdstid optimalt, har KL sagt.

•    Regeringen har noteret sig lærernes bekymring for »det grænseløse arbejde«, som handler om, at lærerne har møder om aftenen og i weekenden og har andre opgaver uden for traditionel arbejdstid. Nu bliver den daglige arbejdstid samlet i dagtimerne, og lærerne får ret til at få en opgaveoversigt for hele skoleåret. Det tilrettelægges på baggrund af dialog mellem lærere og skolens ledelse.

•    I dag gælder særlige regler for lærere over 60 år, som giver dem ret til nedsat arbejdstid svarende til fire ugers ekstra frihed på et år. Retten udfases. Retten fortsætter uændret for dem, som er 57 år i dag eller fylder 57 år inden 1. august i år. For lærere mellem 50-56 år gælder, at når de fylder 60, vil de få ret til at gå på nedsat tid dog uden lønkompensation. Til gengæld vil de beholde pensionen, som om de var på fuld tid.

•    Lærernes får ekstraordinære lønstigninger på 300 millioner kroner. De penge bliver ikke taget fra andre offentligt ansatte