Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Aktuelt
3 - Oversigt
4 - Søg

Hvad har it og klima med hinanden at gøre?

Klima- og miljøproblemerne er som aldrig før på dagsordenen over hele verden og ønsket om bæredygtig produktion, samfærdsel og energi vokser støt. I december skal København være vært for det internationale klimatopmøde, hvis udfald vil få meget mærkbar indflydelse på menneskenes livsbetingelser over hele jorden.

I et bæredygtigt samfund vil it-folks viden, erfaring og kreativitet være højt efterspurgt, eftersom it vil være en væsentlig komponent i styring og overvågning af produktion, energi og transport.

For at give PROSA medlemmer mulighed for at fremkomme med gode ideer til, hvad vi kan som it-folk kan bidrage med, udskriver PROSA derfor en konkurrence om de tre bedste ideer til en forbedret eller nyskabende anvendelse af it indenfor bæredygtigt produktion, samfærdsel og energi. 

Alle ideer i alle former er velkomne: Skitser til it-systemer, der kan medvirke til bæredygtighed, ideer til energibesparelser eller -omlægninger i driftsmiljøer, programstumper, modeller af nye pc-typer, tegninger, videoklip, YouTube-indslag, websider osv. Kun fantasien sætter gænserne! De indkomne forslag vil løbende blive offentliggjort på PROSAs hjemmeside, hvor der osse bliver anledning til at kommentere dem.

Hvornår afvikles konkurrencen ?

Den starter 24.september 2009 og slutter 21.november 2009.

Alle kan deltage i konkurrencen, der løber frem til 1. november, hvorefter et dommerpanel vil vurdere de indkomne forslag.

De bedste forslag vil blive offentliggjort i forbindelse med PROSAs midtvejsmøde den 21. november og på PROSA.DK og Prosabladet umiddelbart herefter.

Hvad kan man vinde ?

Muligheden for at kunne gøre en forskel. Konkret ved at din ide kan blive udvalgt.

Hvad med vinderne ?

De tre bedste ideer vil blive udvalgt af et uvildigt dommerpanel og samtidig blive præsenteret på PROSAs midtvejsmøde 21.november 2009.

PROSAs Midtvejsmøde ?

Midtvejsmødet afholdes hvert andet år og behandler et aktuelt emne. I 2007 var blandt andet fagligt samarbejde på dagsordnen. I 2005 globalisering og it-uddannelser.

I år er det Grøn it.

Dommerpanel ?

Jep. En bredt udpeget dommerpanel indstiller de bedste tre ideer.

Hvad så efter de er valgt ?

Så er det ideen skal forsøges at gøre til handling. Hvis en vindende ide omhandler vind-energi er det oplagt at høre vindmøllefabrikanter hvordan ideen evt blive til virkelighed.

Yderligere information ?

Du er velkommen til at kontakte os. Projekkoordinator: Mikkel Hammer Nonboe
Tlf: 33 36 41 47 eller mail mno@prosa.dk

Med forbehold for ændringer.