Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Aktuelt
3 - Oversigt
4 - Søg

Generalforsamling 2009

[Materiale til generalforsamling i PROSA|ØST 2009]

 

Forslag til Handlingsplan for PROSA/ØST 2009-2010


1. Individuel medlemsservice

I samarbejde med forbundet at tilstræbe en høj kvalitet af den service, der ydes til alle PROSAs medlemmer.

2. Østprojektet

En fortsættelse af ØST-projektet med det formål at opnå nogle af de mål, som man indtil videre har arbejdet for:
-Støtte til klubarbejde og større arbejdspladser
-Hvervning af nye medlemmer, primært på arbejdspladserne
-Oprettelse af netværksgrupper
-Ledighedsaktiviteter
-Medlemsanalyser
-Gå-hjem-møder og kurser, relateret til såvel fagforening som fag

PROSA/ØST går gerne i spidsen med at afprøve nye former for fagforeningsarbejde. Men generelt mener vi, at disse opgaver naturligt hører til i forbundet. Det betyder, at de aktiviteter, der har vist deres værd, bør sættes i drift i forbundsregi.

3. Demokrati

ØST vil søge at udvikle metoder til størst mulig inddragelse af medlemmerne, med tanke på de særlige udfordringer, som følger af, at ØST-medlemmerne er spredt på mange små og store arbejdspladser.
ØST arbejder desuden for, at privatansatte i PROSA får en indflydelse svarende til vores reelle størrelse og betydning.

4. Arbejdspladsarbejde

PROSA/ØST ønsker en målrettet og klar fornyelse af PROSAs faglige arbejde, med henblik på at nå ud til de mange medlemmer, der er privatansat på individuel kontrakt eller uden for PROSAs overenskomster. Denne satsning skal fungere som et pilotprojekt for at høste erfaringer og som den første fase i et langsigtet arbejde for at:
-Sikre de privatansatte medlemmer opmærksomhed og et højt serviceniveau
-Styrke PROSAs organisation på de private arbejdspladser
-Styrke PROSAs fokus på at hverve og modtage nye medlemmer

5. Samarbejde med andre

Bestyrelsen skal i samarbejde med andre lokalafdelinger og relevante HB-udvalg arbejde for at forbedre og udbygge de tilbud i PROSA, som især retter sig mod medlemmer af PROSA/ØST og PROSA/VEST. Samarbejdet med PROSA/VEST udbygges og formaliseres med henblik på at udarbejde en fælles vision for forbundets fremtid og gennemføre konkrete politiske initiativer.

6. Seniorklub

Bestyrelsen arbejder videre på at etablere en seniorklub med en medlemsvalgt bestyrelse. Der ydes støtte til bestyrelsen med at fortsætte aktiviteter for denne målgruppe.

7. Støtte til ledige

PROSA/ØST ser med bekymring på det stigende antal ledige medlemmer i lokalafdelingen og ser støtte til ledige – herunder afklaring af kompetencer – som en højt prioriteret opgave for både PROSA og PROSA/ØST. PROSA/ØST ser det som en selvfølge, at vi bliver inddraget i beslutningsprocessen omkring hvilke typer ledighedsarbejde, der skal satses på.