Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Aktuelt
3 - Oversigt
4 - Søg

Studieteknik

PROSAs studieteknikkursus tilbydes gratis til alle nystartede studerende på en it-uddannelse.

 

Lidt om kurset...

Studerendes baggrund er ofte meget forskellig. Nogle af jer er unge og kommer lige fra en ungdomsuddannelse, hvor katederundervisning blandet med lidt gruppearbejde er det mest udbredte. Andre er måske hoppet fra en anden videregående uddannelse, der ikke lige viste sig at være sagen. Og endnu andre har været i gang med et helt andet erhverv på arbejdsmarkedet i flere år, og er af forskellige grunde blevet tvunget til at satse på en ny uddannelse.

Fælles for jer alle er, at I står over for minimum to års studium, hvor kravene er så høje, at det er væsentligt at forholde sig til, hvordan du skal tilrettelægge studiet.

PROSAs kursus på 3-4 timer er bygget op, så der veksles mellem teori og praktiske øvelser. Grundlæggende handler det om, hvordan du tackler alle de nye krav, der bliver stillet, og samtidig er i stand til at fortsætte det liv, du allerede har gang i. For det kan også betales for dyrt at leve som 'asketstuderende' og måske miste vennerne og lave rod i familielivet. Derfor koncentrerer kurset sig om at se på, hvilke forhindringer i forhold til et effektivt studium, man møder i dagligdagen, og hvordan man sikrer sig stadig at have det godt med sine omgivelser, hjemme og på studiet. Derfor handler det om at få styr på indlæringen, så man forstår det, man læser, samtidig med at få et realistisk forhold til, hvor lang tid man kan koncentrere sig ad gangen og hvordan man kan presse noget studietid ud af en dag, som på forhånd kan se helt håbløs ud.

Har du ikke fået tilbudet? 

Selv om PROSA ved hver semesterstart forsøger at nå ud til så mange nye studerende som muligt, er det jo ikke alle, 'vi rammer'. Nu kan det jo godt være at du/I, som ikke har deltaget på kurset, har fået lyst til at prøve det. Så skal I bare snakke sammen og henvende jer til den faglige sekretær , så skal vi sammen forsøge at få det arrangeret.

Mere info om kursusindholdet

Download plakat som PDF