Jeg har født
- Hvad er hovedprincipperne i den ny orlov?
- Hvad siger ligebehandlingsloven?
- Hvor meget orlov har jeg ret til?
- Kan jeg forlænge min orlov?
- Kan jeg udskyde min orlov?
- Kan jeg deltage i undervisning eller fagpolitisk arbejde?
- Hvornår skal jeg varsle min orlov?
- Jeg har varslet orlov for sent. Hvad sker der?
- Mit barn bliver indlagt. Hvad så?
- Hvad har jeg ret til, hvis mit barn dør eller bortadopteres?
- Hvad er min ret, når jeg adopterer?
- Hvad sker der, hvis forældrene ikke kan blive enige om afholdelse af orlov?
Hvad er hovedprincipperne i den ny orlov?
Hvis du fødte efter den 26. marts 2002, er du omfattet af de nye regler. Hvis du fødte før den 1. januar 2002, er du omfattet af de gamle regler.
Hvis du fødte mellem den 1. januar og den 26. marts 2002, er du omfattet af de gamle regler, med mindre du inden den 1. juni 2002 valgte at overgå til de ny regler.
Hovedprincippet i den nye lov om barselsorlov er:
- Forældrene har i alt ret til 52 ugers barselsorlov med dagpenge
- Moderen har ret til fravær fra arbejdet tidligst 4 uger før fødslen og 14 uger efter fødslen. De første 2 uger efter fødslen er der forbud mod at arbejde.
- Faderen har ret til 2 ugers fravær fra arbejdet inden for barnets første 14 leveuger.
- Forældrene kan herefter dele de resterende 32 uger efter eget ønske: De kan have orlov sammen, i forlængelse af hinanden eller på deltid. En del af orloven kan også udskydes til senere.
Det er en udvidelse af orloven på i alt 20 uger. Men samtidig er retten og muligheden for børnepasningsorlov fjernet for dem, der er omfattet af den ny ordning.
Hvad siger ligebehandlingsloven?
Kvindelige lønmodtagere har ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med graviditetsundersøgelser i arbejdstiden.
- Lønmodtagere må ikke afskediges på grund af graviditet, barsel eller adoption.
- En kvindelig lønmodtager skal 3 måneder før forventet nedkomst underrette sin arbejdsgiver, og inden barnet er 8 uger fortælle, i hvor lang tid hun vil holde barselsorlov.
- En mandlig lønmodtager skal underrette sin arbejdsgiver 4 uger før, han ønsker at bruge sin fædreorlov, og inden barnet er 8 uger fortælle, i hvor lang tid han vil holde forældreorlov.
- Herudover er der på nogle overenskomstområder yderligere rettigheder. Dette vil blive behandlet under de enkelte punkter.
Hvor meget orlov har jeg ret til?
Barnets mor har ret til orlov i 14 uger efter fødslen. De 2 første uger har du pligt til at holde orlov. Orlovens første dag er dagen efter barnets fødsel. Er du kvindelig funktionær har du i denne periode ret til halv løn. Hvis halv løn er mindre end dagpengene, supplerer din bopælskommune op til dagpengemaksimum. Hvis det er aftalt i overenskomst, personalehåndbog eller ansættelseskontrakt, kan der være ret til fuld løn eller delvis løn under denne orlov. I alle PROSAs overenskomster er der aftalt ret til fuld løn i denne periode.
I ganske særlige tilfælde, f.eks. hvis moderen dør eller er meget alvorligt syg, kan faderen indtræde i hendes ret til dagpenge i denne periode.
Barnets far har ret til 2 ugers fædreorlov inden for de første 14 uger efter barnets fødsel. De 2 uger skal afholdes i sammenhæng. Fædreorloven skal over for arbejdsgiveren varsles med 4 uger. Hvis varslet gives 4 uger før forventet fødsel, har faderen ret til orlov i forbindelse med fødslen, selv om fødslen foregår tidligere end forventet.
Barnets far kan desuden allerede her påbegynde sin forældreorlov samtidig med barnets mor.
Barnets far har under denne orlov ret til dagpenge. Hvis det er aftalt i overenskomst, personalehåndbog eller ansættelseskontrakt, kan han have ret til fuld løn eller delvis løn under denne orlov. I alle PROSAs overenskomster er der aftalt fuld løn under denne orlov. Herudover er der flere overenskomster, f.eks. PROSA/STATs, som giver faderen ret til yderligere 2 ugers orlov med fuld løn inden udgangen af 46. uge efter fødslen/modtagelsen.
Faderens ret til orlov kan aldrig overtages af andre. Faderens ret til orlov er ikke betinget af, at forældrene lever sammen. Men det forudsættes, at faderen opholder sig hos barnet i orlovsperioden.
Forældrene har ret til hver 32 ugers forældreorlov. Bemærk dog, at der sammenlagt kun gives dagpenge for 52 uger i alt til begge forældre (inklusive graviditets- barsels- fædre- og forældreorlov). Fraværsretten kan ikke overdrages mellem forældrene. Hvis det er aftalt i overenskomst, personalehåndbog eller ansættelseskontrakt, kan der være ret til fuld løn eller delvis løn under denne orlov. I alle PROSAs overenskomster er der aftalt ret til fuld løn i 10 uger af forældreorloven. Hvis begge forældre arbejder under overenskomsten, kan de dog kun få fuld løn for sammenlagt 10 ugers forældreorlov. En forudsætning for at få fuld løn under orloven er, at arbejdsgiveren modtager fuld dagpengerefusion under orloven.
Kan jeg forlænge min orlov?
Hvis forældrene ønsker det, har de ret til at forlænge forældreorloven med otte uger, så de i stedet får 40 uger, fra barnet er 14 uger gammelt. Retten til fulde dagpenge er dog fortsat 32 uger, som så blot fordeles over flere uger. Hvis du er i beskæftigelse eller selvstændig erhvervsdrivende, har du ret til at forlænge orloven med yderligere 6 uger, så forældreorloven i stedet bliver 46 uger. Men der er fortsat kun ret dagpenge i det, der svarer til 32 uger. Forældreorloven kan ikke både forlænges og udskydes, da forlænget orlov skal være afholdt inden for 54/60 uger efter fødslen/modtagelsen af barnet.
Kan jeg udskyde min orlov?
Den ene af forældrene har ret til at vælge at udskyde mellem otte og 13 uger af forældreorloven til et senere tidspunkt - dog før barnet fylder ni år. De uger, du har udskudt, skal holdes i én sammenhængende periode. Hvis du skifter job, beholder du denne ret overfor den nye arbejdsgiver. Men bemærk, at arbejdsløse diskrimineres groft, idet arbejdsløse ikke kan afholde udskudt orlov.
Begge forældre har mulighed for at aftale med arbejdsgiveren at udskyde op til 32 uger af forældreorloven. De udskudte uger kan holdes drypvis, indtil barnet fylder ni år. Det kan være enkelte dage eller timer, dog skal der for lønmodtagere afholdes mindst 20 % orlov pr. uge, hvilket for fuldtidsbeskæftigede vil sige 7,4 timer pr. uge. Det vil sige, at man f.eks. kan aftale at gå på nedsat tid, højst 29,6 timer pr. uge og så udskyde de sidste timer til senere brug. Det skal dokumenteres over for kommunen, at man har indgået en aftale med sin arbejdsgiver. Hvis man skifter job, kan man forsøge at indgå en ny aftale med den nye arbejdsgiver. Hvis han ikke ønsker at indgå en aftale, har man ikke ret til at holde den udskudte orlov og den kan dermed gå tabt. Der er ikke mulighed for at afholde aftalebaseret udskudt orlov i en arbejdsløshedsperiode.
Selvstændige erhvervsdrivende har også mulighed for at aftale delvis genoptagelse af arbejdet. Er du selvstændig, skal du dog mindst holde orlov i 50% af den ugentlig arbejdstid.
Du kan også efter aftale med sin arbejdsgiver starte op på nedsat tid, selv om arbejdsgiveren ikke vil være med til at udskyde orloven. I det tilfælde får du så ikke nogen forlængelse af orloven.
Kan jeg deltage i undervisning eller fagpolitisk arbejde?
Der er ikke længere begrænsninger i dagpengeretten, hvis forældrene deltager i undervisning eller i fagpolitisk arbejde under orloven.
Hvornår skal jeg varsle min orlov?
• Faderen skal underrette arbejdsgiveren 4 uger før forventet fødsel, hvis han ønsker at holde de to ugers barselorlov i forbindelse med fødslen. Hvis fødslen går i gang før forventet, har faderen alligevel ret til fædreorloven i forbindelse med barnets fødsel eller modtagelse i hjemmet.
• Både moderen og faderen skal senest 8 uger efter, at barnet er født underrette arbejdsgiveren om, hvor meget orlov de vil holde, og hvornår de vil holde den. Som udgangspunkt kan man kun ændre på orloven efter udløbet af de 8 uger, hvis man kan aftale det med sin arbejdsgiver. Dog kan den varslede orlov ændres, hvis der opstår forhold, som gør det urimeligt at opretholde den varslede orlov, f.eks. sygdom.
Jeg har varslet orlov for sent. Hvad sker der?
Hvis varslingsfristerne ikke overholdes, har det alene betydning for aftaleforholdet mellem dig og din arbejdsgiver. Ligebehandlingsloven indeholder ingen bestemmelser om konsekvensen af for sen varsling over for arbejdsgiveren. Og da der heller ikke endnu er nogen retspraksis på området, er det ikke muligt at sige noget om konsekvensen af for sen varsling. Generelt må vi dog opfordre kraftigt til, at varslingsfristen overholdes.
Mit barn bliver indlagt. Hvad så?
Hvis barnet inden for de første 46 uger efter fødslen bliver indlagt på sygehus og den af forældrene, der har orlov ikke genoptager arbejdet, har denne ret til at forlænge sin orlov, svarende til den tid barnet er indlagt. I stedet udbetales sygedagpenge, dog højst i 3 måneder (91 kalenderdage). Orloven påbegyndes igen, dagen efter barnet bliver udskrevet. Arbejdsgiveren skal i det tilfælde straks orienteres om, at orloven er suspenderet. Arbejdsgiveren skal ligeledes straks orienteres, når barnet udskrives.
Hvis arbejdet genoptages under indlæggelsen, suspenderes orloven ligeledes, indtil barnet bliver udskrevet, men i det tilfælde udbetales der naturligvis ikke sygedagpenge, men løn til moderen. Orloven kan genoptages dagen efter barnets udskrivelse, dog under forudsætning af at barnet udskrives inden 60 uger efter fødslen. Hvis barnet bliver indlagt, inden du har givet din arbejdsgiver besked om tidspunktet for genoptagelse af arbejdet, udskydes fristen for varsling tilsvarende.
Hvad har jeg ret til, hvis mit barn dør eller bortadopteres?
Hvis barnet er dødfødt, dør, eller bortadopteres kort tid efter fødslen (inden 32 uger), har barnets mor ret til dagpenge i 14 uger efter barnets død eller bortadoption. Dette er en forringelse i forhold til den gamle orlov, hvor orloven ikke blev forringet, fordi barnet døde. Denne forringelse giver store problemer og betyder i alt for mange tilfælde, at hvis man ikke er klar til at genoptage arbejdet efter de 14 uger og derfor bliver sygemeldt i forlængelse af orloven, at det ender med en afskedigelse.
Hvis barnet er dødfødt har faderen ret til dagpenge i 2 uger efter fødslen. Disse 2 uger skal afholdes i sammenhæng.
Man kan stille et meget stort spørgsmålstegn ved, om disse regler er i overensstemmelse med ligebehandlingsloven. De betyder, at hvis barnet dør, mens faderen holder forældreorlov, skal han afbryde sin orlov, mens moderen får ret til orlov. Komplet uforståeligt. I praksis vil situationen dog oftest løses med en sygemelding.
Hvad er min ret, når jeg adopterer?
Adoptivforældre har ret til dagpenge i 48 uger efter modtagelsen af barnet, forudsat at adoptionsmyndighederne kræver, at den ene skal være hjemme hos barnet. Hvis adoptionsmyndighederne tillader det, kan forældrene frit dele perioden. I 2 uger inden for de første 14 uger efter modtagelsen kan begge forældre modtage dagpenge samtidigt. Når ganske særlige omstændigheder taler for det, f.eks. ved sygdom, kan den ene adoptant indtræde i den andens ret til dagpenge. Hvis barnet bliver indlagt, gælder de samme regler som for andre forældre. Reglerne for udskydelse og forlængelse af orloven følger også de samme regler som for biologiske forældre. Tilsvarende er der også mulighed for at holde fælles orlov inden for de første 14 uger efter modtagelsen ved at tage hul på forældreorloven. Hvis barnet dør inden for 32 uger efter modtagelsen, har en af forældrene ret til dagpenge i 14 uger efter barnets død.
Efter PROSA/STATs overenskomst har den ene af adoptivforældrene ret til fravær med løn i forbindelse med transport til og ophold i modtagelandet før modtagelsen af barnet. Herudover gælder overenskomstens bestemmelser om orlov for adoptanter på lige fod med biologiske forældre.
Hvad sker der, hvis forældrene ikke kan blive enige om afholdelse af orlov?
Hvis forældrene ikke kan blive enige om at fordele dagpengeretten mellem sig, er der lavet retningslinier for at udbetale til den ene forældre først og kun til den anden, hvis der herefter er dagpengeret tilbage. Kommunen afgør, hvem der har førsteret efter følgende retningslinier:
Hvis forældrene lever sammen og har fælles forældremyndighed, yder kommunen først dagpenge til moderen.
Hvis kun den ene af forældrene har forældremyndigheden, ydes dagpenge først til indehaveren af forældremyndigheden.
Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, men ikke lever sammen, yder kommunen først dagpenge til den af forældrene, som barnet opholder sig mest hos. Hvis barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, yder kommunen først dagpenge til den af forældrene, som har folkeregisteradresse fælles med barnet.









