Baggrundsinformation
[ OSS oversigt ] [ Baggrundsinformation]
Er registerlovene og registerforskrifterne stadig gældende?
Nej, de to registerlove:
- Lov om private registre mv.
- Lov om offentlige myndigheders registre
er begge ophævet med vedtagelsen af persondataloven.
Registerlovene blev vedtaget af Folketinget i 1978 og trådte i kraft 1. januar 1979. Lovene blev ændret flere gange i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne og bortfaldt altså helt ved persondatalovens i krafttræden den 1. juli 2000. Persondataloven regulerer de elektroniske registre som tidligere var reguleret af registerlovene.
Offentlige myndigheder skulle for et edb-registre - som ikke var undtaget - udfærdige en registerforskrift, som konkret beskrev den konkrete regulering af pågældende edb-register. Alle registerforskrifter bortfaldt samtidig med at lov om offentlige myndigheders registre blev ophævet. Alle behandlinger skal herefter bedømmes efter persondataloven. Ordningen med registerforskrifter er proceduremæssigt erstattet persondatalovens anmeldelsesordning - det er dog færre behandlinger som skal anmeldes end der tidligere skulle udarbejdes forskrifter for.
Senest opdateret 31.07.2001
[ OSS oversigt ] [ Baggrundsinformation]









