Baggrundsinformation
[ OSS oversigt ] [ Baggrundsinformation]
Hvordan er reglerne for behandling af personoplysninger i persondataloven ændret i forhold til registerlovene?
Det er ikke et spørgsmål der kan gives et klart svar på, og der findes ikke en oversigt. Svaret kompliceres af, at det under Folketingets lange og vanskelige behandling af forslagene til persondatalov blev meldt ud fra justitsministeriet og justitsminister Frank Jensen, at der ikke var tale om større ændringer, og derfor blev der i forarbejderne lagt vægt på at fremhæve at gældende ret blev fortsat og ændringer blev underspillet. Der til kommer at mange af persondatalovens bestemmelser er retlige standarder, som først vil blive afklaret efterhånden gennem Datatilsynets afgørelser, og det er derfor ikke muligt i dag præcist at vi hvordan retstilstanden er.
Persondatalovens område er fundamentalt udvidet i forhold til registerlovene. Alle behandlinger af personoplysninger - med anvendelse af it - er omfattet af persondataloven, mens registerlovene - stort set - kun behandlede edb-registre. En række behandlinger af personoplysninger såvel hos offentlige myndigheder som i private virksomheder er nu omfattet af en lovgivning med henblik på databeskyttelse.
Behandlinger som tidligere var omfattet af registerlovene kan normalt forsætte, men reguleringen er ændret på en måde så det er nødvendigt at gennemgå behandlingen. Én helt fundamental ændring er kravet om formålsbestemthed - dvs. at enhver behandling skal have et udtrykkelig angivet og sagligt formål - som er helt central i persondataloven, mens det ikke indgik registerlovene. For private registre var den interne anvendelse af registrerede oplysninger ikke reguleret når registreringen var i overensstemmelse med lov om private registre. Nu kan indsamlede oplysning kun anvendes til det formål, som blev angivet udtrykkeligt da de blev indsamlet (eller til formål, som ikke er uforeneligt hermed). Det har f.eks. betydning når grundlaget for indsamling er lovgivning, idet oplysninger herefter kun kan anvendes til det formål, som er angivet i denne lov. En anden vigtig ændring er oplysningspligten, som pålægger den dataansvarlige at informere personen om behandlingen, herunder om dens formål.
Dertil kommer at samtykke har fået meget større betydning, idet behandlinger - til saglige formål - kan foretages med personens samtykke. Hvad det vil betyde i praksis er ikke klart endnu, men kan betyde flere behandlinger i den private sektor, som ikke ville have været lovlige efter registerloven.
Persondatalovens bestemmelser er alt overvejende nye og ikke en gentagelse af registerlovene. Det vil derfor være nødvendigt at gennemgå alle eksisterende behandlinger og sikre at persondatalovens bestemmelser, herunder de generelle behandlingsregler og den registreredes rettigheder er opfyldt. Der skal foreligge en dokumentation for behandlingen, som bl.a. omfatter formålet.
Senest opdateret 31.07.2001
[ OSS oversigt ] [ Baggrundsinformation]
