Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Aktuelt
3 - Oversigt
4 - Søg

Behandlingsregler

[ OSS oversigt ] [ Behandlingsregler ]

 

Må private virksomheder registrere personnumre?

I en privat virksomhed kan indsamling og registrering af personnummer ske dels som følge af bestemmelser fastsat i lovgivningen og dels med samtykke fra den registrerede (§ 11, stk. 2). Indsamling af personnummer skal i øvrigt være i overensstemmelse med grundreglerne for behandling af personoplysninger, og kan kun ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål.

Bestemmelser fastsat i lovgivning
Private virksomheder kan behandle personnumre når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. De fleste private registreringer af personnummer har dette grundlag. For eksempel er mange registreringer en følge af skattekontrollovens krav om indberetning af indkomst, renter mv. til skattemyndighederne.

Behandlingen af personnummeret kan som udgangspunkt kun ske til de angivne formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. En anvendelse til andre formål, f.eks. som kundenummer er formentligt ikke tilladt med mindre der indhentes et udtrykkeligt samtykke fra den registrerede.

Samtykke – sagligt formål
Private virksomheder kan behandle personnumer når den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Det forudsættes dog at indsamlingen har et sagligt formål. Datatilsynet har i årsberetning 2000 udtalt:

”Generelt vil kravene i §5 om indsamling til saglige formål være opfyldt, når der er tale om løbende mellemværender mellem en privat forretningsdrivende og en forbruger, hvor praktiske og/eller administrative hensyn taler for at behandle oplysninger om personnummer.
Dette vil for eksempel være tilfældet, hvis en videoudlejningsforretning ønsker at registrere kundernes personnummer, idet der her er tale om et mellemværende mellem kunden og forretningen, hvor kunden er i besiddelse af en genstand, som tilhører udlejer.
Derimod vil saglighedskravet næppe kunne opfyldes i en kontantsalgssituation, hvor kunden betaler kontant for et produkt, som herefter udleveres, og hvor der herefter ikke er nogen forbindelse mellem kunden og den forretningsdrivende”.

For nærmere beskrivelse af krav til udtrykkeligt samtykke henvises til vejledningen kapitel 3.

Oplysning
Personnummeret er, da det anvendes som generel idenfikation og er nøgle i mange databaser, en fortrolig oplysning. Det må derfor forudsættes, at der i den oplysning om behandling af persondata, den dataansvarlige skal give til den registrerede, findes en udtømmende beskrivelse af behandlingen af personnummer.

Personnummer på girokort

Et personnummer må kun angives fuldt læseligt på et giroindbetalingskort, hvis det sendes til modtageren i en lukket kuvert. Den regel er fastsat i CPR-loven §54, stk. 2.

Senest opdateret 17.05.2004

[ OSS oversigt ] [ Behandlingsregler ]

Downloads

Persondataloven

(PDF)
 

Interesseret i medlemskab

Vil du høre mere om medlemskab af PROSA.
Udfyld formularen, og bliv kontaktet:

Ønsker du at melde dig ind med det samme kan du benytte vores online indmelding.