Sygdom
Er du gået hen og er blevet syg, skal du være opmærksom på, at der gælder forskellige regelsæt i forhold til sygemelding, lægeerklæringer og ferie. Nedenfor kan læse om de forskellige emner indenfor området.
Sygdom i forbindelse med ferie 
Sygemelding
Du skal straks informere din arbejdsgiver om, at du er syg. Som udgangspunkt betyder ”straks” ved arbejdstidens begyndelse på den første hverdag, hvor du er syg.
Når din arbejdsgiver er informeret om dit sygefravær, er du ikke forpligtet til løbende at meddele, at du fortsat er syg. Du behøver altså ikke at kontakte din arbejdsgiver hver dag for at melde dig syg. Alt efter sygdommens karakter kan det være rimeligt at orientere din arbejdsgiver efter en weekend, da arbejdsgiveren kan være i tvivl om, hvorvidt du er blevet rask i løbet af weekenden. Hvis din arbejdsgiver har bedt om en lægeerklæring, og du fortsat er syg, når lægeerklæringen udløber, skal du kontakte din arbejdsgiver og sygemelde dig igen.
Du skal være opmærksom på, at der ofte findes konkrete retningslinjer for, hvordan du sygemelder dig på din arbejdsplads. Disse retningslinjer skal du overholde.
Du bør være opmærksom på at undersøge, om din pensionsordning omfatter en erhvervsevnetabsforsikring, hvor du har mulighed for at få en løbende udbetaling under din sygdom.
Du har normalt først ret til udbetaling fra forsikringen efter tre måneders sygdom.
Som funktionær har du ret til fuld løn under sygdom. Fuld løn er den løn, som du normalt får udbetalt. Det betyder at eventuelle løntillæg også skal udbetales under sygdom, hvis der er tale om tillæg, som du normalt får udbetalt.
Sygefravær
Sygefraværssamtale
Din arbejdsgiver har pligt til at indkalde en sygemeldt medarbejder til en personlig samtale om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen skal holdes senest 4 uger efter den første sygedag.
Du har pligt til at deltage i samtalen, medmindre sygdommen ikke giver mulighed for en personlig samtale. I disse tilfælde holdes samtalen så vidt muligt telefonisk.
PROSA anbefaler, at du kontakter os, såfremt du ikke mener at kunne deltage i en sygesamtale med din arbejdsgiver. Du må ikke bare udeblive fra sygesamtalen, da dette kan få ansættelsesretlige konsekvenser for dig.
Du har lov til at medbringe en bisidder til samtalen, det kan være en tillidsrepræsentant, en sikkerhedsrepræsentant eller en god kollega.
Du er velkommen til at kontakte PROSA, hvis du ønsker en medarbejder fra PROSA som bisidder.
Formålet med sygefraværssamtalen er at styrke dialogen mellem dig og din arbejdsgiver, og samtalen skal handle om, hvordan og hvornår du kan vende tilbage til arbejdet. Der kan måske være tale om, at du vender gradvist tilbage til arbejdet, og der kan være tale om specielle skånehensyn, der skal tages i en periode, eksempelvis ændrede arbejdsopgaver, hvilemuligheder eller hjemmearbejde.
Sygefraværssamtalen må ikke handle om, hvad du fejler, eller om hvad din læge konkret har sagt til dig om sygdommens art. Din arbejdsgiver må ikke spørge ind til dette, da det udgør en overtrædelse af lov om helbredsoplysninger.
Såfremt arbejdsgiver alligevel spørger ind hertil, er du ikke forpligtet til at svare på dette.
Fastholdelsesplan
Hvis du forventer at være sygemeldt i mere end 8 uger fra første sygedag, kan du anmode din arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Du kan når som helst i sygeforløbet anmode om, at der udarbejdes en sådan fastholdelsesplan. Planen kan udarbejdes allerede ved sygefraværssamtalen, som normalt afholdes i 4. sygeuge, dog kun hvis du forventer at få et sygefravær på mere end 8 uger.
En fastholdelsesplan beskriver, hvordan du hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdspladsen helt eller delvist.
Du er selv med til at udarbejde fastholdelsesplanen sammen med din arbejdsgiver, men din arbejdsgiver kan afslå at udarbejde en fastholdelsesplan.
Hvis du ønsker en fastholdelsesplan, men din arbejdsgiver afslår at udarbejde planen, anbefaler vi, at du kontakter PROSA for en snak om, hvad du bør være opmærksom på fremadrettet.
Din læge deltager ikke i udfyldelse af fastholdelsesplanen i modsætning til mulighedserklæringen, som omtales nedenfor.
Mulighedserklæring
Er du fraværende fra arbejdspladsen på grund af sygdom, har din arbejdsgiver ret til at forlange en mulighedserklæring.
Erklæringen bruges, hvis din arbejdsgiver er i tvivl om, hvilke hensyn der skal tages til dit helbred for, at du helt eller delvis kan vende tilbage til arbejdet.
Din arbejdsgiver kan forlange en mulighedserklæring på et hvilket som helst tidspunkt i sygeforløbet og uanset om sygeforløbet er afsluttet. Arbejdsgiveren kan forlange mulighedserklæringen udarbejdet ved både kortvarig, gentagen eller langvarig sygdom.
Hvad er en mulighedserklæring?
En mulighedserklæring består af to dele, hvor den første del udfyldes af dig og din arbejdsgiver i fællesskab. Erklæringen udfyldes på baggrund af en personlig samtale, som arbejdsgiver indkalder til med rimeligt varsel. Du har pligt til at møde op og deltage i samtalen.
Hvis du ikke kan møde op til samtalen på grund af sygdommen, kan samtalen holdes telefonisk, hvis sygdommen tillader det. Formålet med samtalen er at fokusere på, hvilke muligheder, du har for at løse dine arbejdsopgaver i større eller mindre omfang, selv om du er syg. Du bør her være opmærksom på, at de sædvanlige regler om væsentlige ændringer i stillingsindhold er gældende. Du skal altså ikke tåle ændringer, hvor du bliver pålagt helt andre opgaver, end du normalt udfører.
Vi anbefaler, at du kontakter PROSA, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal udføre opgaver, som din arbejdsgiver forsøger at pålægge dig i din sygeperiode.
PROSA anbefaler, at du kontakter os, hvis du ikke mener at kunne deltage i en personlig samtale eller en telefonisk samtale med din arbejdsgiver. Det er dog din læge, der har den endelige vurdering af, hvorvidt du er for syg til at deltage i en samtale.
Du må ikke bare undlade at besvare din arbejdsgivers indkaldelse til samtalen.
Helbredsoplysninger
Mulighedserklæringen indeholder en beskrivelse af, hvilke begrænsninger sygdommen medfører i de arbejdsfunktioner, som du normalt udfører.
Såfremt du og din arbejdsgiver aftaler, at arbejdet tilpasses, skal det også oplyses. Der kan eksempelvis være tale om hjemmearbejde, ændrede arbejdsopgaver, hjælp fra kolleger m.v.
Du tager denne første del af mulighedserklæringen med til din læge.
Din arbejdsgiver har ikke krav på at få oplyst, hvad du fejler, og arbejdsgiver må ikke spørge om dette, da det vil være i strid med lov om helbredsoplysninger. Din arbejdsgiver kan kun kræve oplysninger om dine funktionsbegrænsninger i forhold til arbejdet.
Du har lov til at medbringe en tillidsrepræsentant eller anden bisidder til samtalen. Du er velkommen til at kontakte PROSA, hvis du ønsker en medarbejder fra PROSA som bisidder.
Lægens rolle
Den anden del af mulighedserklæringen udfyldes af din læge på baggrund af en samtale med dig og på baggrund af den første del af erklæringen, som du medbringer.
Din læge tager stilling til, om de arbejdsforhold, som du og din arbejdsgiver har beskrevet, er forsvarlige i forhold til dit helbred, og hvorvidt der er behov for, at arbejdet bliver tilpasset eller tilpasset yderligere i forhold til det, som du og din arbejdsgiver allerede har aftalt. Lægen giver også et skøn over varigheden af den periode, hvor arbejdet skal tilpasses, eller hvor helt eller delvist fravær fra arbejdet anses for påkrævet.
Du skal indsende den udfyldte mulighedserklæring til din arbejdsgiver inden for en rimelig frist, som din arbejdsgiver kan fastsætte. Din arbejdsgiver skal betale for erklæringen.
Friteksterklæring
Din arbejdsgiver kan stadig forlange dokumentation for sygefraværet ved en såkaldt ”friteksterklæring”, hvoraf det fremgår, at du har lovligt forfald.
Lovligt forfald betyder, at du har ret til at være fraværende fra arbejde på grund af sygdom.
Denne erklæring skal udstedes af din læge, men det er ikke alle læger, der mener, at de har pligt til at udstede denne erklæring. Såfremt du oplever problemer med at få erklæringen fra din læge, anbefaler vi, at du hurtigt tager kontakt til PROSA. Vi anbefaler samtidig, at du beder din læge en skriftlig bekræftelse på, at lægen ikke vil udstede erklæringen.
Opsigelse på grund af sygdom
Almindeligt opsigelsesvarsel
Du har ret til fravær fra arbejde på grund af sygdom, men derfor kan din arbejdsgiver alligevel godt opsige dig på grund af sygdom. Du kan blive opsagt både mens du er syg eller efter din tilbagevenden til arbejdspladsen.
Opsigelsen skal være saglig begrundet, og derfor anbefaler PROSA, at du kontakter os straks, hvis du bliver opsagt på grund af sygdom.
Vi vil vurdere opsigelsens saglighed på baggrund af en samtale med dig, og vi vil eventuelt forsøge at få yderligere oplysninger fra din arbejdsgiver omkring begrundelsen for opsigelsen. Herefter kan vi i samråd med dig foretage en vurdering af, om vi skal forsøge at rejse sag for usaglig opsigelse og kræve en erstatning herfor.
PROSA anbefaler, at du ikke selv opsiger dit job på grund af sygdom. Har du overvejelser herom, bør du kontakte PROSA, før du foretager dig noget i forhold til din arbejdsgiver.
120 dages reglen (forkortet varsel)
Din ansættelseskontrakt kan indeholde en bestemmelse kaldet ”120 dages reglen”. Denne bestemmelse betyder, at din arbejdsgiver har ret til at opsige dig med en måneds varsel, hvis du har været syg i 120 dage inden for 12 sammenhængende måneder.
Du bør være opmærksom på, at der er tale om 120 kalenderdage, og derfor skal weekender og helligdage medregnes.
Det er et krav, at opsigelsen kommer umiddelbart efter, at du har haft de 120 sygedage inden for 12 måneder, så du ikke skal være i uvished om, hvorvidt din arbejdsgiver vil benytte sig af bestemmelsen.
Der er meget præcise krav til optælling af de 120 dage, og hvornår opsigelse må afgives, og derfor anbefaler vi, at du kontakter PROSA, såfremt du opsiges med henvisning til 120 dages reglen.
Sygefravær i forhold til kommunen
Er du længerevarende syg, skal kommunen følge op på dit sygefravær, og du kan forvente at blive indkaldt til samtale hos kommunen.
PROSA anbefaler, at du medbringer en bisidder, og såfremt du ønsker en medarbejder fra PROSA med til samtalen, er du velkommen til at kontakte os.
Vi kan også rådgive dig i forhold til revalidering, fleksjob og pension. Prosa er tilknyttet en socialrådgiverordning og en arbejdsskadeordning hos FTF, som kommer vore medlemmer til gode, når vi yder hjælp i disse sager.
Sygdom i forbindelse med ferie
Sygdom før ferien
Det kan ske, at du ikke kan afholde din planlagte ferie på grund af, at du er blevet syg.
Sygdom er en såkaldt feriehindring, hvor dine rettigheder afhænger af, om din sygdom er opstået før ferien eller under ferien.
Hvis din sygdom er opstået før arbejdstidens begyndelse på den første feriedag, har du ikke pligt til at påbegynde din ferie. Det betyder, at ved sygdom i weekenden, før din ferie begynder om mandagen, kan du vælge ikke at afholde din ferie.
Du har så ret til at afholde din ferie senere – såkaldt erstatningsferie. Du kan også vælge at afholde din ferie som planlagt. Fordi du har ret til at vælge, så skal du informere din arbejdsgiver om, hvad du vælger.
Sagt på en anden måde, så skal du melde dig syg efter de almindelige regler på arbejdspladsen, hvis du ikke vil holde ferien. Hvis din arbejdsplads holder ferielukket, skal du sikre dig bevis for, at du har forsøgt at sygemelde dig eksempelvis ved at sende en e-mail til din arbejdsgiver.
Raskmelding
Hvis du bliver rask, inden din planlagte ferie er udløbet, skal du huske at raskmelde dig, og du skal samtidig informere din arbejdsgiver om, hvorvidt du vælger at afholde den resterende ferie eller om du ønsker at genoptage arbejdet.
Hvis din arbejdsplads holder ferielukket, skal du også i den situation sikre dig bevis for, at du har forsøgt at raskmelde dig. Har du beviseligt forsøgt at raskmelde dig, men kan ikke genoptage arbejdet på grund af ferielukningen, har du som udgangspunkt krav på fuld erstatningsferie, når der er tale om hovedferie. Der kan være undtagelser ved sygdom af ganske kort varighed. Vi anbefaler, at du kontakter PROSA, hvis du skulle komme i denne situation.
Sygdom opstået under ferien
Hvis din sygdom er opstået under ferien, har du ret til erstatningsferie under visse betingelser.
Du skal have lægelig dokumentation for din sygdom, og du skal selv betale for den lægelige dokumentation.
Du skal straks meddele din arbejdsgiver, at du er blevet syg, for retten til erstatningsferie opnås først fra den dag, du meddeler sygdommen, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende.
Den sidste betingelse er afhængig af, hvor mange feriedage du har optjent.
Har du optjent 25 dages ferie, har du ret til erstatningsferie efter 5 sygedage, hvilket betyder, at du maksimalt kan få 20 dages erstatningsferie. Har du optjent mindre end 25 dages ferie, har du ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt antal færre sygedage – har du eksempelvis optjent 20 dages ferie, har du ret til erstatningsferie efter 4 sygedage.
Inden for nogle overenskomstområder findes der særlige regler med mulighed for at suspendere ferien helt ved alvorlig sygdom eller sygdom af længere varighed.
Vi anbefaler, at du kontakter PROSA, hvis du får problemer med erstatningsferie eller andet i relation til sygdom og ferie.
Børns sygdom
Barnets første sygedag er ikke reguleret i lovgivningen.
Hvis du som privatansat ikke har aftalt ret til frihed ved børns sygdom, er du ikke berettiget til frihed med løn.
Der er dog mange overenskomster samt individuelle ansættelseskontrakter, der indeholder ret til frihed med løn under børns sygdom.
Du bør ligeledes være opmærksom på, at der kan være en bestemmelse herom i en personalehåndbog eller lignende interne bestemmelser.
