Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Aktuelt
3 - Oversigt
4 - Søg

Arbejdsmiljøreform

Fra den 1. oktober 2010 er der kommet:

Nye krav til små virksomheder

I virksomheder med mindre end 10 ansatte skal man fremover holde en årlig arbejdsmiljødrøftelse blandt ledelsen og de ansatte.

I forbindelse med arbejdsmiljødrøftelsen skal man:

  • tilrettelægge indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år
  • fastlægge, hvordan samarbejdet skal foregå
  • vurdere om det foregående års mål er nået
  • fastlægge mål for det kommende års samarbejde
  • drøfte, om der er den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø tilstede i virksomheden

Hvis der ikke er den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø tilstede, er der flere muligheder for at skaffe den. 

  • Få rådgivning fra en godkendt arbejdsmiljørådgiver
  • Arbejdsgiveren eller en leder kan tage et kursus i arbejdsmiljø
  • Man kan lade de ansatte vælge en arbejdsmiljørepræsentant

Der er således fortsat ikke noget krav om at de ansatte skal kunne vælge en arbejdsmiljørepræsentant, men hvis der er vilje til det er det absolut en mulighed.

Ændrede regler for arbejdsmiljøarbejdet

- På virksomheder med mere end 9 ansatte

Nye navne

Fremover vil sikkerhedsrepræsentanten hedde en arbejdsmiljørepræsentant, og vi vil ligeledes skulle tale om arbejdsmiljøgruppen, arbejdsmiljøudvalget og arbejdsmiljøorganisationen.

Uklare regler

Grænsen for hvornår man skal have en arbejdsmiljørepræsentant er forsat på 10 ansatte. Imidlertid er reglerne for hvornår der skal vælges flere arbejdsmiljørepræsentanter blevet mere uklare end tidligere. Det fremgår da også af loven at man forventer et fald i antallet af arbejdsmiljørepræsentanter. Du kan se de nye principper her.

Er du arbejdsmiljørepræsentant på virksomhed, hvor man har planer om at skære ned i antallet af arbejdsmiljørepræsentanter som følge af den nye lov, vil vi anbefale at du kontakter PROSA. Så vil vi gennemgå jeres arbejdsmiljøorganisation med dig.

Mere udannelse

Ny valgte arbejdsmiljørepræsentanter vil fremover skulle have 3 dages grunduddannelse, plus 2 dages målrettet supplerende uddannelse.
Er du allerede i dag valgt som sikkerhedsrepræsentant, vil du have ret til 1½ dags efteruddannelse om året.

Færre formelle krav til arbejdsmiljøudvalget

Kravet for hvornår der skal være et koordinerende arbejdsmiljøudvalg bliver hævet fra 20 til 35. Hertil kommer at man har fjernet de formelle krav til arbejdsmiljøudvalget, således er der ikke længere et krav om at der skal skrives referat eller at udvalget skal mødes 4 gange om året. I stedet skal disse ting afklares i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Denne drøftelse skal ske i samarbejde mellem arbejdsgiveren og medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen.

I forbindelse med arbejdsmiljødrøftelsen skal man:

  • filrettelægge indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år
  • fastlægge, hvordan samarbejdet skal foregå
  • vurdere om det foregående års mål er nået
  • fastlægge mål for det kommende års samarbejde
Deltag i et af PROSAs netværk eller udvalg