• Tag generne alvorligt 
• Er der noget, der iriterer 
• Se i arbejdspladsvurderingen 
• Tag fat i sikkerhedsorganisationen 
• Tillidsrepræsentanten kan også bruges 
• Gør arbejdsgiveren opmærksom på problemerne 
• Når skaden er sket 
• Anmeldelse af arbejdsskade
• Behandling

Tag symptomerne alvorligt – de er ikke til at spøge med. PROSA har haft medlemmer, der har måtte forlade faget på grund af en museskade. Det går heldigvis ikke så galt for så mange, men perioder med søvnløshed på grund af smerter er bestemt ikke anbefalelsesværdige.

Hvis man først har udviklet en museskade risikerer man at reaktivere generne, når man tager fat i musen igen – derfor er det vigtigt at reagere så snart, der opstår problemer.

Som ved så meget andet, kan man som regel selv hurtigt finde ud af, hvor der er problemer med at bruge musen. Hvis der er noget, der irriterer, når man bruger musen, så er det som regel værd at tage fat dér.

Der skal være ordentlig plads til at bruge musen uden at den støder ind i noget – tastatur, papirer el.lign. Ledningen skal kunne bevæges frit uden at være i klemme eller skrabe over en bordkant.

Endelig vil vi gøre opmærksom på, at selv om vi anbefaler genvejstaster, så kan man også få gener fra brug af tastaturet – risikoen er dog betydeligt større ved brug af musen.

Alle virksomheder skal have udarbejdet en arbejdspladsvurdering (APV). Arbejdspladsvurderingen skal indeholde en gennemgang af arbejdsmiljøproblemerne i din afdeling, samt opstille en handlingsplan for hvordan man vil løse disse problemer.

Du har ret til at se den, og kan konstatere, om der står noget om museproblemer og ikke mindst om der står noget i den handlingsplan for løsning af problemerne, som der skal være til APV’en, om hvordan problemerne med mus skal løses.

Hvis APV’en ikke har taget stilling til museproblemerne eller der er andre mangler i APV’en bør du kontakte din sikkerhedsrepræsentant eller leder.

På enhver arbejdsplads med 10 ansatte eller derover skal der være en sikkerhedsorganisation. Hvis du har problemer eller er ved at få det, så kontakt sikkerhedsorganisationen. Hvis den ikke har kendskab til hvordan man løser museproblemer, vil det kun være godt, hvis den sætter sig ind i det.

Få sikkerhedsorganisationen til at se på din arbejdsplads og arbejdsstillinger samt ikke mindst arbejdsopgaver og stressbelastning – det kan være, at den kan anvise forbedringer.

Sikkerhedsorganisationen skal være inddraget i udarbejdelse af APV’en.

Hvis du har en tillidsrepræsentant vil det være en god ide at kontakte vedkommende. Det skyldes at det i reglen er tillidsrepræsentanterne der forhandler når der skal gøres en indsats for at beholde en medarbejder på arbejdspladsen.

Arbejdsgiveren har ansvaret for at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, men kan have svært ved at forvalte det ansvar, hvis han ikke kender problemerne.

Hvis ikke arbejdsgiveren får noget at vide om, at der er problemer, kan det være vanskeligt at gøre noget ved det. Derfor skal du altid sikre dig, at din leder eller chef ved det, hvis du får gener fra musen. Det er selvfølgelig ikke en populær meddelelse at komme med, men det er endnu mere upopulært, hvis du har udviklet en museskade og må sygemeldes i længere tid. Hvis der er en sikkerheds- eller tillidsrepræsentant på din arbejdsplads kan du bede dem bistå dig i orienteringen. Enten ved at sikkerhedsrepræsentanten tager det op som en generel sag i forlængelse af, at det er arbejdsmiljøbetinget sygdom eller ved at de deltager i mødet.

Gør arbejdsgiveren opmærksom på, det er arbejdsgiveren ansvar at arbejdet er tilrettelagt så computerarbejdet afveksles med andet arbejde eller at det afbrydes af pauser.
Endvidere bør du orientere arbejdsgivere om at mere end 20 timers musearbejde om ugen øger risikoen for museskader. Er arbejdet samtidigt presset, museintensivt eller kræver præcision forøges risikoen. Hvis der er tale om at musearbejdet overstiger 20 timer om ugen eller det har en særlig intensiv karakter bør det fordeles på flere personer. Er arbejdsgiveren ikke selv i stand til at sikre at dette må han søge hjælp hos sagkyndige.

Gør det skriftligt, så du senere kan bevise, at du har gjort det. I de musesager, der er vundet, er der også lagt stor vægt på, at de ansatte havde gjort opmærksom på problemet. Det vil i mange tilfælde virke lidt voldsomt at sende arbejdsgiveren et brev eller et notat, men e-mail tilfredsstiller også kravet om skriftlighed. Det er dog vigtigt at du får dine e-mails skrevet ud eller kopieret så du er sikker på at du har dem hjemme hos dig selv.

Hvis dine gener ikke forsvinder eller du får gener gentagende gange vil det i de fleste tilfælde være nødvendigt at blive sygemeldt. Skade bliver kun være hvis du fortsætter med at arbejde som hidtil. Endvidere siger erfaringen, at det er muligt at komme over en museskade, men det tager tid.

Hvis du ikke allerede har kontakte PROSA vil vi anbefale, at du gør det i forbindelse med at du sygemelder dig.

Det er en god ide at få det anmeldt museskaden som en arbejdsbetinget lidelse. Museskader er endnu ikke blevet anerkendt som arbejdsskade, men da det kan ændre sig står du bedst, hvis det er anmeldt. Du har et år fra skade er opstået til at få anmeldt skade, ellers vil den blive afvist.

Din læge har pligt til at anmelde museskaden, men det er ikke altid de er særligt villige. Hvis din læge er afvisende over for din museskade, kan det være en god ide at skifte læge. Lægen er en central person i forbindelse med en lang række af de handle muligheder der er i forbindelse med dit sygdomsforløb, og det er derfor vigtig at finde en læge der vil være en positiv medspiller i at få dig rask og tilbage på arbejdsmarkedet.

Museskader er ikke et entydigt begreb og der er meget forskellige erfaringer med behandling. Vi har fået både positive og negative tilbagemeldinger om en række behandlingsformer. Vi kan derfor ikke anbefale en behandling frem for en anden. Vi vil dog anbefale at man prøver sig frem med behandling og sørger for at få hvilet musearmen.