Der kan ikke gives noget entydigt svar på hvorfor man får museskade. Dog er der nogle ting man ved med sikkerhed samtid kan pege på en række forskellige forskningsresultater, der giver forskellige delforklaringer.

• Ergonomi
• Dynamisk og statisk arbejde
• Fiksering af nakke og skuldre
• Ensidig brug af muskler i arm og skuldre
• Max 20 timer med mus og tastatur

Et af de steder der relativt tidligt blev sat ind var at forsøge at indrette arbejdspladsen så den svarede bedre overens med kroppen. Skal man undgå at få museskade, må det fortsat anbefales at man har en god stol med kip og støtte i ryggen. Et bord der er dybt nok til at man har støtte til armene. Herudover ved vi at mange har glæde af at skifte pegeredskab så de får det pegeredskab der passer bedst til deres: arbejdsopgaver, motorik og hænder. Se mere under hvordan undgås museskader.

En god arbejdsplads er dog ikke nok, dels peger flere undersøgelser på at det er vigtigt at man har indflydelse på indretningen af sin arbejdsplads, dels skal man have variation og pauser i arbejdet.

forbindelse med arbejdet med tastatur og mus er det grundlæggende at kroppen både udfører dynamisk og statisk arbejde.

Dynamisk arbejde er det vi normalt forbinder med arbejde, og er selve det at jeg trykker på en tast, eller skiftevis lukker og åbner hånden.
Statisk arbejde er f.eks. når vi holder fast på noget, eller hvis vi holder en finger parat til at trykke på knappen så snart skærmen er opdateret. Umiddelbart virker det måske meget harmløst, men problemet er at musklerne bliver belastet meget ensidigt samtidig med at de ikke har mulighed for at transportere affaldsstoffer væk. De præcisions krav der er ved normal brug af pegeredskaber, betyder at der helt generelt vil ske en fiksering af nakke og skuldre.

- Mindre egnede muskler tager over, når andre bliver trætte

Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) har undersøgt hvad der sker i musklerne i nakke og skuldre, når man sætter dem til at udføre statisk arbejde. Når den ene muskelgruppe bliver træt overtager en anden – men den er ikke så godt egnet til den type arbejde og risikerer derfor at blive overbelastet. Derudover viser AMI’s undersøgelse, at skuldermuskler er trætte længe efter endt statisk arbejde.

Arbejdsmiljøinstituttet kalder selv resultaterne for overraskende.

Belastningen kan brede sig og blive til overbelastning

AMI har målt muskeltrykket ved langvarigt statisk arbejde. De dybtliggende muskler i skulderen holder armen, mens de overfladiske muskler er beregnet til bevæge arm og skulder. For en del af forsøgspersonerne viste det sig, at når de holdt armen strakt ud i over en ½ time, så overtog bevægemusklerne.

Det kan give en overbelastning af bevægemusklerne og kan være en del af forklaringen på, at arbejde som muse- og tastaturarbejde, kan give gener i musklerne.

Men faldet i muskeltrykket er ikke nok til at sikre en ordentlig blodgennemstrømning. Så den trætte muskel får alligevel ikke nok ilt og næring – og affaldsstofferne kan ikke transporteres væk.

AMI konkluderer derfor, at selv om de største muskeltryk forekommer under dynamisk arbejde, så er risikoen for utilstrækkelig blodtilførsel over længere tid størst ved statisk arbejde. Derfor skal varigheden af det statiske arbejde begrænses. De store trykændringer, der er målt i musklen under dynamisk arbejde, kan muligvis ligefrem øge blodgennemstrømningen på samme måde som venepumpen i benene, når man går.

Muskler er trætte længe efter endt arbejde

AMI undersøgte hvordan musklen restituerede sig efter ½ time med statisk arbejde.

Her viste det sig, at selv efter 20 minutters pause var musklerne stadig ikke tilbage til værdierne for den friske muskel. I tilfælde af utilstrækkelig restitution kan arbejdet derved blive til overbelastning, der kan føre til muskelbesvær. Hvis man skal forebygge den langvarige træthedseffekt, er det nødvendigt med jævnlige pauser i arbejdet, hvor skuldermusklerne kan slappe af.

AMIs anbefaling: Varier dit arbejde!

Undgå langvarige statiske skulderstillinger ved at indrette arbejdspladsen i forhold til opgaverne.

Lyt til kroppen om du begynder at spænde i uhensigtsmæssige/unødige muskler – slap aktivt af.

Varier statiske arbejdsbelastninger med dynamiske bevægelser.
Hold pauser, der er tilstrækkelig lange i forhold til arbejdsperiodernes længde.

AMIs undersøgelser viser endvidere, at en af ”Top Ti Scorene” i jobgrupperne for gener i skulder/nakkemusklerne er edb-folk.

En af teorierne om hvorfor man kan få museskade, går på de såkaldte askepotfibre. Askepotfibre er et populært udtryk for den gruppe muskelfibre der først aktiveres og sidst får lov til at slappe af. I forbindelse med brug af tastatur og mus sker der en ensidig belastning af skuldre og underarme, det betyder at nogle af muskelfibrene er aktiveret hele tiden mens man arbejder. Der er derfor en risiko for at disse fibre bliver overbelastet og degenerere. Den eneste måde at sikre sig mod det problem er at holde pauser i arbejdet med tastatur og mus, enten ved at man går til møder eller andet arbejde der ikke involvere computeren, eller ved at man holder decidere pauser i arbejdet.

NUDATAundersøgelsen er nu ved at være færdig. Resultaterne viser, at man ikke bør arbejde med musen mere end 20 timer om ugen.

Undersøgelsen har omfattet knap 7.000 medlemmer af Teknisk Landforbund. Resultaterne er offentliggjort i Teknikeren i artikel af overlæge Johan Hviid Andersen. Forskerne spurgte deltagerne om de havde smerter. De der angav at have flest smerter i nakke, skuldre, arme og hænder blev undersøgt på arbejdsmedicinske klinikker. Det drejede sig om 1.358 personer. Et år senere besvarede de igen spørgeskemaet.

Sammenhæng mellem tid med mus og smerter

I forbindelse med udsendelse af det første spørgeskema blev alle deltagere opfordret til at installere et program, som registrerede antallet af tasteslag, museklik og bevægelser af musen. Samtidig registreredes deltagernes smerteniveau hver uge i et spørgeskema. Forværring af smerter fra uge til uge hang sammen med antal timers musebrug i den foregående uge og i mindre grad også med brug af tastatur

Graden af smerter

Ca. 25 procent angav, at de indenfor de sidste syv dage havde haft moderat til mere udtalte smerter i nakke, skuldre, albuer, underarme eller hænder. Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem smerter og antallet af timer om ugen med musearbejde. Resultaterne peger på en statistisk sikker overrisiko for ’moderate’ smerter, når vi når op over ca. 20 timer om ugen.

Anbefalinger

NUDATAundersøgelsen anbefaler derfor at aktivt brug af computermus i gennemsnit ikke overstiger 20 arbejdstimer/uge.