Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Aktuelt
3 - Oversigt
4 - Søg

Arbejdspladsvurdering - APV

APV er både blevet nøglen til at få et systematisk sikkerhedsarbejde og til Arbejdstilsynets vurdering af virksomhedens arbejdsmiljø og evne til selv at arbejde med problemerne.

Det er et lovkrav, at der skal være skriftlig APV på alle arbejdspladser. Også på virksomheder med færre end 10 ansatte. Hvis der er en Sikkerhedsgruppe har den til opgave at gennemføre en arbejdspladsvurdering.

Sikkerhedsrepræsentanten skal underskrive APV'en før den er gyldig.

Arbejdspladsvurderingen skal være tilgængelig for alle ansatte.

En arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses. Vurderingen skal indeholde følgende elementer:

  1. Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold, herunder om der er arbejdsmiljøproblemer samt problemernes art og omfang.
  2. Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, herunder:
    • problemernes art, alvor og omfang
    • årsagerne til problemerne.
  3. Inddragelse af virksomhedens sygefravær med henblik på vurdering af, om forhold i virksomhedens arbejdsmiljø kan medvirke til sygefraværet.
  4. Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, som ikke kan løses umiddelbart. Af planen skal fremgå, i hvilken rækkefølge og i hvilken takt de konstaterede problemer skal løses.
  5. Retningslinier for hvordan der skal følges op på handlingsplanen, herunder hvem der har ansvaret for gennemførelse af planen, samt hvornår og hvordan der skal føres tilsyn og kontrol med de iværksatte foranstaltninger, herunder om igangsatte løsninger er fyldestgørende, og om handlingsplanen skal revideres m.v.

I forbindelse med kontor arbejde, er der en række typpiske arbejdsmiljøproblemstillinger. Du kan se disse beskrevet i Arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejviser

Der skal udarbejdes en ny APV i forbindelse med:

  • Ændring af arbejdsmetoder.
  • Indkøb af nye maskiner.
  • Udbygning af produktionen.
  • indretning af nye lokaler og lignende.