Lovgivning
Alle virksomheder skal have et sikkerhedsarbejde, men det organiseres forskelligt afhængigt af hvor stor virksomheden er.
I nedenstående skema har vi opstillet de krav som Lov om Arbejdsmiljø stiller til organiseringen af sikkerhedsarbejdet.
Under 10 ansatte | Fra 10 til 19 ansatte | 20 eller flere ansatte | |
Arbejdspladsvurdering | ja | ja | ja |
Inddragelse af de ansatte i sikkerhedsarbejdet | ja | ja | ja |
Sikkerhedsrepræsentant | nej | ja | ja |
Sikkerhedsgruppe(r) | nej | ja | ja |
Sikkerhedsudvalg | nej | nej | ja |
Virksomheder med under 10 ansatte
Hvis der er under 10 ansatte, er det arbejdsgiverens pligt at sørge for, at der er et fungerende sikkerhedsarbejde ved personlig kontakt mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere og de ansatte. Der skal også udarbejdes en arbejdspladsvurdering (APV) på små virksomheder.
For at sikre at de ansatte har været inddraget i udarbejdelsen af arbejdspladsvurderingen (APV) skal der være en underskrift og dato fra en eller flere af de ansatte.










