Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Aktuelt
3 - Oversigt
4 - Søg

Rettigheder og pligter for sikkerhedsrepræsentanten.

Beskyttelse af sikkerhedsrepræsentanten

Sikkerhedsrepræsentanten har samme beskyttelse som en tillidsrepræsentant (Arbejdsmiljø-loven §10 stk. 2). Det vil sige, at man ikke må fyres eller behandles ringere end de øvrige ansatte som følge af sit hverv. Som med tillidsrepræsentanter er der dog situationer, hvor arbejdsgiveren kan fyre sikkerhedsrepræsentanten. Fx hvis der er nedgang i arbejdsmængden og sikkerhedsrepræsentanten ikke kan omplaceres. Det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at en sådan omplacering ikke kan lade sig gøre med passende uddannelse og/eller oplæring eller, at sikkerhedsrepræsentanten er den ringest kvalificerede.

Sikkerhedsrepræsentanten kan også afskediges, hvis han eller hun forsømmer sine pligter som almindelig ansat.

Hertil kommer, at sikkerhedsrepræsentanten kan bortvises ved grov arbejdsvægring eller ved kriminelle handlinger.

Under alle omstændigheder bør du kontakte PROSA, hvis du bliver fyret, mens du er sikkerhedsrepræsentant eller inden et år efter, at du er fratrådt, så vi kan vurdere, om der er basis for at føre sagen videre eller at indgå i forhandlinger med arbejdsgiveren.

 

Tavshedspligt

Der gælder de samme regler vedrørende tavshedspligt som for andre ansatte. Det betyder, at man har tavshedspligt i henhold til markedsføringslovens §10, hvori står, at man ikke må videregive oplysninger om forretningshemmeligheder. Sikkerhedsrepræsentanten skal inddrages i planlægningen af større ændringer fx i arbejdets organisering. Det betyder, at sikkerhedsrepræsentanten lettere kan komme i besiddelse af oplysninger, der er underlagt markeds-føringslovens §10 stk. 2.

Stk. 2. ”Har den pågældende fået kendskab til - eller fået rådighed over - virksomhedens erhvervshemmeligheder på retmæssig måde, må den pågældende ikke ubeføjet viderebringe eller benytte sådanne hemmeligheder. Forbudet vedvarer i 3 år efter tjenesteforholdets eller hvervets ophør.”

 

Uddannelse

Når du er valgt til sikkerhedsrepræsentant, skal du deltage i et grundkursus i arbejdsmiljø. Kravet om uddannelse finder du i Arbejdsmiljøloven §9 stk. 3 samt Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 "Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde". I bekendtgørelsen skal særligt bemærkes §20 og §26a.

Senest fire uger efter du er blevet valgt, skal du være tilmeldt et grundkursus i arbejdsmiljø og du skal have gennemført uddannelsen senest 8 måneder efter valget. Hvis du har modtaget en §9-uddannelse i form af selvstudium eller hvis din uddannelse er fra før 1. april 1991, skal du på et nyt grundkursus (§26a). Du kan i PROSA få en brochure med de kurser, der udbydes af LO, FTF og AC i fællesskab. De kan også ses på www.lo-ftf-ac.dk

Efter grundkurset skal man løbende supplere sin uddannelse (se §20). Dette kan blandt andet ske ved at deltage i PROSAs temadage for sikkerhedsrepræsentanter

 

Den fornødne tid til arbejdet

Sikkerhedsrepræsentanten skal have den fornødne tid til at udføre sit hverv og må ikke rammes økonomisk som følge af hvervet som sikkerhedsrepræsentant. Der er dog ikke faste retningslinier for hvor meget tid, det er nødvendigt at afsætte til arbejdet. Arbejdsgiveren skal betale for den tid, der bruges på sikkerhedsarbejdet, herunder deltagelse i lovbundne kurser, tab af indtægt og andre udgifter såsom kursusgebyr, rejse- og opholdsudgifter.

 

Kontakt med kollegerne

Sikkerhedsrepræsentanten har kun ret til at indkalde de ansatte, han eller hun repræsenterer, til møde i arbejdstiden, hvis ledelsen giver tilladelse til dette. Bliver der ikke givet tilladelse, må sikkerhedsrepræsentanten klare sig med at tale med hver enkelt ansat i sikkerhedsgruppen på den ansattes arbejdsplads – sikkerhedsrepræsentanten har nemlig ret til at komme på alle de arbejdspladser, der hører ind under den sikkerhedsgruppe vedkommende sidder i.

 

De ansattes mulighed for at kontakte sikkerhedsgruppen

De ansatte skal have mulighed for regelmæssig kontakt til sikkerhedsgruppen. F.eks. hvor man arbejder det meste af tiden ude hos kunder, skal der laves en plan for hvorledes kontakten til sikkerhedsgruppen skal foregå. Den ansatte skal altid kunne tilkalde en person, der kan handle på arbejdsgiverens vegne i sikkerhedsmæssige spørgsmål. De ansatte skal være underrettet om denne mulighed.

 

Kontakten til Arbejdstilsynet (At)

Sikkerhedsrepræsentanten skal så vidt muligt være med ved besøg fra At og skal orienteres om påbud og anbefalinger givet af At. At medsender til dette formål en ekstra kopi af tilsynsrapporten til virksomheden.

At's screener arbejdsmiljøet på alle virksomheder. Disse screenings besøg er uanmeldte og gennemføres uanset om sikkerhedsrepræsentantet eller ledelsen er tilstede. læs mere om besøg fra Arbejdstilsynet her.

Ledelsen skal også informere sikkerhedsrepræsentanten om materiale og rapporter, den modtager fra Arbejdsmiljørådgivere/BST, BAR og andre sagkyndige.

Du har mulighed for at henvende dig direkte til Arbejdstilsynet, hvis I har svært ved at opnå resultater i forhandlingerne med arbejdsgiveren. En henvendelse til Arbejdstilsynet kan i første omgang være en måde at finde ud af, om forholdene efter deres opfattelse er i uoverensstemmelse med Arbejdsmiljøloven, og om det vil kunne give anledning til et påbud. I anden omgang kan man lave en egentlig anmeldelse af virksomheden, en sådan anmeldelse kan også foregå anonymt. Vær opmærksom på, at du ikke kommer til at tale direkte med en fagkyndig tilsynsførende, når du henvender dig til Arbejdstilsynet. At har valgt at lade alle henvendelser gå gennem et call center. Derfor skal du være i stand til at forklare dit problem relativt præcist, når du henvender dig.

 

Muligheden for at stoppe arbejdet

Sikkerhedsgruppen kan stoppe arbejdet, hvis der er overhængende fare eller sundhedsrisiko for de ansatte. Det er dog sjældent, at denne regel kommer i anvendelse på it-arbejdspladser. Kun hvis arbejdslederen ikke er tilstede, kan sikkerhedsrepræsentanten stoppe arbejdet alene. Risikoen skal desuden være så akut, at der ikke er mulighed for hverken at kontakte ledelsen eller formanden for sikkerhedsudvalget inden arbejdet standses. Når man har standset arbejdet, skal ledelsen eller formanden for sikkerhedsudvalget kontaktes umiddelbart herefter.

 

Arbejdsgiveren har pligt til aktivt at medvirke i sikkerhedsarbejdet

Det er arbejdsgiveren, der skal sikre, at sikkerhedsorganisationen bliver etableret og samarbejdet holdt ved lige. Det betyder også, at arbejdsgiveren skal deltage i arbejdet og under ingen omstændigheder må løbe fra ansvaret. Dette er vigtigt, da de fleste initiativer kræver økonomiske midler eller påvirker ledelsens ret til at lede og fordele arbejdet.