I takt med at skærmene er blevet større og at hver it-ansat servicerer flere brugere er løft og håndtering af it-udstyr blevet et stigende problem. Dårlig ryg kan også blive et problem for it-ansatte.

Fladskærme løser faktisk en del af problemet, men det er ikke alle steder, at de er indført endnu – og skal man flytte rundt på mange maskiner, kan det også udløse en dårlig ryg.

Løfter du meget – også hvis det sker i forholdsvis korte perioder - bør du have et løftekursus. Især hvis det ikke er noget der sker jævnligt kan det være et problem at have opbygget muskler og smidighed til at udføre løftene sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Derfor anbefaler vi ved større omflytninger eller udskiftninger at få flyttefolk til at udføre opgaven. De har både fået den fornødne instruktion og opbygget muskulaturen til løfteopgaver.

Men for de fleste vil det være svært helt at undgå de tunge løft, så derfor giver vi nogle generelle råd vedrørende tunge løft.

 

Helt overordnet skal man være instrueret i sine opgaver. Det vil sige hvis en af de opgaver man skal udføre er at flytte på edb-udstyr skal man være instrueret i hvorledes dette kan foregå uden risiko for ryggen.

Mere specifikt har Arbejdstilsynet lavet en anbefaling om tunge løft. Arbejdstilsynet skelner i anbefalingen mellem løft og bære-arbejde. Løft betyder at man løfter f.eks. en skærm fra et pc-bord til et rullebord. Bære- arbejde betyder at man flytter byrden over en kortere afstand. Ifølge Arbejdstilsynet må man ikke bære mere end ca. 12 kg uden brug af hjælpemidler. De 12 kg er under forudsætning af at arbejdet udføres under optimale forhold. Det vil sige, at løftet foregår midt foran kroppen, mellem midtlår- og albuehøjde, at byrden er beregnet til håndtering, at man kun skal bære over en kortere afstand samt at adgangsvejene er gode; for eksempel må man ikke skulle gå på trapper eller lirke sig gennem smalle døre.

Hvis der er tale om et rent løft under optimale forhold er anbefalingen at man ikke løfter over 15 -30 kg., afhængigt af hvor langt fra kroppen man løfter.

Sammenligner vi disse anbefalinger med vægten på pc-skærme vejer en 15” skærm ca. 15 kg, en 17” skærm ca. 20 kg. mens 21" skærme, der bliver anvendt på stadigt flere arbejdspladser, vejer ca. 30 kg.

 

Hvis du har det som en af dine arbejdsopgaver at flytte edb-udstyr, er byrderne af en sådan tyngde, at der skal laves en vurdering af, hvad der kan gøres for at gøre forholdene optimale. Dette kan enten gøres af sikkerhedsgruppen selv eller man kan tilkalde BST.

Da det kan være rart at have nogle forslag når man tager et problem op vil vi give vores bud på hvad man kan gøre. Da skærmen i reglen er den tungeste del af udstyret vil koncentrerer os om denne:

 

Dette kan ske ved at anvende pc-borde der er udstyret med en selvstændig arm til skærmen. En anden mulighed er at filt under skærmen så den let kan glide henover bordet.

 

Derimod skal der stilles rulleborde eller lignende til rådighed.

 

Man kan i en række tilfælde vælge LCD-skærme der ikke alene er meget lettere en almindelige skærme, men også udvikler mindre varme og har mindre tendens til at flimre. En LCD-skærm med et synligt område der svarer til en almindelig 19” skærm vejer ca. 9 kg. LCD-skærme er dog ikke velegnet til alle typer af arbejde.

En del steder skal man bære udstyret op og ned af trapper. Man kan ikke regne med at der bliver stillet krav om elevator. Derimod er det et krav at trapperne er vedligeholdt således at trinnene er plane og jævne samt giver et godt fodfæste. Når der foretages vurdering skal man endvidere være opmærksom på at et trappetrin svarer til at bære byrden 1 meter og man alt i alt ikke bør bære en byrde mere end 20 meter. Skal du bære udstyret op og ned ad trapper vil det være en god ide at få BST til at komme med ideer til hvilke hjælpemidler der kan anvendes i form af bæreseler eller lignende.

Hvis det ender med at Arbejdstilsynet bliver inddraget, vil de foretage en såkaldt helhedsvurdering. Det betyder at de også vil se på, hvor tit der skal løftes. Man kan i den forbindelse komme ud for at Arbejdstilsynet vil pege på at sker meget sjældent og er en undtagelse fra det normale arbejde. Det skal her understreges at de opgaver man skal udføre i forbindelse med sit arbejde skal kunne foregå forsvarligt.

 

Kommer du ud for at få ondt i ryggen i forbindelse med at du skal flytte en byrde er det vigtigt at du får det anmeldt. Der er tre muligheder for anmeldelse: Der kan enten være tale om en ulykke, en skadelig påvirkning af højst 5 dages varighed eller en pludselig løfteskade.

For at man kan tale om en ulykke skal der være sket en pludselig udefra kommende hændelse. Det betyder at hvis du kommer til skade fordi du har løftet forkert er det ikke en ulykke, men hvis du falder og derfor kommer til skade er det en ulykke. For at få noget anerkendt som en ulykke er det nødvendigt at hændelsesforløbet er beskrevet tilstrækkeligt præcist og detaljeret.

En skade af højst 5 dages varighed, er den type skade du nok har størst chance for at få en rygskade anerkendt som, hvis der ikke er sket en ulykke. Der er ikke særligt mange der har anmeldt skader der faldt ind under denne paragraf, og det kan derfor være svært at sige præcist hvad der skal til for at få skaden anerkendt. Der skal være tæt tidsmæssig overensstemmelse mellem påvirkning og skadens opståen. Man skal normalt have udført det uvante arbejde i 3-4 timer. Der har dog været anerkendt skader efter kun 2 timer, hvor der har været tale om en særlig kraftig påvirkning.

Endelig skal der helst være tale om noget uvant ved det arbejde man udfører. Dette krav vil normalt være opfyldt for PROSA-medlemmer ved løfteskader, men det er vigtigt at få beskrevet i anmeldelsen.

En pludselige løfteskade betyder, at man har fået varig skade, der er opstået i forbindelse med et løft der er foregået i en akavet stilling. Herudover er der et krav om at man skal have haft belastende løftearbejde. Man kunne umiddelbart tro at denne betegnelse ville dække de fleste af de rygskader som edb-folk kan komme ud for. Imidlertid er der en streng fortolkning af kravet om, at man skal have belastende løftearbejde. Dette betyder, at det ikke kan forventes at en edb-medarbejder kan få erstatning efter denne paragraf.

Det er således langt fra sikkert at et rygproblem, der er opstået som følge af arbejdet vil give dig erstatning. Under alle omstændigheder mener PROSA at det er væsentligt at skaden bliver anmeldt. Blandt andet fordi sikkerhedsgruppen har en pligt til at se på hvad der kan gøres for at forhindre at problemet opstår igen. Har I ikke en sikkerhedsgruppe er det virksomhedslederen der har ansvaret for at problemet bliver løst i samarbejde med de ansatte.