Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Aktuelt
3 - Oversigt
4 - Søg

Gode råd til dit CV

Start med at lave et brutto-CV

Et brutto-CV er dit rå-materiale, når du skal lave et konkret CV til en ansøgning. Dit brutto-CV indeholder alle de informationer, som kan optræde i dit CV.

Grundlaget for brutto-CV-et er de oplysninger, du har samlet sammen via uddannelse, erhvervserfaring m.m.

Tips til udformning af brutto-CV

Det er vigtigt at gå systematisk og målrettet frem.

Spørg dig selv om :

  • Hvilke kvalifikationer har jeg?
  • Hvad har jeg før arbejdet med?
  • Hvilket arbejde vil jeg helst have?
  • Hvordan svarer mine jobønsker til mine kvalifikationer?
  • Hvad er mine stærke sider?
  • Hvad er mine svage sider?
  • Hvilke interesser har jeg?
  • Hvordan vil jeg beskrive mig selv, og hvordan vil mine venner beskrive mig?

Det er en god ide at skrive dine svar ned. Du får brug for dem, når du skal skrive ansøgningen.

Hvad er vigtigt for dig?

Næste trin er at spørge dig selv, hvad der påvirker din jobsøgning:

  • Er det vigtigt, at jeg kan bruge mine kvalifikationer og erfaringer fra tidligere job?
  • Er jeg villig til at skifte branche?
  • Skal virksomheden ligge tæt på min bopæl?
  • Er det vigtigt, at jeg har selvstændigt ansvar?
  • Er det vigtigt for mig at arbejde med mine interesser?
  • Er det vigtigt med tid til familien, vennerne og fritiden?
  • Hvilke arbejdstider passer mig bedst? Er jeg villig til overarbejde?
  • Vil jeg være interesseret i at kunne rejse i forbindelse med arbejdet?
  • Hvilken chef kunne jeg godt tænke mig?
  • Hvilken (type) virksomhed eller organisation vil jeg gerne arbejde i?

Skriv dine svar ned.

Det vigtigste er igen at få alle relevante oplysninger med på dit brutto-CV. Og relevante oplysninger er de oplysninger, du mener, kan fortælle arbejdsgiveren noget om, hvem du er, og hvad du kan tilbyde som medarbejder. Derfor vil der også være forskel på, hvilke oplysninger vi hver især synes er relevante. Nogle har mange personlige oplysninger med i deres brutto-CV, andre færre. Det er et personligt valg.

Nu har du et godt udgangspunkt for at målrette dit CV til en konkret stilling.

Funktionsopdelt eller kronologisk CV?

Ligesom du målretter din ansøgning, når du søger et job, bør du også målrette dit CV, sådan at oplysninger, der er relevant i forhold til det pågældende job bliver fremhævet.Vi anbefaler det funktionsopdelte CV, som du kan se under punktet.

Vi anbefaler ligeledes, at du laver et kompetenceskema, således at kommnede arbejdsgiver kan danne sig et hurtigt overblik over dine faglige kompetencer.

Eksempler:

Funktionsopdelte CV

Kronologisk CV

Kompetenceoversigt

Det tager selvfølgelig længere tid at lave målrettede CV-er, da de skal tilpasses det pågældende job hver gang. Til gengæld får du en bedre chance for at ramme både læseren og det rigtige job. Det handler i første omgang om at variere informationerne i dit CV, så de passer til både det job og den virksomhed, som du søger hos.

God arbejdslyst!

Downloads

Inspirationsskema til din jobsøgning

i doc-format

Inspirationsskema til din jobsøgning

i pdf-format
 

Interesseret i medlemskab

Vil du høre mere om medlemskab af PROSA.
Udfyld formularen, og bliv kontaktet:

Ønsker du at melde dig ind med det samme kan du benytte vores online indmelding.