DimittendMentor
DimittendMentor er et mentortilbud til dig, der er nyuddannet eller studerende på sidste år af studiet.
Ambitionen for DimittendMentor er, at mentee gennem dialog og sparring med en mentor får mulighed for at drøfte overvejelser og udfordringer i forhold til at skulle ud på arbejdsmarkedet i første job og samtidig kan få indblik i arbejdsmarkedets krav og forventninger. Hvis du primært ønsker hjælp til jobsøgning, f.eks udformning af ansøgning og cv eller er i tvivl om, hvilke job du kan/vil søge, så er en mentor ikke den rigtige løsning for dig. Benyt dig i stedet af PROSAs karriererådgivning.
For at være mentor i PROSA DimittendMentor skal du selv være trådt ind på it-arbejdsmarkedet indenfor de seneste år, så du har disse overvejelser og erfaringer i frisk erindring. Vi forventer dog, at du har min. 2-3 års erhvervserfaring.
Temaer der f.eks. kan drøftes i en DimittendMentor-relation kan være:
- Fra teori til praksis - hvordan omsætter man viden og erfaringer fra studiet til praksis?
- Hvad efterspørger virksomhederne fra de nyuddannede?
- Erfaringer med at træde ind på arbejdsmarkedet
- Faglige og personlige udviklingsmål
- Fremtidig karriere
- Netværk - hvem og hvad kan hjælpe med udfordringerne?









