
Erik Dahl Klausen
forbundssekretær

Allan Pleman
arbejdsmiljøkonsulent
Det er vigtigt, at du får den rigtige løn for dit arbejde. For at sikre, at du gør det, skal du kende din værdi på markedet. Her er PROSAs nye lønstatistik – et vigtigt redskab forud for din lønforhandling.
Tjek hvordan du ligger i sammenligning med andre it-professionelle.
Den gennemsnitlige lønstigning har i 2008 været på 5,16 % inkl. anciennitetsstigning. Stigningen ekskl. anciennitet har været 3,24 %. Det er den laveste lønstigning, it-branchen har oplevet i mange år. Krisen er så småt begyndt at bremse lønstigningerne. It-folk med jobklausuler i kontrakten får lavere løn. Og over halvdelen af PROSAs medlemmer får frynsegoder.
Læs mere om de vigtigste tal i artiklen ’Krisen giver lavere lønstigninger’ fra Prosabladet.
Lønstatistikkerne er baseret på mere end 3.600 besvarelser fra PROSA-medlemmer. Det er en svarprocent på 41,6. Besvarelserne omfatter lønnen i januar 2009, og dataene er blevet indsamlet i perioden 28. januar – 16. marts 2009.
Indsamlingen af data skete stort set på samme måde, som vi plejer, men vi arbejder stadig på at få flere til at vælge at deltage i statistikken via e-mail. Du kan tilmelde dig vores e-mail service her.
I beregningen af lønningerne er bonus samt arbejdsgiverens pensionsbidrag indregnet i bruttolønnen. Derimod har det i år ikke været muligt at medregne fridage udover de 5 ugers ferie. Det skyldes, at ca. 1/3 af respondenterne ikke fik besvaret dette spørgsmål på grund af tekniske problemer.