13.04.10   |   kl. 10:03   |   Aktuelt, Prosabladet

Brugerpanelet: Struktur er vejen ud af ledighed

Det er frygteligt at være arbejdsløs, men vejen ud på den anden side er at holde sig aktiv, strukturere hverdagen og gå i gang med meningsfulde projekter. Brugerpanelets medlemmer beretter om deres tid som ledige.

Rædselsfuldt. Hæsligt. Deprimerende. Frustrerende. Fortvivlende. Stressende. Ensomt, kedeligt, psykisk nedbrydende og ydmygende. Det er de ord, månedens besvarelser i Prosabladets brugerpanel tager i brug, når de skal beskrive, hvordan det var at være arbejdsløs, sidste gang de prøvede det.
Der er ingen tvivl om, at ledighed for de fleste i brugerpanelet er det værste, de nogensinde har oplevet. Kun få svarer, at det var o.k. at være arbejdsløs et stykke tid på grund af små børn, selvstudie, videreuddannelse eller andet, der fik dem igennem perioden.
86 procent af de adspurgte har prøvet at være arbejdsløse, men det kan være påvirket af, at de ledige medlemmer af PROSA er blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen i denne måned, hvilket også har fået antallet af besvarelser op på 211. Ledigheden blandt PROSAs medlemmer er siden oktober 2008 steget fra 2,05 procent til 6,24 procent.
At have det så frygteligt med at være arbejdsløs kalder karriererådgiver Bodil Damkjær, adm. direktør i JobMaker, for passiv stress.
– Når du er ledig, er der ikke nogen, der bestemmer, hvornår du skal arbejde, hvornår du har fri, og hvornår du har frokost. Det kan være enormt vanskeligt at håndtere, siger Bodil Damkjær.
Det gode råd til at komme ud af passiv stress er selv at lægge rammerne, når man ikke har andre til det.
– Mit råd er at lægge et realistisk ugeskema, hvor det vigtige også er at lægge andre aktiviteter ind end jobsøgning, der bygger én positivt op og er med til at skabe glæde i livet. Det kan være blogging, lære at ro havkajak eller at spille skak, sætte sig for at løbe en halvmaraton eller at tapetsere og male hele huset. Så har man også andet at tale med vennerne om end arbejdsløshed.
Løsningen på at komme igennem en periode med arbejdsløshed har for de fleste i brugerpanelet da også været at holde sig aktiv og være i gang med projekter – både fagligt, personligt og socialt. Derudover har en del fået støtte på hjemmefronten, hvilket har hjulpet med at strukturere hverdagen.
Cirka lige mange har fået et job gennem henholdsvis gammeldags jobsøgning og gennem deres venner og netværk i branchen, og det er også den fornemmelse, de adspurgte har om, hvordan deres omgangskreds finder job.
Kunsten, når man søger job via sit netværk, er ifølge Bodil Damkjær at vise, at man er fit for fight, og skjule, hvis man er deprimeret over situationen.
– Spørg aldrig direkte i dit netværk om et job, men fortæl, hvad du leder efter, så dine bekendte kan passere det videre i netværket. Ellers skræmmer man hurtigt folk væk, forklarer hun.

Ledige bliver mistænkeliggjort

Rigtig mange i brugerpanelet skriver, at de har oplevet at blive mistænkeliggjort, kontrolleret og ikke kunne få adgang til relevant efteruddannelse.
– Til tider var det en meget hård byrde. Systemet straffer dig, for "du gider jo ikke arbejde, for ellers havde du jo nok et". Desværre så nogen arbejdsgivere også sådan på det, og så er det jo en ond cirkel.
Langt størstedelen af besvarerne følte eller føler sig stigmatiserede over at være arbejdsløse, og skylden skydes mest på systemet og de stramme a-kasseregler.
Måske derfor mener 84 procent af brugerpanelet også, at det er langt nemmere at få et nyt job, når man har et i forvejen, end når man er blevet arbejdsløs. Det kan være, fordi man har fået dårlig selvtillid af situationen, og det er svært at bevare håbet, når man ikke har en normal hverdag, men mange føler også, at arbejdsgiverne ser dårligere på ansøgere uden job.
– Fordi man bliver stigmatiseret af at være arbejdsløs – som om det i sig selv påviser, at man ikke er kvalificeret til sit arbejde, skriver én.
Mange nævner også, at det er nemmere at holde sit netværk i live og opdatere sin viden, når man er i arbejde – men nogle mener, at der er håb:
– Hvis du er aktiv, på kurser osv., virker firmaerne alligevel interesserede.
Besvarerne har vidt forskellige indtryk og forventninger til PROSAs karriererådgivning og hjælp til jobsøgning. Mange synes, det har været en stor hjælp, men en del kritiserer tilbuddene og især de stramme a-kasseregler, selvom de fleste godt ved, at reglerne kommer fra regeringen.
Flere mener, at ansøgnings- og cv-hjælp er meningsløst for dem, fordi de godt kan finde ud af det i forvejen og har brug for hjælp på et andet niveau, for eksempel til relevant efteruddannelse og certificeringer.
– Jeg har ingen forventninger til PROSA. Medarbejderne dér ved jo ikke engang, hvad it-folk er, da de ikke selv har en it-mæssig baggrund, skriver én.
Nogle er det dog lykkedes for at få relevante kurser, og flere nævner også det nystartede karrierenetværk for ledige i PROSA som en støtte og mulighed for at skabe kontakter:
– Da jeg ved, hvordan man søger job, har jeg ikke nogen forventninger til PROSA. Derimod forventer jeg, at PROSA hjælper mig med at følge med it-fagligt og giver mulighed for at skabe kontakter som i karrierenetværket for ledige.

• Prosabladets brugerpanel
  

  Brugerpanelet er Prosabladets forum for holdninger og erfaringsdeling om it-aktuelle emner. Brugerpanelets hovedformål er at afdække holdninger og tilføre indsigt. Brugerpanelet må ikke forveksles med meningsmålinger og postulerer ikke repræsentativitet.

  Meld dig til brugerpanelet og få dine meninger hørt på www.prosa.dk/brugerpanel.

• Karriererådgiverens råd til jobsøgning
  
  • Søg job hver dag fra klokken 9 til 13, og udfyld eftermiddagen med et meningsfuldt projekt.
  • Planlæg din jobsøgning helt konkret. Om mandagen kan du søge efter stillinger. Om tirsdagen sortere og researche på virksomhederne, om onsdagen skrive ansøgninger, om torsdagen gøre dem færdige og sende dem og om fredagen følge op på indsatsen.
  • Ændr ikke på din jobsøgningsmetode, før du har sendt mindst 20 ansøgninger. Det giver større statistisk sandsynlighed for at ramme plet, lidt som med lottotal.
  • Skriv kun uopfordrede ansøgninger som et supplement til de opslåede, da succesraten her er endnu lavere.
  • Før statistik over dine ansøgninger. Bodil Damkjærs erfaring viser, at hvis der generelt er 100 ansøgere til de job, du søger, skal du skrive 10 ansøgninger for at komme til samtale. Og hvis virksomhederne tager fem til samtale, skal du gå til tre, før du får jobbet. Det kan hjælpe med at holde gejsten oppe, at du kender den statistiske sandsynlighed.
  • Sæt dig ind i de sociale medier – det er med til at opkvalificere dine kompetencer, samtidig med at det styrker dit netværk. Du kan for eksempel skrive på Twitter, når du læser om noget nyt på dit fagområde.

  Kilde: Karriererådgiver Bodil Damkjær.

PRINT