Genvejsmenu:
S - Indhold
1 - Forside
2 - Aktuelt
3 - Oversigt
4 - Søg

18.05.09   |   kl. 12:29   |   Aktuelt

Ligeløn i øst, men ikke i vest

Kommentar: Der er kun lille lønforskel mellem it-mænd og -kvinder i Østdanmark, men stadig langt til ligeløn for kvinderne i Vest. Kvinder ser ud til at klare sig bedst lønmæssigt, når de er på overenskomst frem for at skulle forhandle deres løn selv.

Der er kun lille lønforskel mellem it-mænd og -kvinder i Østdanmark, men stadig langt til ligeløn for kvinderne i Vest. Kvinder ser ud til at klare sig bedst lønmæssigt, når de er på overenskomst frem for at skulle forhandle deres løn selv.

Den nytiltrådte ligestillings- og beskæftigelsesminister Inger Støjberg fejrede sit nye job som ligestillingsminister med en udtalelse om, at der ikke er ligestillingsproblemer i Danmark, bortset fra for indvandrerkvinder.
Hun skal nok sætte sig lidt mere ind i området, hvis hun har ambitioner om at fremme ligestilling i Danmark.

Men vi holder os lige til den del af ligestillingsproblematikken, som vedrører løn. Det er meget åbenlyst, at kvindefag i Danmark fortsat er lavere lønnet end mandefag. Der er også nedsat en lønkommission, som skal belyse dette spørgsmål. Derfor er det selvfølgelig bekymrende, at den nybagte ligestillingsminister på forhånd afviser problematikken.

For it-professionelle kender vi også problematikken med, at kvinder får lavere løn end mænd. Jeg har set på resultaterne i den nye lønstatistik i dette perspektiv.

Der er ikke stor lønforskel mellem kvinder og mænd i det østlige Danmark
I det vestlige Danmark får kvinder en del mindre i løn end mænd

  • Forskellen er ikke så stor i Århus
  • Forskellen er mindre, når der er overenskomst
  • Både mænd og kvinder får mere i løn, når der er overenskomst


For hele landet gælder det, at

  • På de lavere anciennitetstrin får kvinder højere løn end mænd
  • De bliver dog hurtigt overhalet af mændene
  • På de høje anciennitetstrin bliver kvindernes efterslæb stort

Vi kender ikke årsagen til disse anciennitetsbestemte ændringer i lønforskellen. Om den højere løn tidligt i karrieren for eksempel skyldes, at en ny generation af dygtige kvindelige forhandlere er på vej, eller om det også tidligere har været sådan. Vi ved heller ikke, om den meget større løn-ulighed på de høje anciennitetstrin skyldes, at kvinderne ikke er gode til at forhandle deres løn, eller om ”det grå guld” er knap så gyldent i arbejdsgiverøjne, hvis det ikke er tilsat testosteron.

Det er tydeligt, at der fortsat er et stykke vej til, at vi har ligeløn i Danmark. Jeg vil opfordre vores kvindelige medlemmer til at være opmærksomme på, at lønnen ikke kommer af sig selv. Gør dig klart, at du selv skal kæmpe for en højere løn. Deltag i vore lønforhandlingskurser. Brug vores lønstatistik. Det er jo en skændsel, at vi fortsat ikke har opnået ligeløn. 

PRINT

Kommentarer

Der er endnu ikke skrevet kommentarer til artiklen

Deltag i debatten

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse

Relevante links

 

Tip en ven

Fortæl en ven om denne artikel:

 

Skrevet af:

Hanne Lykke Jespersen

Hanne Lykke Jespersen

Næstformand

Kommenter artiklen

 

Relaterede artikler