Medlem af samarbejdsudvalg
Selvom arbejdsgivere og lønmodtagere grundlæggende har forskellige interesser, anerkendte en stor del af det organiserede arbejdsmarked for mange år siden, at information og et godt samarbejde imellem arbejdsgivere og ansatte øger tilfredsheden og trygheden hos medarbejderne og forbedrer virksomhedens produktion og konkurrenceevne. Derfor er der på mange virksomheder nedsat samarbejdsudvalg mellem ledelse og medarbejdere. Der er indgået aftale om nedsættelse af samarbejdsudvalg med offentlige
virksomheder og private virksomheder, der er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening (DA). På virksomheder, der ikke er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening, kan man, hvis virksomheden indvilliger, indgå aftale om nedsættelse af samarbejdsudvalg. – Lykkes det ikke, kan man rejse krav om at få en informations- og høringsrepræsentant.
Samarbejdsaftaler mellem LO og DA, mellem de offentlige arbejdsgivere og lønmodtagere og indgåelse af samarbejdsaftaler på ikkeorganiserede virksomheder
Der er indgået aftaler om samarbejde og nedsættelse af samarbejdsudvalg mellem arbejdsmarkedets parter både på det offentlige arbejdsmarked og på det private. Aftalerne sætter rammerne for, hvordan samarbejdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere kan ske på arbejdspladserne. Der er dermed forskellige vilkår for samarbejdet på de forskellige arbejdspladser. Det afhænger af, hvad der konkret er aftalt. På det statslige område har PROSAs medlemmer adgang til en repræsentant i samarbejdsudvalgene på de statslige arbejdspladser, hvor PROSA har overenskomst, og hvor der er nedsat samarbejdsudvalg. På virksomheder, der ikke er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening, er det også muligt at indgå samarbejdsaftaler mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne – det kræver dog, at vi opnår enighed med arbejdsgiveren om at indgå sådan en aftale.
Kontakt PROSA, hvis der skal udformes en samarbejdsudvalgsaftale på din virksomhed.
Nedsættelse af samarbejdsudvalg og valg af repræsentanter
Som hovedregel skal der nedsættes et samarbejdsudvalg:
- I private virksomheder (under Dansk Arbejdsgiverforening), når der er 35 ansatte eller flere
- På de statslige arbejdspladser, når der er 25 ansatte eller fl ere
- For virksomheder, der ikke er organiseret i Dansk Arbejdsgiverforening, kan man rejse en forespørgsel om nedsættelse af et samarbejdsudvalg, når der er 25-35 ansatte eller flere
Der skal både være repræsentanter for arbejdsgiverside og for lønmodtagerside i samarbejdsudvalget – normalt er der lige mange fra begge sider. Hvis der er valgt tillidsrepræsentanter på arbejdspladsen, skal medlemmer af samarbejdsudvalget fortrinsvis vælges blandt disse eller blandt fællestillidsrepræsentanter. Hvis der er fl ere tillidsrepræsentanter
i virksomheden, end der er plads til i samarbejdsudvalget, foretages der et valg mellem tillidsrepræsentanterne. Valgene foretages som hovedregel hvert andet år. Det er dog også muligt, at man lokalt indbyrdes aftaler fordelingen af pladserne. Hvis der er færre tillidsrepræsentanter, end der er plads til i samarbejdsudvalget, vælges der normalt en eller flere ved afstemning blandt alle medarbejdere.
Det er udgangspunktet, at alle afdelinger eller faggrupper så vidt muligt skal repræsenteres i samarbejdsudvalget. I nogle virksomheder, hvor PROSAs medlemmer er dækket af en overenskomst, som en anden organisation har tegnet, kan det være vanskeligt for PROSAs medlemmer at få sin egen repræsentant i samarbejdsudvalget, men mange steder er PROSAs medlemmer valgt ind i samarbejdsudvalg.
Når der er valgt en PROSA-repræsentant på en arbejdsplads, skal PROSA have besked om det.
Hovedopgaver
Hovedopgaven for medarbejderrepræsentanter i samarbejdsudvalg er grundlæggende at varetage medarbejdernes interesser i samarbejdet med arbejdsgiveren. Det skal ske gennem information og dialog om forbedring af vilkårene på arbejdspladsen for bl.a. at sikre mere trygge og tilfredse medarbejdere og dermed også en forbedret udøvelse af arbejdet/produktionen.
Der er forskel fra virksomhed til virksomhed og fra aftale til aftale, men generelt drøfter man følgende områder i samarbejdsudvalget:
- Virksomhedens/arbejdspladsens økonomi
- Beskæftigelsesforhold
- orandringer på arbejdspladsen (bl.a. i forbindelse med ny struktur og ny teknologi)
- Samarbejdsklimaet
Tid til at varetage opgaverne
Man skal have den fornødne arbejdstid tid til at udføre hvervet, der er dog ikke faste retningslinier for, hvor meget tid det er nødvendigt at afsætte til arbejdet. Det er et spørgsmål, som du bør drøfte med din arbejdsgiver.
Medarbejderrepræsentantens bagland
Medarbejderrepræsentanten i samarbejdsudvalget repræsenterer den medarbejdergruppe, som direkte eller indirekte har valgt vedkommende – det er gerne en faggruppe, et fagområde eller en faglig organisations medlemmer. Det afhænger af samarbejdsudvalgsaftalen. Som det gælder for tillidsrepræsentanterne, skal medarbejderrepræsentanter i samarbejdsudvalg repræsentere medarbejderne. Derfor er det meget vigtigt, at repræsentanten holder sig godt orienteret om, hvad der rører sig i baglandet, og hvad der
er vigtigt for kollegaerne.
Det er en god idé, at repræsentanten løbende mødes med sit bagland og udveksler viden.
Særlig beskyttelse
Generelt er medarbejderrepræsentanter i samarbejdsudvalg beskyttet mod afskedigelse eller anden forringelse af deres forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for det samme eller et tilsvarende fagligt område.
Hvad gør PROSA?
Du vil altid kunne kontakte PROSAs faglige sekretærer for at få støtte og vejledning til at løse dine opgaver som medarbejderrepræsentant i samarbejdsudvalg. PROSA afholder løbende kurser for tillidsrepræsentanter, som også er relevante for medarbejderrepræsentanter i samarbejdsudvalg.
Yderligere oplysninger
Du kan få flere oplysninger om de særlige forhold, der gælder på din arbejdsplads ved at læse samarbejdsaftalen på din arbejdsplads eller du kan kontakte PROSA.









