EØS og udlandet

Her kan du læse om, hvordan du skal forholde dig, hvis du får arbejde i et andet EØS land og samtidig er arbejdsløshedsforsikret. 

Hvis du får arbejde i et andet EØS-land skal du som udgangspunkt arbejdsløshedsforsikres i det pågældende land og udmeldes af din danske a-kasse.

Du kan læse mere om arbejde og arbejdsløshedsforsikring i udlandet, hvis du vender tilbage til Danmark efter medlemskab i udlandet eller om dagpenge under jobsøgning i udlandet på borger.dk og https://www.min-a-kasse.dk/a-kassemedlemskab-i-udlandet

EØS-landene omfatter:

Belgien, Bulgarien, Cypern (den græske del), Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Letland, Lichtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig.

Følgende områder indgår ligeledes i EØS: Azorerne, Guadeloupe, Martinique, Madeira, De Canariske Øer, Fransk Guyana, Réunio, Mallorca og Ibiza, Gibraltar, Ceuta, Melilla, Shetlandsøerne, Orkney Øerne, Western Isles, Hebriderne, St. Martin og Isle og Wight.

I Danmark og til dels Sverige, er det frivilligt om man vil være medlem af en A-kasse. Det betyder fx, at du selv skal sørge for at blive optaget i en svensk a-kasse, hvis du får arbejde i Sverige.

I de øvrige EØS-lande er der ingen valgmulighed. Det betyder, at du som udgangspunkt bliver omfattet af arbejdsløshedsforsikringen, når du får arbejde som lønmodtager. Bidraget til forsikringen bliver som hovedregel trukket i din løn.

Oftest fremgår det af lønsedlen, om der bliver tilbageholdt bidrag til arbejdsløshedsforsikringen.

Husk, at det er dit eget ansvar at sikre, at der rent faktisk bliver indbetalt bidrag til det pågældende EØS-lands arbejdsløshedsforsikringssystem. Også selvom ordningen måtte være obligatorisk. Det er vigtigt at have disse forhold på plads, inden du overvejer at udmelde dig af den danske a-kasse.

Øvrige udland

Hvis du tager arbejde i det øvrige udland, kan du opretholde dit medlemskab hos os.

Har du spørgsmål: kontakt a-kassen.

Sidst revideret

28. juni 2017

Ansvarlig

Vivian Andersen

A-kasseleder

Kontakt

A-kassen

prosa@minakasse.dk

33 36 41 41