Feriedagpenge

Her kan du læse om, hvornår du er berettiget til feriedagpenge, og hvordan du ansøger om dem.

Du skal også give a-kassen besked dog senest på din første feriedag. Giv besked på jobnet.dk og a-kassens selvbetjening

Sidste frist for indsendelse af ansøgning om feriedagpenge er den 31. maj i det efterfølgende ferieår. Eksempel: Du søger om feriedagpenge i ferieåret 1. maj 2018 - 30. april 2019. A-kassen skal senest have modtaget din ansøgning den 31. maj 2019.

Selvom du har optjent et antal dage med feriedagpenge, skal du stadig være dagpengeberettiget for at få dem udbetalt. Er du fx. selvstændig og driver din virksomhed som hovedbeskæftigelse, eller er du ikke medlem af en a-kasse, kan du ikke få udbetalt feriedagpengene.

Du skal også have brugt al eventuel arbejdsgiverbetalt ferie, før du kan få udbetalt feriedagpengene.

Fra 1. januar til 31. december 2019 kan du højst optjene ret til 16,6 dage med feriedagpenge, som du får mulighed for at holde i perioden fra den 1. maj 2020 til den 31. august 2020.

I perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. august 2020 optjener du ikke ret til feriedagpenge.

Feriedagpenge er ikke det samme som feriepenge optjent hos en arbejdsgiver.

Feriedagpenge er i princippet det samme som dagpenge. Du skal søge om feriedagpenge - og du skal opfylde de samme betingelser, som hvis du søgte om dagpenge. Du kan søge på a-kassens selvbetjening.

Du skal ikke stå til rådighed under din ferie, hvis du er ledig og ferie er meddelt rettidigt til jobcentret.

OBS! Fra 1. januar 2017 optjener du ikke længere ret til feriedagpenge på baggrund af sygedagpenge.

Læs mere om feriedagpenge i "Kompas til paragrafjunglen" eller her Min A-kasses hjemmeside.

Sidst revideret

8. februar 2019

Ansvarlig

Vivian Andersen

a-kasseleder

Kontakt

A-kassen

prosa@minakasse.dk

33 36 41 41