19.04.13   |   kl. 12:31   |   Aktuelt, PROSA mener

En ny fattigdomsydelse

Regeringen har den 18.april lavet aftale med alle partier undtagen Enhedslisten om en kontanthjælpsreform.

- Man kan roligt sige, at regeringen har indført en ny fattigdomsydelse, selv om regeringen gik på valg på at afskaffe netop disse, konstaterer næstformand i PROSA, Hanne Lykke Jespersen.

Reformen indebærer blandt andet, at såkaldt jobparate kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for kontanthjælpen uden løn, og at personer under 30 år på kontanthjælp får blot 6.767 kroner om måneden.

Medlemmer med uddannelse skal leve for 6.767 kroner

Argumentet for at indføre reformen er, at det skal kunne betale sig at tage en uddannelse, så derfor må der ikke være forskel på SU og kontanthjælp for de unge. Problemet med argumentet er, at stort set ingen studerende kan leve blot for SU, selv om de har adgang til billige kollegieboliger. Stort set alle studerende supplerer SU’en med SU-lån eller arbejde – sidstnævnte i en grad, så politikkerne med den samtidige SU-reform har sat det månedlige beløb, som de studerende må tjene ved siden af SU’en, op med 2500 kroner. Summa summarum bliver kontanthjælpsmodtagerne under 30 år stillet markant ringere end studerende på SU. Man kan roligt sige, at regeringen har indført en ny fattigdomsydelse, selv om regeringen gik på valg på at afskaffe netop disse.
Så kan du spørge om, hvorfor en fagforening som PROSA bekymrer sig om kontanthjælp, for hvad vedkommer det vores medlemmer? Jo, det vedkommer desværre vores medlemmer, fordi der er medlemmer under 30 år, der falder ud af dagpengesystemet eller ikke rettidigt får tilmeldt sig i a-kassen, og fremover kommer på den nye fattigdomsydelse.
Så kan du spørge, om de berørte medlemmer ikke bare kan tage en uddannelse? Men det kan alle faktisk ikke, fordi de fleste allerede har taget en uddannelse, og derfor ikke har SU-klip nok til at tage en ny uddannelse. Et nyt element i kontanthjælpsreformen er netop, at den lave ydelse også skal gælde for personer under 30 år, der har færdiggjort en uddannelse.

Nyttejobs kan fortrænge rigtigt arbejde

Et andet element i kontanthjælpsreformen er indførelse af såkaldte nyttejobs, hvor arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for kontanthjælpen på kommunale arbejdspladser.
Der er ingen tvivl om, at funktioner indenfor det offentlige, som tidligere blev løst af fastansatte til ordinær løn, kan blive erstattet af kontanthjælpsmodtagere i nyttejobs, og det er en bevægelse, som vi må advare imod. Det er fint med indslusningsordninger, der skal føre til ordinær ansættelse, og det er fint at udfordre kontanthjælpsmodtagere, men det er kritisabelt, at der indføres løndumpningsordninger på de offentlige arbejdspladser, og det er, hvad de nye nyttejobs er.
I stedet for at indføre nyttejobs burde regeringen skabe arbejdspladser til ordinær løn- og ansættelsesforhold.

De positive aspekter

Der er også nogle positive aspekter i reformen, nemlig at der skal gøres en større indsats for de svageste kontanthjælpsmodtagere, som står uden uddannelse og ikke er arbejdsmarkedsparate. Det vil dog ikke have betydning for ret mange PROSA-medlemmer.
Et mere betydningsfuldt element er, at jobcentre og virksomheder skal arbejde tættere sammen om at skaffe folk i arbejde gennem virksomhedsrettede forløb. Det bifalder PROSA, og vi håber, at der bliver afsat midler til denne indsats, så det ikke blot bliver ved ordene.


  • Fakta om økonomi

    Initiativerne i kontanthjælpsreformen vil medføre en offentlig budgetforbedring på godt ½ mia. kr. i 2014, ca. 1,1 mia. kr. i 2015, ca. 1 mia. kr. i 2016, godt 1,1 mia. kr. i 2017 og ca. 1,2 mia. kr. i 2020.

PRINT

Kommentarer

Der er endnu ikke skrevet kommentarer til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Skrevet af:

Hanne Lykke Jespersen

Hanne Lykke Jespersen

Næstformand