Medlemmerne er grønnere hjemme end på arbejde

23.05.08   |   kl. 09:39   |  

Medlemmerne er grønnere hjemme end på arbejde

Derhjemme sparer PROSA-medlemmer på strømmen, sorterer it-skraldet og vægter miljø højt, når de køber nyt it-udstyr. Men på arbejde er der knap så stort fokus på miljøet.

Forurening, global opvarmning og stigende energiforbrug på grund af it-udstyr har i løbet af ganske få år ført til en helt ny opmærksomhed omkring miljøvenlig it. Den grønne bølge ser også ud til at have ramt deltagerne i Prosabladets webpanel. Det er især derhjemme, PROSAs medlemmer gør en indsats for miljøet. Men på arbejdet halter miljøindsatsen. Er det PROSA-medlemmerne, der tager miljøhatten og den grønne jakke af, når de logger ind på jobbet, eller er det virksomhederne, der ikke er optaget af at opmuntre til en mere miljøvenlig adfærd, og som medlemmerne i øvrigt ser ud til at praktisere derhjemme?

Ifølge Tom Togsverd, talsmand og direktør for it-arbejdsgiverne i ITEK under Dansk Industri, er udgangspunktet den personlige ansvarsfølelse.
- Hvad du gør privat, er din egen sag - og derfor påvirket af dine personlige præferencer. Når du er på arbejde, føler du ikke det samme personlige ansvar - det gælder i mange spørgsmål - også din klima/miljø-adfærd. Derfor er det ikke så overraskende, at der er en forskel, mener it-branchedirektøren.

Miljøbevidste medlemmer
Hele to ud af tre har mærket en generelt øgende interesse. Blandt medlemmerne selv er det endda hele 70 procent, der enten angiver stor eller nogen interesse i området. Kun 11 procent har opgivet mindre interesse, og kun en enkelt person har skrevet "ingen interesse".

Når det kommer til konkrete handlinger, er paneldeltagerne også klart fremme i skoene, hvor især energibesparelse hitter stort blandt otte ud af ti. Især lærlinge, datateknikere og datamatikere er opmærksomme på energibesparelser, mens medlemmer med en længerevarende uddannelse ser ud til at have et mere bredt engagement. Halvdelen af panelet sørger således også for at få afleveret kasseret udstyr til genanvendelse, affaldssortering eller at genbruge gammelt, men funktionelt hardware, frem for uden videre at købe nyt. Kun omkring hver tredje angiver, at de også køber miljøvenligt. Spørger man nærmere ind til punktet, er der alligevel hele 63 procent, der mener, at de tillægger miljøvenlighed betydning ved nyindkøb - 12 procent gør det endda i høj grad.

Mindre miljøvenlig på arbejde?
Resultaterne i panelet stemmer godt overens med de tilsvarende tendenser i den øvrige del af befolkningen. En stor miljøundersøgelse i marts måned blandt villaejere og læsere af bladet Idényt afdækkede for eksempel den samme rangering af miljøtiltag som blandt Prosabladets læsere. Hus- og haveejerne fremstår ganske vist en anelse mere grønne end medlemmerne i PROSA-gruppen, idet der her er hele ni ud af ti, der sparer på energien, og seks ud af ti, der har fokus på genbrug. Imidlertid er der netop blandt it-professionelle en ekstra opmærksomhed på området grøn it, herunder energimærker på it-udstyr. Mens villaejerne eksempelvis er blevet spurgt om deres indsats i forhold til at spare på vandet.

Det særlige ved PROSA-undersøgelsen er, at den viser, at medlemmerne ser ud til at gøre mindre for miljøet, når de er på arbejde, end når de er hjemme. Både med hensyn til energibesparelse, bortskaffelse, genanvendelse og nyindkøb er der i gennemsnit kun halvt så mange, der praktiserer det samme på arbejde som derhjemme.

Mere effektiv indsats på vej
Tom Togsverd fra ITEK bekræfter dog også, at tallene viser en god vilje blandt medlemmerne, som kun i et vist omfang bliver forløst. Samtidig medgiver han, at man fra arbejdsgiversiden indtil videre ikke har gennemført målrettede kampagner for at få de enkelte virksomheder til at gøre mere for miljøet. Imidlertid skal der nu være en vejledning på vej med konkrete råd og anbefalinger på miljø- og energiområdet fra ITEK. It-arbejdsgiverne har desuden svaret positivt på regeringens nye handlingsplan for grøn it i Danmark og også tilbudt selv at bidrage i kampagner over for it- og televirksomhederne.

- Vort fokus er virksomhederne - og her er det rigtigt, at en del af besparelserne også ligger i at kunne ændre medarbejdernes adfærd. Vi har i generelle vendinger appelleret til vore medlemsvirksomheder om at øge deres klimabevidsthed. Det vil vi følge op med en vejledning i, hvordan man kan bruge it med lavest muligt energiforbrug - en vejledning, der ikke kun vil være rettet mod ITEK's medlemmer; men som vil adressere alle 12.000 erhvervsvirksomheder i Dansk Industri, fortæller repræsentanten for arbejdsgiverne. Han benytter også anledningen til at slå et slag for at udnytte it offensivt på miljøområdet og til at udfordre tanken om genbrug af gammelt hardware.

- Ny teknologi og smartere design betyder generelt, at nye generationer af produkter og løsninger har markant lavere energiforbrug end tidligere. Udskiftning til ny teknologi kan give store besparelser. Samtidig vil der være betydelige stordriftsfordele. Omlægning fra mange små og energi-ineffektive serverinstallationer til store datacentre indrettet efter nyeste forskrifter vil kunne reducere energiforbruget ganske betydeligt. Erfaringer fra vore medlemsvirksomheder har desuden vist, at der kan spares op til 50 procent af energiforbruget ved en mere hensigtsmæssig indretning af mainframe- og serverrum, lyder det fra it- og televirksomhedernes talsmand som en forsmag på kommende miljøråd.

Godt orienterede
Hos Greenpeace Danmark er man glade for PROSA-undersøgelsen, fordi den viser, at der er opmærksomhed på området, eksempelvis omkring bortskaffelses-problematikker af udtjent udstyr. For Erik Albertsen fra Greenpeace Nordic Toxics Campaign er dette det vigtigste fokusområde.

- Vi skal få computerproducenterne til at undgå brugen af en række giftige stoffer. Dette er de fleste producenter allerede i gang med, men vi udgiver en løbende opdatering på vores hjemmeside. Rankingen fornyes hvert kvartal, og ved næste ranking i juni 2008 vil også energiforbrug være en del af kriterierne. Det er en nyttig oversigt, når der skal indkøbes nyt udstyr, lyder rådet fra Erik Albertsen.

- For mig viser PROSA-undersøgelsen, at der er en opmærksomhed omkring grøn it, og det er positivt. At det primært giver sig udslag på det private plan kan være udtryk for, at man her er herre over alle beslutninger - modsat i en virksomhed, hvor ændringer først skal igennem diverse procedurer for at blive vedtaget. Det kan også tænkes, at man bare ikke føler det samme ansvar på jobbet, hvis valg af it-udstyr ikke er ens ansvarsområde. Måske har det også betydning, hvem der betaler el-regningen, vurderer Greenpeace-repræsentanten.

Flere af paneldeltagerne har selv henvist til Greenpeace-rapporterne i deres svar og ser i øvrigt ud til at være godt orienteret om mærkningsordninger. Over to tredjedele kender godt til Elsparefondens elsparemærke samt det nordiske svanemærke, mens over halvdelen kender det frivillige energimærke Energy Star, der er et samarbejde mellem USA og EU. EU's såkaldte blomstermærke, der svarer til det nordiske svanemærke, er dog kun kendt af under hver tredje.
Erik Albertsen fra Greenpeace har svært ved at vurdere, om PROSA-medlemmerne er værre eller bedre end resten af befolkningen på området. Men han mener, det er interessant, at mærkningerne er en klar topscorer, når det gælder synet på, hvordan de miljøbelastende produkter og processer kan begrænses. Over 40 procent af paneldeltagerne angiver flere obligatoriske mærkninger og kontrolordninger som en hovedvej. Mens næsten lige så mange - 35 procent - er noget mere restriktive og foretrækker flere direkte forbud. Kun 13 procent har tiltro til, at det er de frivillige ordninger, der bedst kan bane vej for større miljøvenlighed i produktionen.
- Det stemmer godt overens med vores arbejde i Greenpeace. Helt aktuelt arbejder vi med to EU-direktiver, der henholdsvis er et forbudsdirektiv, mens det andet er et "gulerodsdirektiv". Der er visse stoffer, vi bare skal have helt væk. Men vi vil gerne bane vej for, at det skal kunne betale sig for virksomhederne at indtænke miljøet helt fra designfasen og over i affaldsfasen, fortæller repræsentanten for Greenpeace Danmark.

PRINT

Ingen kommentarer