15.09.00   |   kl. 14:53  

Ny multimedie-designeruddannelse

14 erhvervsskoler har slået dørene op til den nye Multimediedesigner-uddannelse (MMD). 1245 nye edb-studerende træder ind til en fremtid i branchen. PROSA har påvirket indholdet af den nye uddannelsesbekendtgørelse

Som en følge af reformen af de korte videregående uddannelser (KVU), hvor antallet af KVU\\\\\\\'er blev skåret ned fra 75 til 15, opstod behovet for skabelsen af en ny to-årig KVU på det edb-faglige område. Den \\\\\\\'ny\\\\\\\' uddannelse optager sine første studerende på efterårssemestret, og der har været stor interesse for at få lov til at udbyde den nye uddannelse. Rent indholdsmæssigt lægger uddannelsen større vægt på æstetik og de \\\\\\\'bløde\\\\\\\' sider af systemudviklingen og mindre vægt på de \\\\\\\'hårde\\\\\\\' programmeringsfærdigheder end datamatikeruddannelsen.
De studerende skal lære at anvende forskellige principper og metoder til planlægning og styring af udviklingsprocessen fra idé til realisering af multimedieprodukter. De studerende skal kombinere viden om design, kommunikation og udvikling med viden om kreative, organisatoriske, økonomiske og arbejdsmiljømæssige forhold. Undervisningen er projektorganiseret, og de studerende skal kunne forstå de organisationsstrukturer og processer, der findes i forbindelse med udvikling af multimedie produkter.
Uddannelsen består af en obligatorisk del og en specialedel. Studiet afsluttes med et eksamensprojekt, der kan udarbejdes i sammenhæng med et virksomhedsophold, der skal dokumentere evnen til på et analytisk og metodisk grundlag at bearbejde en kompleks problemstilling.

Ikke en ny uddannelse
Der har i flere år har eksisteret KVU\\\\\\\'er med et lignende uddannelsesmæssigt indhold. Bl.a. har IMMA i Nakskov haft stor succes, på Fyn har man haft gode erfaringer med Visualizerne, og endelig har fem skoler haft et samarbejde omkring Mediekoordinator-uddannelsen. Hensigten med KVU-reformen har været at lave en samlet bekendtgørelse for de forskellige regionale uddannelser, så erhvervslivet bedre kan få overblik over, hvad de enkelte uddannelser indeholder. Derved kan uddannelserne opnå det, der populært kaldes \\\\\\\'national kompetence\\\\\\\'.
Hovedparten af de erhvervsskoler, der har fået lov at udbyde den nye MMD-uddannelse, udbyder i forvejen datamatikeruddannelsen. Men dertil er kommet en række tekniske skoler, der kender multimediebranchen fra erhvervsuddannelserne, og der er blevet oprettet forlagt undervisning i Tønder (fra Esbjerg Handelsskole) og Holbæk (fra Køge Handelsskole).
PROSA har støttet tanken om national kompetence for at få udryddet flest mulige misforståelser i forholdet til arbejdsgiverne. Det ville jo være trist, hvis man som nyuddannet blev afvist af en arbejdsgiver, blot fordi vedkommende ikke kender navnet på den uddannelse, hvis indhold virksomheden efterspørger. Nu er der én potentiel misforståelse mindre, selvom navnet \\\\\\\'Multimediedesigner(AK)\\\\\\\' ikke i sig selv giver et klart billede af uddannelsens indhold!

PROSA har været med
I arbejdet med den ny uddannelsesbekendtgørelse har PROSA, via sin plads i Akademiuddannelsesudvalget for Informatik og Kommunikation (AIK), løbende kommenteret Undervisningsministeriets forslag og udkast til MMD-bekendtgørelsen, og der har været et godt og konstruktivt samarbejde mellem ministeriet og de organisationer, der er repræsenteret i AIK.
PROSA har især lagt vægt på emner som platformsuafhængighed og interaktionsdesign, der er kommet til at stå som en af hovedemnekredsene i MMD-uddannelsen. Det, der adskiller udviklingen af multimedieproduktioner fra udviklingen af traditionelle administrative systemer, er i høj grad interaktionsdesignet, og det at systemets funktionalitet forandres på baggrund af brugernes valg. Det er derfor utroligt vigtigt at få tilført branchen en større ekspertise inden for denne gren af faget, så fremtidens applikationer er udviklet med den rigtige \\\\\\\'tankegang\\\\\\\' alt efter sigtet.

Fokus på arbejdsmiljø
En anden væsentlig opgave har været at få tilføjet bekendtgørelsen et punkt om de arbejdsmiljø- og arbejdstilrettelæggelsesmæssige konsekvenser af systemdesignet. Som det er i dag, er der efter PROSAs opfattelse for lidt konkret undervisning i disse discipliner. Det er et problem, at alt for mange programmer er udviklet med en brugerflade, der ikke sikrer brugerne forsvarlige ergonomiske forhold, når de arbejder med en applikation.
Det er bekymrende, hvis der i branchen sker en stigning i antallet af eksempelvis museskader. Og det må være et mål for undervisningen i disse forhold, at fremtidens programdesign har en langt mere gennemtænkt linie i form af genvejstaster og større \\\\\\\'klik-arealer\\\\\\\', end det har været tilfældet hidtil. Alternativt vil vi kunne risikere, at museskaderne opstår langt tidligere, i takt med at der bliver flere og yngre brugere af skærmbaserede applikationer. Især den intensive brug af \\\\\\\'edutainment\\\\\\\', altså krydsningen af underholdning og undervisning, vil få antallet af yngre brugere til at stige kraftigt, i takt med at der bruges mere og mere tid foran skærmen.