23.01.09   |   kl. 11:14  

Offentlige data er på slingrekurs

Rådata fra offentlige instanser kunne udnyttes bedre, hvis der var ens retningslinjer for at få adgang til at bruge disse data.

  – Mange myndigheder ligger ind med rådata, der har almenhedens interesse. Men der er ingen retningslinjer mellem de forskellige offentlige instanser for, hvordan disse data kan bruges af borgerne og private virksomheder.
Ordene kommer fra den danske mash-up-pioner Peter Brodersen, der blandt andet står bag Findvej.dk. Det er en gratis online korttjeneste, der i en overskuelig enhed kombinerer kortdata med alverdens datakilder.
De praktiske muligheder for at lave den slags mashups er nu til stede – ikke mindst takket være tjenesten Google Maps, som tillader alverdens udviklere at anvende globale kortdata i kombination med egne eller tredjeparts data. Og netop den udvikling skaber nu øget pres for adgang til offentlige data.
Set fra borgernes synspunkt kan det nemlig være praktisk at kunne undersøge, hvilke skoler, børnehaver og busstoppesteder der ligger i nærheden af ens kommende bolig. Eller det kan eksempelvis være nyttigt at tjekke det lokale pizzerias Smiley-anmærkning. Men det kan også være politiet, der i en given situation har brug for at trække konkrete oplysninger på bestemte områder i hele landet. I alle tilfælde er det kombinationen af geografiske GIS-data og eksempelvis offentlige data, der gør det muligt.

Forskellige retningslinjer
Det offentlige er imidlertid ikke altid lige leveringsvillig, når de handler om de data, som skatteydere har finansieret.
– Jeg har flere ideer, men meget af det afhænger af muligheden for at få adgang til rådata fra de offentlige instanser. Der har været skiftende praksis på området, og man kan få nej hos én offentlig myndighed og ja hos en anden. Smiley-dataene er et godt eksempel på, at Fødevarestyrelsen ligger rådata ud, så alle kan bruge det. Jeg havde samme ide med Arbejdstilsynets Smiley-ordning for arbejdspladsmiljø, men de vil ikke udlevere rådata, fordi de har en aftale med CVR-registreret.  CVR-data er jo ikke hemmelige, for alle virksomheder har et CVR-nummer. Sådan noget er for mig uforståeligt, fordi disse data har almen interesse for befolkningen, siger Peter Brodersen.
Han efterlyser et bedre samarbejde mellem forskellige offentlige instanser, så der opstår en sammenhæng og konsistens i de offentlige data.
– Jeg savner, at kommunerne samarbejder og giver data fri, så man kan søge på alt fra beliggenhed på skoler, børnehaver og andre institutioner fra ét sted i stedet for at jagte rundt på alle kommunernes hjemmesider. Problemet er, at kommunerne umiddelbart ikke kan se, hvad de får ud af at gøre den indsats, og derfor sker der ikke noget, konstaterer Peter Brodersen.

Udstrakt hånd
Et argument, for at de informationer, der med fordel kan kombineres med geografiske data, ikke bliver  stillet frit til rådighed, er, at det vil skade opdateringen af kortene, der ikke vil blive vedligeholdt på samme niveau som nu, hvor offentlige myndigheder og kommuner får dækket udgifterne til at opdatere kortene via salg. Skrækscenariet for faren, ved at GIS-data ikke opdateres, kommer fra USA, hvor redningsarbejderne efter 9/11 måtte bruge 40 år gamle kort, da der skulle ryddes op, efter at tvillingetårnene styrtede sammen. Det samme gjorde sig gældende, da orkanen Katrina hærgede New Orleans.
At give offentligheden adgang til at udnytte de ressourcer, der ligger i øvrige offentlige data, er en vej, man skal gå, mener man hos IT- og Telestyrelsen, der først nu for alvor er startet på at  undersøge, om det er muligt at lave en strategi på området, som ville kunne udrydde de oplevelser, som Peter Brodersen har haft med sine henvendelser til offentlige myndigheder.
Christian Lanng, der er kontorchef i Kontor for IT-infrastruktur og implementering i IT- og Telestyrelsen under Videnskabsministeriet, forklarer:
– Vi har igangsat en analyse af området. Vi ser et innovationspotentiale i at stille offentlige data til rådighed. Der kan være forretning i at skabe services, og andre virksomheder kan styrke deres forretning ved at anvende disse services. Det vil være til gavn for Danmark at få offentlige data i spil som en ressource, men det er klart, at der er mange udfordringer, før vi kan nå i mål, og derfor må vi tænke kreativt.

Skjult ressource
Et af midlerne til det er ifølge Videnskabsministeriet det nyoprettede website Digitalisér.dk. Det er det første konkrete bud på en samlet portal, der kan give et overblik over offentlige data, og hvordan man kan tilgå dem. Christian Lanng, som har været ankermand for projektet, er blandt andet inspireret af initiativer i Storbritannien. Her har man beregnet værdien af de væsentligste offentlige data til flere milliarder pund. Samtidig har man lavet en konkurrence for privatpersoner og virksomheder om at finde på nye måder til at udnytte og præsentere offentlige data på.  
– Når vi har talt med dem, som har skabt services som Findvej.dk, fortæller de, at de har masser af idéer, men at det kan være svært at få adgang til offentlige data. Der er juridiske og privacy-mæssige udfordringer, der er meget forskellig praksis i de forskellige offentlige myndigheder, og der er myndigheder, som har indtægtsdækket virksomhed på salg af deres data. Det kan være uoverskueligt og kompliceret for virksomhederne at få adgang til data, så de kan føre deres idéer ud i livet, siger Christian Lanng og forklarer:
–Derfor kunne en mulighed være at få lavet et koncept for, hvordan man som virksomhed eller iværksætter kan få adgang til offentlige data på en ensartet måde – så man får én indgang til at kunne anvende offentlige data, hvor de juridiske, økonomiske og praktiske aspekter bliver håndteret under et. Det skulle gerne gøre det mere overskueligt og tilgængeligt at skabe innovative services på baggrund af offentlige data, og samtidig er det med til at slå bro imellem den digitale forvaltning og det digitale Danmark.

 

Mashup udfordrer mastodonter 
Peter Brodersen startede Findvej.dk for tre år siden. Det er gået slag i slag med at udbygge tjenesten, der har 10.000 daglige brugere. Det var kombinationen af forskellige former for data og ved at bruge Google-maps som grafisk overflade, der fik ham i gang med sin konkurrent til Krak, Eniro og De Gule Sider.  Findvej.dk er mere end et adresseopslagsværk med tilhørende kortfunktion. Findvej.dk er også et mashup mellem en korttjeneste og Fødevarestyrelsens Smiley-rapporter, så man med en enkelt søgning kan se, hvor i landet alle restauranter med sure Smileyer ligger. Det er også muligt at se links til Wikipedia-artikler, der knytter sig til de viste kort, så man kan læse om en seværdighed ved at klikke direkte på kortet.

GIS
Geografiske Informationssystemer – GIS-data – er informationer, opmålinger af huse, veje, fortove, cykelstier, kloakrør, kabler og alle andre elementer, som bliver gravet ned i jorden eller etableret på matriklerne rundt omkring. De mange data er væsentlige for borgere, virksomheder og myndigheder, der kan drage nytte af at kunne trække på kortdata. Samtidig giver den teknologiske udvikling med mobile GPS-enheder nye muligheder.
Juridiske barrierer
Der er en række love, der beskytter data, så ikke alt kan stilles til rådighed for offentligheden.
– Myndighederne er underlagt forvaltnings- og offentlighedsloven og anden lovgivning som Persondataloven. Det betyder på den ene side, at man kan kræve aktindsigt som borger og kræve at få adgang til visse oplysninger. Omvendt sætter disse love også grænser for, hvilke oplysninger myndigheder må udlevere – dels er der oplysninger, der er undtaget fra aktindsigt, og dels kan der være persondata, der ikke må udleveres til andre, siger it-advokat Peter Lind Nielsen fra advokatfirmaet Bender Von Haller Dragsted.
– Er det data, myndigheden selv har indsamlet, og som ikke stammer fra en database, andre har lavet, og som myndigheden kun har licens/brugsret til, og krænkes andre borgere ikke ved en udlevering, kan myndighederne vælge at give disse data frit. De kan også vælge at tage betaling, men der er grænser for, hvad myndigheder må tage i betaling for adgang til data, som borgerne skal bruge i forbindelse med for eksempel en byggesag. Man kan derfor ikke samlet set tale om “rådata” og behandle alle data ens. Det er afgørende, hvad det er for nogle data, da ikke alle data må videregives, siger han.
EU-projekt for GIS
Inspire er et EU-direktiv, som omhandler geografisk information og vil understøtte standardisering af applikationer og data, så det bliver enklere at få adgang til data og at bruge data sammen. Målet er, at data kan anvendes på både lokalt, nationalt og europæisk niveau og på tværs af sektorer inden for miljø, transport, landbrug og sundhed.
– Inspire giver nye muligheder for at bruge GIS på grund af adgangen til data på tværs af grænser. Det kan være grænserne mellem administrationer, stat og kommuner og på tværs af landegrænser. Gevinsten vil for eksempel være adgang til data i forbindelse med katastrofer og hændelser som fugleinfluenza, siger Jes Ryttersgaard, der er chefkonsulent i Kort og Matrikelstyrelsens strategienhed og formand for den danske Inspire-følgegruppe.
www.inspire-danmark.dk